Mor-/barn-profil for Stine Karlsson og Sascha
 |
Mor: Stine Karlsson, 46 år ( |
|
3/2). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Jeg havde en dum og besværlig graviditet med Sascha!! Jeg tog alt for meget på (24 kg) og fik allerede vand i kroppen, da jeg var 8 uger henne...
Torsdag den 19. oktober gik jeg først i seng kl. 02.00. Alt føltes fint, men kl. 04.05 vågnede jeg ved at det gjorde ondt og jeg sagde højt: "Av!" Og SÅ gik vandet ellers i en stor skylle i sengen!! Jeg var ved at dø af grin over alt det vand, men fik taget mig sammen og ringede efter min kæreste, som var på natarbejde.
Veerne begyndte kort efter, men var ikke slemme. Desværre var både min kæreste og jeg ikke så gode til at tage tid på dem, så kl. 7 om morgenen kørte vi op på sygehuset for at blive checket. Deroppe kunne jeg nærmest ikke engang KRAVLE ind på fødegangen, så ondt syntes jeg, det gjorde! (Jeg blev klogere!!)
Jordemoderen, der undersøgte mig konstaterede, at jeg var 3 cm åben og at fostervandet var lysegrønt! Jeg skulle blive der og det passede mig fint! Så var jeg i trygge hænder!! En del timer efter, hvor der bare ikke skete en dyt og jeg havde fået lavement og brusebad og alting, var der en, der foreslog vedrop... ØV! Det ville jeg ikke, men da der var gået ca. 15-16 timer og jeg var træt, indvilgede jeg.. Nu skulle ungen altså ud!
Vedroppet hjalp gevaldigt på veerne, (som jo indtil da kom med 10 minutters mellemrum.) men desværre udvidede jeg mig ekstremt langsomt! Jeg fik akupunktur, der hjalp på smerterne, men ellers sad jeg bare og havde det hårdt i en stol...
Ved midnatstid kom jeg ind på fødestuen og kl. ca. 02.30 begyndte jeg at presse. Hvorfor er der aldrig nogen, der har lært mig det?? Jeg pressede nemlig helt forkert, sagde jordemoderen! Jeg skulle presse nedad og ud, (hvad det så end betyder?!) Jeg pressede alt, jeg kunne, men det hjalp ikke.. Sascha sad for højt i bækkenet og til sidst tilkaldte de en læge, som skulle tage hende med sugekop! Han dukkede op LÆNGE efter og lignede forresten en, der havde været på druk i 2 dage, så jeg var ikke specielt tryg ved ham...
Det gjorde ondt at få koppen sat op og jeg græd! Men da jeg havde presset og lægen hevet i 20 minutter, SKULLE hun altså ud.. Nu! Så lægen hev.. også når jeg ingen presseveer havde! Av! Og kl. 04.39 fredag den 20. oktober så Sascha dagens (nattens) lys!!! Hun blev nærmest flået hen på et bord, for hun var helt hvid og trak ikke vejret! Den indiske læge, (der havde været med på stuen længe) gav hende ilt og jeg fik da også spurgt, om hun var død... Det var hun ikke, men hun havde det ikke så godt, så der gik 100 år (sådan føltes det ihvertfald) før jeg kunne få hende over til mig. Hun havde feber, og de vidste ikke hvorfor, så der skulle tages en masse blodprøver.
Endelig var hun i mine arme, det lille (store!) pus og jeg var SÅ lykkelig! 1½ time efter havde min moderkage desværre ikke løsnet sig, så jeg måtte vinke farvel til mand og barn, blev lagt i narkose og fik den taget ud manuelt! Kl. ca. 09.45 vågnede jeg af narkosen og blev kørt op på barselsgangen til min kæreste og lille Sascha.
Det var en utrolig stor og udmattende oplevelse og jeg var meget svag bagefter... Men det gik jo godt alligevel, ikke?
Søskende på babylisten:
Sebastian (21 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 19/5-2004
> Slet profil <