Mor: Diana Olsen, 46 år ( 24/12) |
slet |
Jeg skulle til tjek onsdag den 5 feb. og da min jm ikke helt kunne mærke om hovedet havde sat sig fast, ville hun lige undersøge min invendigt... og sørme om hovedet ikke var halv igennem mit bækken (så tror da h** at jeg ikke havde kunne sidde på toilettet i flere dage), og jeg var 2 cm åben, blød som smør og alt det der... nåh men jeg tog til mit gamle arbejde og sagde hej, og fortalte at imorgen havde jeg født. De grinte bare, og fortalte mig (igen) at man som førstegangs ofte går over tid...
Men jeg gik hjem, og hele natten havde jeg ondt i maven. Ikke veer eller noget men bare sådan lidt irritation. Da min kæreste så stod op for at tage på arb. stod jeg lige op, kyssede ham farveller og gik ind og satte mig i sofaen og tændte en smøg.... og plask! Det var li\'som på film -over det hele. Jeg blev lidt rundt på gulvet, ringede til min kæreste og fik ham til at vende om, ringede til arbejdet og en veninde, også fødegangen... de sagde at jeg bare skulle ta det roligt, ork der kunne gå timer, jeg skulle bare gå i bad og slappe af. Så jeg gik i bad, og som jeg stod der fik jeg veestorm -av! Da jeg kom ud af badet kunne jeg næsten ikke gå, og min kæreste der var kommet hjem var godt ligbleg hehe... nåh men vi ringede igen og sagde at vi var på vej, tog taskerne og kørte...
Da vi ankom på fødegangen kunne jeg ikke gå af smerte, og min stakkels kæreste skulle slæbe mig (og de ekstra 22 kg) ind. Og jeg må ha været noget ulykkelig at se på, for eneste kommentar fra modtagelsen var \"du har vist rigtigt meget ondt, skynd i jer op på fødegangen, så står der en jm klar til jer\" Da vi kom ind på stuen var jeg 7 cm åben, og fødslen var godt igang. Jeg som havde tænkt at jeg skulle i kar, have akupunktur og rygmarvsbedøvelse há - næh jeg skreg på det hele, men det var for sent... ingenting kunne jeg få, kun nogle skide saltvandsindsprøjtninger som jeg slet ikke kunne mærke.
Jeg lå med presseveer i 1½ time for hovedet endelig var ude. Mine veer havde sagt farvel, og minsanten om hun ikke lagde sig fast med begge skuldre... min jm sagde at nu skulle vi tælle til tre, så skulle jeg presse og hun hev. 1-2-3 jeg pressede, og skreg og hun hev og hev - men kunne ikke få hende ud. Jeg lå nu et langt og højt skrig og en anden jm kom løbende til, de tog begge fat og rev hende ud. Og der var hun, den smukkeste lille pige med lyst hår og blodsprængte øjne. Hun kom op på min mave, fik fat i patten - og taget væk igen... jeg blødte vildt, og skulle i fuld narkose med det samme, så de kunne sy mig sammen. Så min lille pige kom over til sin stolte far, og jeg var plus\'li omgivet af 2 jm, 2 sygeplejesker og 2 læger... jeg blev kørt til op.stuen, og talte ned fra 10.
2 timer senere vågnede jeg op på opvågningen, med flad mave og ingen mand eller baby, men jeg blev hurtigt kørt ned til dem.
Jeg var flækket helt op i livmoderhalsen, 2 cm og det ydre havde også fået en del sting.
Så blev vi på hospitalet i 5 dage. Vi fik enestue, amningen var perfekt - det samme var livet!
Cecilie har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 18/1-2006
> Slet profil <