Mor-/barn-profil for Diana og Nicoline
+x(200)) Nicoline 2½ år gammel. slet |
Mor: Diana, 50 år ( |
|
7/5). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Jeg blev gravid i Juni 2003, godt nok var det ikke planlagt, og jeg havde spiral, men pyt pyt, nu var den der jo (havde talt om at prøve fra August) vi var hos lægen, da jeg havde blødt i 4 uger, hun undersøgte mig, men da jeg kun var 6 uger henne, kunne hun ikke mærke noget på livmoderen, vi aftalte at lade spiralen sidde, da der ellers var risico for abort.
Ca. 2 uger senere tager jeg på Midtfyns festival, og da vi har været der ca. 6 timer, begynder jeg at få mange smerter, og vælger at tage toget hjem næste dag, for at slappe lidt af.
2 dage senere begynder smerterne igen, vi beslutter at tage på skadestuen, da min læge havde ferie, her bliver jeg scannet af 2 forskellige, som fortæller mig at jeg ikke er gravid !!!! øøøhhhh, jo det er jeg, testen var jo positiv ! Jeg bliver så sendt vidre til en anden scanner, der kunne se mere, og her var et lille foster, dog på den forkerte side af livmoderen, det sad uden på, øv,øv,øv.
Jeg gik til kontrold i 2 dage, for at se om det selv gik til grunde, dette var ikke tilfældet, så på 3. dagen (ca. 8 uger henne) bliver jeg indlagt, og får det fjernet.... sammen med den ene æggeleder, da jeg var så langt henne, ville der komme for store ardannelser på æggelederen, så en evt. senere graviditet ville sætte sig i aret , uden på !!!
Heldigvis havde vi ikke fortalt min ælste datter om graviditeten.
Nå, det var en længre smøre.
September 2003 lykkes det igen at blive gravid, denne gang uden spiral, jeg bliver henvist til Hvidovre, til en tidelig scanning uge 6, for at være sikker på at den sidder hvor den skal... det gjorde den :o)
Vi kommer til at gå til hyppige scanninger og kontrol hos overlægen, da jeg første gang fik en slem svangerskabsforgiftning og fik en meget lille datter 1455 g. så de ville gerne holde øje med graviditeten.
Min graviditet var plaget af frygt, for at skulle miste (begyndte at bløde 14 uger henne) men også for at udvikle svangerskabsforgiftning igen, og for at få et meget lille barn igen, hvilket er meget hårdt...
Så kontrollen på Hospitalet hjalp mig meget, alt i alt blev det til 8 scanninger.
i uge 22 bliver jeg sygemeldt pga. bækkensmerter.
som graviditeten skred frem, skulle jeg også til at tage stilling til om jeg ville føde selv, eller om jeg ville have kejsersnit igen, havde hørt skrækkelige historier om at arret kunne springe op o.s.v. men kom frem til, at når nu jeg havde muligheden for selv at føde, ville jeg tage den, kunne altid få kejsersnit, hvis fødslen trak ud, og der ville jo være ekstra opsyn med mig, og en læge tilstæde.
det bliver sommer og alt forløber fint, bortset fra at jeg nu producere nogle antistoffer som kan give fostret blodmangel, dette får jeg af vide efter en masse blodprøver gennem graviditeten, da jeg når uge 39 !!!
Jeg er ved at være dødtræt af at være gravid, baby værelset har været klar siden Marts måned, alt er købt ind, vasket o.s.v i tilfælde af en fortidelig fødsel.
Jeg er til jordemoderen da jeg er 40 uger henne, hun løsner hinder på mig, og fortæller at nu må der da snart ske noget, jeg får en ny tid ugen efter til "planlægning af igangsætning" denne skulle ske d. 3/7 2003.
Hindeløsningen giver kun lidt plukkeveer hele natten, og næste dag er de væk.
Jeg prøver alt muligt jeg er nu næsten 41 uger henne, og meget utålmodig, min moster der er jordemoder tilbyder nu at løsne hinder endnu engang, men da der gjorde skide ondt, må jeg lige tænke over det, samme aften tager vi ud til hende, og hun løsner dem, og ber´ mig gå hjem og dyrke sex med min kæreste, som sagt så gjort.
Plukkeveerne begynder allerede kl. 21.00 og fortsætter hele natten, kl. 05.30 står jeg op og pakker min taske, lægger fuglefrø på fuglebrættet !!! og laver morgenmad til min kæreste og min datter.
Kl. 09.00 begynder vi at tage tid på dem, men de er meget ureglmæssige, så vi aftaler at vi ringer til fødegangen når de varer ca. 45 sek.
Kl. 11.00 går de i sig selv igen, jeg ligger mig på sofaen og er rigtig ked af det, da der ikke har været nogle i ½ time nu.
Kl. 14.00 vågner jeg igen med kraftige smerter, jeg ringer til min mor som skal passe Cecilia og beder hende komme, hendes mand er dog lige kørt og kommer først hjem igen kl. 16.00, nå, ja..det er nok ok, at hun først kommer der, men smereterne bliver nu mere og mere intense, og vi ringer til fødegangen som beder os komme iløbet af ½ time.
Nu begyndte vi at gå lidt i panik, for hva med Cille ? vi ringer til min mor, som må tage en taxi, hvilket ikke var så nemt, hun måtte vente i 25 minutter.
Endelig kommer hun kl. 15.30 og vi siger farvel og kører til Hvidovre, hvor en sur jordemoder tager imod os, og spørger om jeg virkelig er i fødsel ? hvor skulle jeg lige vide det fra, jeg havde ondt og det var reglmæssige smerter, så det var vel veer !!!
Jeg får kørt et CTG. i ½ time, hvor hun kunne se veerne, men de gav intet, jeg var kun 3 cm. åben (havde været det i 14 dage) efter nogle timer i brusebad, gåture, og CTG beslutter hun at prikke hul på fosterhinden, for at se om der nu kom skred i veerne, dette hjalp ikke, jeg fik lavement, og fik derefter vestrøm, vi kom på fødestuen, og fik sat cTG på igen, dette havde jeg på hele tiden, så jeg måtte kun ligge på ryggen.
Mine veer gav ikke rigtigt noget, så med konstante veer fik jeg endelig epidural kl. 22.00 så jeg kunne slappe lidt af.
Jeg fik også tilbudt lattergas, hvilket jeg kastede op af !!!
kl. 23.45 fik jeg presseveer, men måtte ikke presse, da jeg ikke vår åbent nok, det er skide svært at "holde" på dem !!! min kæreste havde blå hænder tilsidst, da jeg holdt fast i ham :o(
(han skulle jo også "lide")
Kl. 01.30 fik jeg endelig lov til at presse,
Som så mange andre var jeg sikker på at jeg ikke kunne gennemføre det, men det gjorde jeg og
kl. 02.08 kom min dejlige datter til verden, der var panik på stuen, da navlestrængen skulle klippes hurtigt og uden at vores blod blandes, så sygeplejesken klippede hurtigt, det var vi lidt kede af, for det vidste de jo godt på forhånd , så det kunne de jo godt ha informeret os om, min kæreste regnede jo med at det var ham der skulle .
Men ok, jeg fik hende med det samme, der var ingen der tog hende og kørte væk med hende, det var stort.
Selv om det var drøn hårdt, er jeg den dag idag, glad for at jeg besluttede mig for at føde normalt, og ville vælge det igen.
Søskende på babylisten:
Filuca (18 år 10 mdr)
Cecilia (26 år 11 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 19/3-2007
> Slet profil <