Mor-/barn-profil for Camilla Jensen og Emil
+x(200)) Emil slet |
Mor: Camilla Jensen, 41 år ( |
|
7/6). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Veerne startede allerede så småt torsdag d. 28. august. Fredag var jeg hos jordemoderen og fik løsnet hinder, hvilket satte lidt mere skub i det, men ikke nok. Efter en opslidende weekend, hvor veerne blev ved med at gå i sig selv for at komme igen et par timer efter begyndte de endelig at blive lidt mere regelmæssige om mandagen. Da klokken var ca. 14.30 tænkte jeg, at nu kunne det ikke vare længe og ringede efter min kæreste, så han kunne komme hjem fra arbejde. Da han kom hjem ringede vi efter svigermor, så hun kunne hente vores datter i dagpleje og passe hende.
Veerne tog til i styrke, men der var lang tid imellem når jeg sad ned - det var kun når jeg rejste mig op, at de kom med 2 minutters mellemrum, så vi mente at vi havde god tid endnu.
Kl. 16.30 mente min kæreste dog, at jeg skulle ringe til fødegangen og det gjorde jeg så. Jeg fik fat i en gammel jordemoder, som mente, at det i hvert fald ikke var rigtige veer jeg havde fordi de ikke var regelmæssige og fik det råd at tage to panodiler og lægge mig og sove. Jeg tog dog ingen panodiler, da jeg var bange for at de ville sætte en stopper for det hele og efter den hårde weekend ville jeg bare gerne have det overstået.
Kl. 18.30 var de blevet lidt mere regelmæssige og jeg ringede igen til fødegangen. Denne gang var det en anden jordemoder, men hun mente heller ikke, at det var rigtige veer fordi jeg kunne grine mens jeg snakkede med hende. -Tag to panodiler og få lidt at spise, lød det denne gang. Men jeg tog heller ingen panodiler denne gang og min kæreste og jeg bevægede os mod brugsen for at købe lidt mad. Vi vendte dog hurtigt om igen, da jeg havde veer hele tiden.
Da klokken nærmede sig de 21 kom veerne pludselig hele tiden og næsten uden pauser og jeg ringede igen til fødegangen. Denne gang blev jeg spurgt, hvornår jeg ville komme og da jeg brølede NU ind i telefonen grinede jordemoderen og sagde, at vi bare kunne komme.
Min kæreste brød alle fartgrænser på vej til sygehuset og fandt et par smutveje, så vi slap uden om lyskrydsene og da klokken var ca. 21.30 holdt vi foran sygehuset.
Vi fik fat i den jordemoder jeg havde snakket med sidst og blev vist ind på en fødestue.
Da hun skulle undersøge mig kom hun med et lille udbrud, der lød som - ha ha du har slet ikke åbnet dig! og sagde -jeg skal lige mærke ordentligt efter for at se om det nu også er rigtigt det her og jeg tænkte -pis! Det kommer til at vare mange timer endnu, men så sagde hun de forløsende ord: -du er 9 cm åben og hinderne er meget spændte. Yes!
Derefter gik hun over til computeren for at indlægge mig. Hun var ikke ligefrem nogen haj til deres nye computersystem og det tog en evighed. Jeg blev ved med at sige, at nu kunne jeg altså ikke holde på det barn længere, mens hun sagde, at jeg ikke måtte presse endnu. Til sidst var jeg dog ret ligeglad og pressede til og så gik vandet kl. 22.08. -Du kunne ikke vente mere, hva'? var hendes kommentar og så fik hun ellers travlt med at få kaldt på en sygehjælper og få nogle gummihandsker på. I den først presseve kom hovedet ud og så fik jeg at vide, at jeg ikke måtte presse mere lige nu, mens jeg fik lagt en varm klud på mellemkødet fordi det spændte. Hun forklarede mig, at i den næste ve skulle jeg presse lige så forsigtigt, så jeg ikke sprang for meget, men da den næste ve kom var jeg ved at være temmelig træt af veer og pressede derfor til og kl. 22.13 blev Emil født. helt uden smertestillende og jeg fik kun et lille sting i begge sider!
Han var meget blålilla, da han kom ud, men jordemoderen beroligede os med, at det var meget normalt. Den først nat sov han hele natten og spiste slet ikke. Næste morgen var der en vaks sygeplejerske, der lagde mærke til, at han stadig var meget blå og tilkaldte en læge. Hun kom og kiggede og fandt ud af, at han manglede ilt og der blev tilkaldt flere læger, men de kunne ikke finde ud af, hvad han fejlede. Til sidst kom der en børnelæge fra Holbæk og hun sagde, at det enten var hjertet, lungerne eller en infektion. Da hun gerne ville have afbekræftet det værste først ringede hun efter en ambulance fra Rigshospitalet, så han kunne komme derind og få undersøgt sit hjerte. Han blev lagt i respirator og kørt derind.
Det viste sig, at han var født med en hjertefejl, der hedder Transposition samt tre små huller i hjertet. Han blev opereret, da han var en uge gammel og vi blev udskrevet efter en måned.
I mandags d. 5. januar var han til kontrol og alt så fint ud :-)
Søskende på babylisten:
Freja (22 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 13/4-2004
> Slet profil <