Mor-/barn-profil for Laila Kirstine Hüttel og Nicolai
 |
Mor: Laila Kirstine Hüttel, 42 år ( |
|
7/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Kl. 4.52 natten til den 26/6- 2003 vågnede jeg ved at vandet var gået.
Jeg fór op af sengen og var helt forvirret, det var 11 dage før termin og jeg havde ikke regnet med at skulle føde nu.
I min forvirring ringede jeg til min mor som ikke var gået i seng endnu og sagde at nu var vandet gået.
Hun bad mig ringe til fødegangen, og det gjorde jeg så, da jeg ikke havde veer endnu skulle jeg komme ind til et tjeck kl. 9 for at de kunne konstatere om det var fødslen der var gået igang.
Jeg nåede lige at lægge røret på, da jeg får den første ve, da klokken var 9 stod vi oppe på fødegangen, jeg kom ind og blev undersøgt og var desværre kun 2 cm åben.
Jeg fik tilbuddet om at jeg kunne blive og gå lidt rundt, eller jeg kunne tage hjem, da der ville gå mange timer endnu inden jeg skulle føde.
Jeg valgte at tage hjem.
Da klokken var 13 kunne jeg ikke holde ud at være hjemme mere og jeg ringede til fødegangen igen og sagde at nu havde jeg meget ondt, og jeg havde næsten ikke lavet andet end at slide vores gulv tyndt.
Jeg fik lov til at komme derud igen, da jeg kom derud blev jeg tjecket igen og var 4 cm åben, så jeg fik lov til at blive.
Kl. 15 var der vagtskifte og jeg fik en meget ung og sød jordemoder.
Mellem kl. 16 og 17 fik jeg lagt epiduralblokaden og de næste par timer kunne jeg næsten ikke mærke veerne.
Klokken 18 ville Michael lige tage hjem og få lidt at spise og han blev forsikret af jordemoderen om at det kunne han sagtens, da der nok ville gå mange timer endnu inden jeg fødte, hun var ikke sikker på om jeg nåede at føde inden hendes vagt var slut kl. 23.
Klokken 19 synes jeg at jeg kan mærke veerne noget mere og jeg gør jordemoderen opmærksom på det, hun undersøger mig og jeg er 8-9 cm åben.
Jordemoderen ringede til Michael og sagde at han godt måtte komme herud, da der nok ikke ville gå lang tid inden jeg fødte.
Da han kom var han meget forpustet, han havde løbet nede fra bilen og op til fødestuen.
Klokken 20.20 får jeg presseveer og jeg presser alt hvad jeg kan, Nicolais hjertelyd dykker og vil ikke rigtig rette sig igen, jeg får af vide at han er meget stresset.
Klokken 20.41 kommer Nicolai til verden, han når kun lige kort at komme op på mit bryst, og så tager de ham med over til bordet i den anden ende af rummet.
Han er meget blå og siger ikke noget, men han lever, han får ilt, men vil ikke rigtig tage farve.
De bliver enige om at han skal på børneafd. a6 og Michael følger med ham.
Så ligger jeg alene tilbage på fødestuen med 6 forskellige læger omkring mig.
Jeg sprak meget under fødslen og det skal syes, men det gør ondt på mig og lægerne havde ikke nok lys til at de kunne se ordenligt, så de bliver enige om at jeg skal på en operationsstue og syes sammen, da det er gjort kommer jeg på opvågningen.
Lidt efter jeg er kommet på opvågningen kommer Michael og siger at han har det godt, men ligger i kuvøse og han vejer 2550g og var 48 cm.
Vi sidder og snakker lidt sammen og han beslutter sig til at tage hjem og få lidt søvn, og jeg får noget at spise og sygeplejersken skal tjecke med jævne mellemrum hvor langt ned jeg kan mærke noget for at se om bedøvelsen aftager.
Da klokken var 2 om natten får jeg endelig Nicolai ordenligt at se og han ligger hos mig og sover til klokken 4 hvor jeg var så træt og gerne ville sove lidt, men ligger og kæmper for at få lidt søvn.
Da Nicolai var 1½ døgn gammel kommer han over til mig på barselsgangen og de næste dage går med mange op og nedture, men efter 6 dage på barselsgangen kommer vi endelig hjem og skal vænne os til at være en familie og lige lære Nicolai at kende.
Søskende på babylisten:
Viktor (16 år 10 mdr)
Sara (19 år 1 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 5/3-2007
> Slet profil <