Mor-/barn-profil for Britta P. og Signe
 |
Mor: Britta P., 45 år ( |
|
12/3). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
så skete det endlig. 15 dage over terminen. Puha hvor er det bare for længe. Det var slet ikk til at holde ud til sidst, men jeg gjorde det da trods alt.
Søndag aften havde jeg meget svært ved at falde i søvn, for jeg indrømmer jeg var noget nervøs for hvad der skulle ske til undersøgelsen på fødegangen om mandagen. Jeg tror kl blev 01:30 før jeg faldt i søvn.
Jeg havde pakket min sygehus taske samt en taske til Mathilde, for jeg håbede jo de ville sætte igang om mandagen.
Jeg vågnede kl 06:30 mandag morgen, o skulle på toiletet og tisse. Jeg havde lidt tegnblødning, men kunne alligevel ikk fatte det, for var det et tegn på der sku ske noget ”snart”. Jeg gik så ned i seng igen, men kunne slet ikk finde ro i kroppen igen. Jeg lå og vendte og drejede mig, men ku slet ikk finde rette stilling. Jeg havde noget der lignede mens smerter, men troede egentlig det var fordi jeg havde opdaget det lidt blod.
Efter ½ times tid med disse smerter blev de bare ved med længere tids mellemrum. Jeg rendte frem og tilbage på toiletet hele tiden indtil uret ringede kl 07:30. men jeg nåede slet ikk at sove lidt inden da. Jeg i halv otte sidder jeg på sengen, og siger så til mangen der ligger og vender sig, at jeg tror der er ved at ske noget. Jeg tror det er veerne der er ved at komme.
Vi står så op, tænder ovnen til rundstykker. Jeg hopper i bad, mens Heino får Mathilde i tøj. De fik noget at spise, men jeg havde det underligt, og ku ikk rigtig spise noget. Spiste dog ½ rundstykke.
Nå men vi sku til og afsted. Var lidt sent på den, så det sku gå stærkt. Vi sku først op og afl. Mathilde hos min søster, som havde lovet at tage hende mandag, når vi var afsted, eller til engang hen på eftermiddagen.
Men.................................................................. da vi endlig skal afsted, så før det første så er der is på ruden (hvorfor havde vi ikk kigget efter det noget før), men for det andet, så.................. ville den ikk starte. TYPISK. Da var kl 10min i 9 (havde tid på FG kl 9)
Men heino fik sat batteriet til og vi fik den startet. Min søster tog så imod Mathilde så vi hurtigt ku komme afsted.( hun havde ikk fået noget afvide om at jeg havde veer)
Vi ankom til FG klart over 9, men det var OK. Vi blev modtaget af en SØD JM, som viste sig at være den JM der var afløser den dag jeg var ved 1. undersøgelse.
Hun sagde det ku være sjovt hvis jeg var kommet i dag, med veer, og jeg siger så...... jamen jeg HAR veer, men der er 10 min imellem, så det er jo ingen ting.
Jeg får kørt en strimmel i 40min, og alt ser fint ud. Ingen ting der. Og hun kan se der er veer, og jeg havde en del da jeg lå der, men det var også på ryggen.
Hun undersøger mig så indvendig, og alt er som det skal, vandet, livmoderhalsen osv.
Jeg er kun en lillefinger åbent, så der er LANG vej endnu. Blodtrykket var rigtig flot, så...................... jeg sku bare hjem igen.
Hun sagde at vi skulle gå hjem og hygge resten af dagen, spise en go middag, men det ville jo nok ikk hjælpe noget. Gik vandet eller kom veerne oftere sku jeg så endlig ringe derind, for som hun sage ”2. gang kan godt gå hurtigere”
Hvis der ikk var sket noget tirsdag morgen 7:30-8:30 ku jeg ringe ind på FG og snakke med dem, for så sku jeg sættes igang. Jeg havde sku ikk sagt noget til de ville sætte igang nu, men............. jeg havde jo veer.
Nå men vi tager hjem igen. (hjemme kl 10:30) Jeg sætter mig lige kort ved puteren og snakker med en go veninde. Da syntes jeg at veerne bider godt. Efter meget kort tid med 10 min eller sådan noget, med hele 2 veer smutter jeg igen. Kan slet ikk holde det ud. Jeg vil gå ned i seng og ligge mig til at sove lidt. Men................ sådan skla det ikk være. Jeg kan slet ikk finde ro i kroppen. Syntes de kommer noget tit. Jeg render på toiletet hele tiden, men der kommer ikk noget. Efter 1½ time på toiletet hele tiden siger e til heino han skal lave en varmpose (varm ris i håndklæde), men den ligger kun på underlivet i kort tid, for der skal SLET ikk ligge noget. Jeg har taget tid mellem veerne, men de springer mellem 7-8 min/ 4/5min men nogle gange var den nede på 2-4min.
