Mor: Camilla Falkesgaard, 43 år ( 15/4) |
Hele graviditeten forløb rigtig godt, til trods for at jeg døjede med halsbrand og opkasninger fra jeg var 6 uger henne og til jeg fødte. Men jeg kunne sagtens passe mit studie så det var bare godt. Vi gik hele sommeren og renoverede hus da vi ikke have fået dette gjort året før da vi købte det da vi beggge skulle starte nye job og jeg senere nyt studie, og ny by osv.
Nå men det skulle klares nu da den lille jo snart ville melde sin ankomst og så ville der jo ikke være tid. Vi blev færdig da jeg var 37 uger henne, og alle mente da at jeg fremprovokerede en for tidlig fødsel ved at male, lægge trægulve og i det hele taget fare rundt og op og ned af en stige, men bortset fra at ligne en gør det selv hval i fuld fart havde det ingen virkning.
Terminen kom, og Søndag d. 31/8-03 da jeg stod op om morgenen gik slimproppen, så nu var der da noget igang men der kunne jo godt gå tid inu og jeg havde en tid hos jordmoder d 1/9-03 så der ville hun jo fortælle hvordan det hele så ud.
Dagen gik da også med at gøre rent og da jeg om aftenen kl 18 stod og stegte frikadeller gik vandet (ingen tvivl om det, hele køkkenet nærmest sejlede), jeg ringede til min mor da hun skulle med til fødslen og skulle komme fra Odense så det skulle planlægges, vi aftalte jeg ringede i løbet af natten hvis der skete mere. Kl 22.30 ringede min mor og sagde hun var på vej herop, jeg mente godt nok det var tidlig men hyggeligt nok og veerne var der også begyndt (5 min. imellem).
KL 00.30 ringede Tommy til fødeafd. da vi nu ikke kunne måle tiden imellem veerne da den ene afløste den anden, de sagde vi skulle komme med det samme.
Vi ankom på afd. kl 02.00 da et nyt personale ikke kunne vise os vejen til fødeafd. og da vi ikke selv havde været der kom hun til at lukke os ud af sygehuset og vi kunne ikke komme ind igen da det var nat, så vi måtte trave hele vejen rundt om sygehuset til vi kom til hovedindgangen hvor der stod en og fulgte os. Veerne var gode og stærke men ak jeg åbnede mig ikke rigtigt, stadig kun 4 cm kl 09.00 næste morgen d 1/9-03. Jeg var i vand det meste af natten hvilket var god smertelindring da jeg ikke ønskede noget smertestillende var dette og akupunktur det bedste og eneste jeg fik.
Kl 10.30 fik jeg sat ve drop op da der ikke skete noget naturligt og jeg snart ikke havde flere kræfter, men så gik det stærkt kl 11.50 var jeg 10 cm udvidet, og kl 12.05 fik jeg grønt lys til at presse, og kl. 12.12 fødte jeg vores lille mirakel, en velskabt dreng på 3710 g. Sikke en følelse ikke til at beskrive. Vi kom hurtigt over på barselgangen hvor vi skulle ligge, men ingen info og ingen til at fortælle noget om noget, det kunne jeg ikke holde ud da jeg i forvejen var usikker på denne nye rolle og havde brug for at vide hvor ihvertfald toilettet og etc. var, så vi tog hjem 8 timer efter fødslen hvilket jeg ikke har fortrudt på noget tidspunkt. Amningen flød lige fra starten og gør det stadig.
Desværre var Noah Phillip nået at blive trykket da han havde stået fast i mit bækken så lang tid så hans bækken var skævt, hvilket resulterede i at vi have en dreng der i 1½ månede græd 21 timer i døgnet, men så fik han behandling hos kiropraktor, med perfekt virkning.
Noah Phillip Falkesgaard har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 15/8-2006
> Slet profil <