Mor-/barn-profil for Kirsten Johansen og Lucas ( Dødfødt )
+x(200)) Tegning af Lucas slet |
Mor: Kirsten Johansen, 55 år ( |
|
3/1). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Fødslen.
Da vi ankom til fødegangen søndag morgen blev vi vist ind på stue 5. Her fik vi af vide, at det nu var vores stue indtil at vi havde født. Min mave havde ændret sig meget over natten. Nu var der ingen tvivl om at han var død. Den var faldet helt ned og var tung som en sten. En meget ubehagelig følelse at gå rundt med et dødt barn i maven.
Jeg fik lagt en stikpille og så lå jeg ellers der. Bare ventede på at få veer.
Imens begyndte Finn og jeg så småt at tale om hvad der nu skulle ske. De JM på fødegangen som var tilknytte vores stue, kom ind og snakkede tit. De fortalte om hvad vi kunne forvente og hvad de plejede at gøre i sådanne situationer. De kom med foldere fra Foreningen til støtte ved spædbarnsdød som omhandlede begravelse og andre praktiske ting.
Finn og jeg begyndte at læse, mens der stadig ikke var tegn på en begyndende fødsel. Ved 15 tiden fik jeg lagt endnu en stikpille og efter et par timer mere, valgte Finn og jeg at tage hjem for at vente. Vi aftalte med JM at vi bare kunne ringe derind eller komme ind på fødegangen igen, hvis vi fik brug for dem eller hvis jeg begyndte at få veer. Ellers så skulle vi komme tilbage mandag morgen for endnu en stikpille.
Hjemme igen levede vi stadig bag nedrullede gardiner. Vi havde ikke lyst til at tale med nogen og telefonsamtalerne blev valgt ud fra nummerviseren. Finn og jeg begyndte at tale om hvordan vi ville have begravelsen. Om Lucas skulle brændes, ligge på ukendt gravsted, skulle vi ligge sammen med ham en dag, skulle han have et stort eller lille gravsted. Der var mange ting at skulle ha´ talt igennem og vi skulle jo også finde en løsning vi begge havde det godt med. Mange tårer blev grædt og den dag i dag, kan jeg stadig undre mig over at vi kom igennem de dage.
Da vi mandag morgen igen tog på fødegangen havde jeg stadig ikke åbnet mig en centimeter. Jeg fik denne morgen lagt noget gele´ og op af dagen begyndte de første små plukveer at begynde. Om eftermiddagen havde jeg lidt smerter og vi valgte at jeg skulle have noget smertestillende. Det betød at vi nu ikke måtte forlade fødegangen. I løbet af aftenen begyndte jeg at får veer og efter midnat fik jeg lagt en epidural blokade. Der var jeg 1 centimeter åben og i løbet af ½ time åbnede jeg mig de sidste 9.
Pludselig fik jeg vældigt ondt i bagenden og det viste sig at det var presseveer. Jeg havde presseveer uden pause og det gjorde sk... ondt, men kl. 02.43 fødte jeg vores dejlige lille Lucas. Navlestrengen blev klippet af JM og jeg fødte moderkagen uden besvær. Jeg var ikke bristet det vilde og mistede næsten intet blod.
Lucas blev hurtigt undersøgt og han blev så svøbt i et tæppe og lagt i mine arme. Hold fast jeg var stolt. Stolt af vores lille søn, som så så fin ud og fordi jeg havde klaret fødslen godt.
Lucas blev herefter målt og vejet. 54 cm og 3460 g.
En perfekt lille baby som desværre ikke trak vejret. Han var så dejlig og smuk.
Han fik så tøj på. En bodystocking, en lille fin natdragt som jeg havde købt til ham, en fin lille lyseblå hue. Jeg havde kun købt 2 stk. tøj, resten havde jeg lånt. Han fik et tæppe over sig, som vi havde fået af mine forældre. Det havde de brugt til os søskende da vi var små. Han fik også en lille bamse hos sig, som jeg havde købt til ham et par uger før og som vi havde sovet lidt med. Så den rigtigt kunne dufte af os.
Vi var derefter sammen med Lucas resten af natten, hvor vi fik studeret ham. Jeg sad meget med hans lille hånd i min og nussede ham, som man jo gøre med sådan et lille spædbarn. Kørte min hånd forsigtigt ned af hans næsetip og bare tænkte på, at han dog var den smukkeste lille bebs jeg nogensinde havde set.
Vi beholdte Lucas til kl. 8 om morgen, hvor han derefter blev kørt ud af stuen så vi lige kunne få et par timers søvn, inden vores forældre ville komme og se deres barnebarn. Klokken lidt over 9 vågnede vi og jeg bad så om at få Lucas ind til os. Herefter sad jeg med ham igen. Han var nu blevet meget mere kold og bar flere tegn på døden. Jeg fik snakket lidt med ham og vi fik grædt en masser tårer. Vores forældre kom så og efter snak om fødslen og forløbet fik de så Lucas at se. Det berørte dem meget at se deres barnebarn ligge der kold og død. Men de fik sagt farvel til ham og vigtigst, at de fik set det barn, som Finn og jeg havde lavet sammen i kærlighed. Den søn, som altid vil være vores første fødte og som aldrig vil forsvinde ud af vores sind, ud af vores hjerte.
Da de var gået, valgte Finn og jeg at forlade sygehuset og dermed også vores søn. Da lægen kørte ud af stue 5 med ham, vidste jeg, at jeg aldrig fik ham at se igen. De 9 mdr. vi havde ventet på ham, sluttede der.
Vores søn var død og drømmen døde med ham.
Søskende på babylisten:
Noah Valdemar Johansen (21 år 1 mdr)
Malthe August Johansen (21 år 1 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 13/11-2004
> Slet profil <