Omk. kl 12:30 kan jeg ikk holde ud til at ligge ned længere. Men heler ikk stå op eller...................... slet ingen ting. Men jeg sætter mig i stuen, bare i undertøj, og tæppe omkring mig.
Heino sidder nede på gulvet ved mig, men jeg kan slet ikk have ham til at sidde der. Han går ud og kigger på bilen, mens jeg sidder/går i stuen. Men jeg har det som om det presse godt og grundigt.
Han kommer ind igen kort tid efter, men jeg ved slet ikk hvad jeg skal, for AV AV AV.
Jeg står og læner mig op af sofaen. Han sætter sig ned og vil tage tid. Jeg skal sige til, fra start til slut, men jeg kan da ikk snakke, så jeg ryster. Der er 2min imellem dem og de vare ca 1 min. Han spørge om vi ikk skal ringe på FG. Jeg siger jow, men jeg tænker stadig..... ”DET KAN DA IKK PASSE ALLEREDE NU, JEG ER SKU DA LIGE KOMMET HJEM”
Han spørge om jeg vil ringe, og jeg siger ja, men jeg kan slet ikk få ”tid” til det. Han ringer så, og han snakker med den JM vi havde om morgene. Hun siger vi skal komme ind og bliver undersøgt igen.
Jeg får hjælp til at komme i tøjet igen, men puha..... det kan tage lang tid.
Jeg kommer ud i bilen, med de vildeste veer. Vi parkere udenfor sygehuset, men jeg sidder bare og tænker............... ”hvordan fanden kommer jeg op på fødegangen, uden at føde på vejen. Virkelig ubehagaligt.
Kl 13:30 ankommer vi på sygehuset. Jeg ser en bekendt der arbejder på sygehuset, men jeg tænker, bare hun ikk ser mig, for det er sku pingligt. Men det er det jo ikk.
Vi kommer op på gangen til fødegangen og der kommer en vee. Heino står og venter på mig, men jeg siger su går bare hen og ringer på.
Jeg kommer ind på en fødestue med det samme. Jeg står op af sengen og NØJJJ hvor gør det bare ondt. JM kommer så ind, men jeg kan slet ikk sige hej til hende. Jeg står bare lænet op af sengen og kigger i gulvet.
De næste veer kan jeg slet ikk styrer. Eller jo men jeg kan ikk styrer min vejrtrækninger. Jm tager fat i mig, ryster lidt, og siger træk vejret ind genem næsen og ud af munden. Det går også lidt, men jeg glemmer hurtigt. Jeg får tøjet af, og hun undersøger hjertelyden, men alt er fint.
Hun vil så have mig helt op på den der briks. Først op på taburetten, men jeg kan slet ikk få min ben derop, da veerne afløser hinanden.
Efter lidt tid kommer jeg da derop, og jeg kommer ned på fødebriksen og ligge.Hun får mig undersøgt 13:50 og jeg er fuld åbnet. Lige efter går vandet, og sikke en ulækker fornemmelse. Derfra og til det er overstået er der veer..veer...veer.... Det gør så sindsygt ondt, at det slet ikk kan beskrives. Kroppen ryster over det hele, men det er jo snart overstået.
Kl 14:10 føder jeg en dejlig ”lille” datter. Hun kommer direkte op til mig, og JM hiver i navlesnoren og får moderkagen med ud. Alt er som det skal være, og NØJ hvor har jeg det godt.
OK jeg indrømmer at jeg havde lidt mere lyd på denne gang end jeg havde ved Mathilde, eller det siger manden i hvert fald.
Vi kommer over i sengen og ligge og hun bliver lagt til, og sutter med det samme. Heino ringer efter JM efter 1½ time for hun har lavet i håndklædet og det er synd hun skal ligge i det. Han ved jo ikk hvor der ligger nogle rene håndklæder. Men de får hende skiftet, og hun får lige tømt maven samtidig, og det tog godt til.
Hun fik den der vaccine, og så var det tid til at komme på vægten. Inden hun blev lagt derpå, spurgte vi lige JM hvad hun havde vuderet hende til, og hun havde sagt 4500g.
Vores datter, SIGNE kom til verden, mandag d. 29.December 2003, kl 14:10. Hun vejede 4530g (tæt på), og var 54cm lang. Det var det dejligste der er sket siden Mathilde kom til verdenen.
Vi tog hjem igen tirsdag sidst på eftermiddagen, og har det begge rigtig godt.
Søskende på babylisten:
Mathilde (23 år 6 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/1-2004
> Slet profil <