Mor-/barn-profil for Astrid Louise Brinch og Oliver
+x(200)) Og den er god nok slet |
Mor: Astrid Louise Brinch, 47 år ( |
+x(200)) igen... slet |
1/11). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Da Oliver blev født var vi ikke ret forberedte. Vi troede bare jeg liige skulle undersøges. Kl. 18 rejser jeg mig fra stolen, eller prøver på det. Maven gør at jeg lige må tage et lille hop for at komme op. Det udløste slimproppen. Hovsa... sagde jeg og lagde mig på gulvet. Michael sad ved puteren og vi var lige blevet enige om at det da var tid til lidt aftensmad.
Han gloede noget da jeg lagde mig ned og bad om min dyne og en tlf... hvad skal du derned efter. Ville du ikke lave mad? Jamen jeg tror lige vi skal på hospitalet først mente jeg.
Der blev ringet og de ville selvfølgelig gerne lige se på mig. Jeg var da 37+1. Kl 18.45 ankommer vi til fødeklinikken på Gentofte. Jeg har stadig ingen veer og de kigger noget på mig. Hvad vil hun?? synes de at tænke. Vi blev modtaget og bedt om at vente lidt. Set i bakspejlet ville de nok lige se om der gik noget igang. DET gjorde der. Veerne begyndte så småt at komme og kl. 19.15 kom jeg ind på en fødestue for at blive undersøgt. Jeg var kun 3 cm åbne og veerne begyndte at være ret trælse.
Jeg syntes det gik ret stærkt. Jeg skulle lige gå lidt rundt mente jordemoderen og spurgte om jeg ville i fødekaret. DET ville jeg meget gerne. Vandet var så skønt og da jeg var ca. 5 cm åben kl. 20 kom jeg derned. DET satte gang i veerne som efter en lille time kom nærmest oveni hinanden. Jeg kunne slet ikke styre det og tror også det kom lidt bag på jordemoderen. Det gik ret stærkt for en førstegangs fødende.
Jeg blev lige undersøgt på briksen og da hun målte med fingeren gik vandet med et ordenligt smæld! AVS!!
Så blev jeg tilbudt \\\"bi-stik\\\", fire små sprøjter med sterilt vand der bliver sprøjtet ind under huden enten ved skambenet eller ved lænden. Hun mente at det skulle være foran... DET GJORDE SÅ ONDT at jeg var lige ved at pande hende en. Og desværre nåede hun kun de tre så kunne jeg ikke mere. Øv for så virkede det jo ikke. Jeg blev svimmel og måtte desværre op af vandet. PIS!
Nu blev det slemt for mig og jordemoderen var ikke nogen god støtte. De havde alt for travlt og vi var meget alene. Veerne kom hele tiden og var slemme så jeg kune slet ikke trække vejret ordenligt og blev hele tiden svimmel. Så bad jeg om epidural for nu kunne det være nok. Hun spurgte en gang om jeg var sikker og DET var jeg så der blev ringet ned på fødegangen og til narkosefolket. Kl. var nu ca. 22.
Kl. 22.30 allerede var jeg på fødegangen og igang med at blive bedøvet. Det gik nemt og var en drøm at \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"vågne\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\" op og pludselig kunne tænke igen. Nu ville der så ca. gå 4-5 timer mente de for kroppen arbejdede ikke altid så hurtigt med epidural. Det troede de i hvert fald.
Da kl. var 23.30 og jeg havde ligget en times tid og sumpet syntes jeg der skete noget. Godt nok kunne jeg ikke rigtig mærke noget men der var altså et eller andet... Michael blev beordret til at finde en der kunne se efter og jordemoder Annemarie kom ind. En engel. Havde hun dog været der fra starten...
Hun kiggede lige en gang og sagde så med et smil at hun da godt kunne forstå jeg mente der var noget igang for hun kunne se en sort hårtop.. (!! hvad??) Så pres du bare. Kl. var nu 23.42. Jeg pressede hvad jeg nu kunne og da jeg havde fattet hvad der skete lå pludselig en lille sorthåret dreng på min mave. Han snøvlede noget og blev lige suget ren for slim. Og kom så tilbage til mig...
WOW!!
Den noget hurtige fødsel og min inaktivitet med bedøvelse gjorde at han, Oliver Brinch, var noget fortumlet og derfor kom han i en varmekasse i ca. 1½ time. Vi var helt udmattede alle tre og sumpede hen i et stykke tid. Oliver blev undersøgt igen og målt og vejet og så kom han op til mig i sengen. Vi blev kørt ud på gangen fordi en anden skulle have pladsen. De havde meget travlt og kl. var 4 da vi kom op på barselsgangen. Underligt..
Der blev født mange børn den nat.. intet mindre en 12!! der var tre tvillingefødsler. 7 kejsersnit og de to sæt tvillinger blev begge overført til Riget... Vildt!!
Vi lå desværre på barselsgangen i 7 dage da Oliver havde svært ved at spise og derefter fik gulsot. Vi ventede i tre dage på om han skulle i lys... men det kom han heldigvis ikke og vi tog hjem og var bare os tre. Dejligt.
Søskende på babylisten:
Liva (16 år 4 mdr)
Jonas (21 år 5 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 8/10-2013
> Slet profil <