Mor-/barn-profil for og Terkel
 |
Mor: |
|
. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
\\\\\\\\\\\\\\\"Dansende afrikanske kvinder\\\\\\\\\\\\\\\"
Jeg havde termin den 17 jan, men der skulle gå yderligere 9 dage før fødslen gik igang. Ventetid var dog OK, faktisk begyndte jeg at føle mig lettet over det ikke startede, da jeg var blevet mere bevidst og angst om hvad der ventede mig af smeter.
Søndag aften ved 20-tiden d.25 jan begyndte mit vand at sive, kom små skylle fint lyserødt vand når jeg bevæge mig. Jeg havde ingen veer og var meget rolig. Jeg havde heldigvis sovet det meste af eftermiddagen, så jeg følte mig veludhvilet og ved godt mod.
Inden jeg ringede til fødeklikken, så vi lige et afsnit af Krønikken. Sjovt nok; fødte Ida Nørregård lige et barn, lille Bo, på ingen tid ved hendes Studentereksammen ved at vandet gik. Det var næsten for meget og jeg fik en stor klump i halsen.
På fødeklikken var der fred og ro; jeg blev tjekket, JM var i tvivl om vandet var gået, og jeg var ikke én finger åben, så der var lang vej endnu. Fik kørt en strimmel, barnet havde det godt og vi gik hjem igen. Drak en FF (stærk ØL), tog et par panodiler også i seng.
I løbet af natten kom veerne, de bed, men der var max 3 til 4 stykker i løbet af en time, så jeg fik hvilet i mellem dem. Martin sov roligt ved siden af mig og jeg stod blot op ved ve-start for at bevæge mig og arbejde med veerne.
Ved 4-tiden begyndte Martin at følge lidt med og tage tid. Veerne var nu hyppigere og længere varende og Martin ville gerne at vi kontaktede Riget igen. Jeg ville dog ikke; var bange for at de blot ville sige at vi skulle komme for et tjek, også iøvrigt sende mig hjem igen. Med veer; synes jeg nemmelig pludselig at der var laaaangt ned fra 4. sal og evt. op igen.
Senere var jeg dog moden og vi kom afsted ved 7-tiden. Perfekt; ifh. til JM-vagtskift. Blev undersøgt ved havlnitiden, kørt strimmel og taget vandet. Var åben 4 cm og dermed godt igang med udvidelsesfasen. Jeg synes det var svært at ligge stille med veer ifb. kørsel af strimmel, ville helst kunne røre mig. JM spurgte sødt efter om jeg havde ønske til smertelindring, hvilket jeg slet ikke kunne overskue og blot fik sagt \\\\\\\\\\\\\\\" det ved jeg ikke\\\\\\\\\\\\\\\". Havde jo egentlig ikke noget ønske om smertelindrende medicin, men ville hellere ikke helt afvise det.
Fik tildelt en fornem fødselsstue, kæmpe stor og lys! Efter at have klaret et effektivt klyx, arbejdede jeg videre med veerne og hvilede på en briks i vepauserne. Jeg husker ikke meget fra denne fase, jeg arbejdede og arbejdede, tænkt på stærke afrikanske kvinder som \\\\\\\\\\\\\\\"danser\\\\\\\\\\\\\\\" sig igennem en fødsel. Ved 10-tiden kom jeg i badekaret, hvilket var skønt og beroligende. Indtil jeg fik pressetrang; det gjorde sgu ondt og jeg blev bange.
Men jeg kom på land og op på fødelejet; JM undersøgte mig og jeg var ved målstregen; 10 cm åben og klar til at presse barnet ud.
Og det var hårdt for mig; havde svært ved at presse igennem, udnyttede ikke veerne sktivt. Så Martin og JM måtte motiverer mig meget i forløbet.
Jeg var bange og det gjorde så ondt. Prøvede forskellige stillinger, men endte i et rygleje for at JM bedst kunne hjælpe og støtte mig. Kigge ned da barnets baghoved var kommet ud, blev meget rystet over at se mit mellemkød spillet ud og måtte herefter holde mine øjne lukkede, da jeg var ved at panikke meget. Jeg arbejdede efter JM instrukser, skulle bl.a gipse et par veer for at mellemkødet kunne give sig.
Også pludselig blev der ringet efter en lun baby-dune, også var vi i mål og en dejlig dreng blev født! Så fin, så fin. Martin klippede forbindelsen mellem barn og mig. Moderkagen blev født, jeg blev undersøgt for rifter og var sluppet billigt med så små rifter som der ikke skulle syes. Drengen kom op til mig.
Klokken var 11:36, så der havde været god progression i forløbet. Jm fik et knus, vi træk os ind i os selv på en skøn familestue, en lille ny familie blev startet.
Terkel belv født om mandagen og om onsdagen tog vi hjem. Om aftenen løb mælken til; det gjorde ondt og jeg øsnkede mig tilbage til barselsgangen pga. smeterne og utygheden om alt var normalt. Var så bange for at amningen ikke ville komme godt igang. Allerede dagen efter gik det meget bedre og det ændrede Terkel meget at der masser af modermælk, han spiste bedre og faldt derefter i dyb søvn.
Det var en god fødsel, denne beretning er skrevet d. 20 marts, ca. 2mdr. efter så meget er glemt og fødslen står måske i et bedre og mindre smertefuldt lys end hvordan det var i situationen.
Jeg var meget glad for at føde på Rigets fødeklinik, følte mig tryg og \\\\\\\\\\\\\\\"hjemme\\\\\\\\\\\\\\\" og hele personalet var søde og opmærksomme.
Søskende på babylisten:
Terkel har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 30/4-2006
> Slet profil <