Mor-/barn-profil for Sine Møldrup og Sarah Møldrup Amsler
+x(200)) Sarah 3 dage slet |
Mor: Sine Møldrup, 51 år ( |
+x(200)) Mig Nytår 2003 slet |
24/11). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Jeg havde termin d.20 september, men der skete ingenting overhovedet. 10 dage skulle gå, før der begyndte at ske et skred.
Lørdag formiddag d.27 september var vi på cafè, hvor der begyndte at komme lidt, hvad jeg troede var, veer. Vi tog hjem igen og det blev lige så stille værre og værre, men der var ikke rigtig sammenhæng i veerne. Omkring kl.17, var der ikke mere end 3-4 min. imellem veerne og vi ringede til fødegangen og tog derind. Jeg havde kun åbnet mig 1 cm. og der var stadig en del tilbage af livmodermund/hals. Jordemoderen mente, at vi skulle gå en tur op i byen og spise en pizza og komme tilbage en time efter, hvor der nok ville ske noget mere. Vi valgte at tage hjem, da vi skulle have en lækker middag. Hele aftenen havde jeg veer men der kunne gå 2 min. imellem og op til 30 min. og jeg kunne stadig fungere, så vi valgte at forholde os i ro. Vi tog tilbage til fødegangen senere på aftenen, men der var stadig ikke sket noget, så jeg fik et par piller med hjem, som jeg kunne slappe af på og fik besked på at få sovet lidt. Det lykkedes også i omkring 4 timer, så vendte veerne tilbage. Søndag gik med at have veer, der kom o gforsvandt, men der var nok til at jeg ikke kunne få hvilet eller sovet. Søndag aften/nat tog vi igen på fødegangen, da der var regelmæssighed i veerne og de bare gjorde utroligt ondt. Jeg havde stadig ikke åbnet mig overhovedet, og min urin blev dobbelttjekket hvor de fandt at jeg havde blærebetændelse. Jeg blev startet op i pencillinkur og fik igen piller med hjem at sove på. Det var dog stadig ikke muligt at hvile eller sove, da veerne(som jeg havde fået af vide var "falske veer") blev ved med at strømme ind over mig. Hele mandag gik med at have rigtigt ondt, hvor jeg ikke kunne være nogen steder, kunne ikke ligee ned, kunne ikke sidde, veerne kom stadig i en lind strøm og mandag nat kunne jeg næsten ikke mere. Tirsdag formiddag ringede vi igen på fødegangen, da jeg var sikker på, at nu var det rigtige veer, jeg kunne næsten ikke tale mere mens de stod på. Vi fik blot at vide, at når der var tale om en blærebetændelse, skulle vi omkring lægen. Min mand ringede til min læge, og vi fik en akut tid. Da vi kom op til lægen kunne hun konstatere at jeg ikke havde blærebetændelse, men hun syntes heller ikke at det så ud til på mig at jeg havde veer. Efter hun havde undersøgt mig indvendigt og jeg skulle op igen, fik jeg en skylle af veer og så kom der skred i tingene. Min læge ringede på sygehuset, men der var ingen der ville have mig (der var sindssygt travlt på fødegangen), når jeg havde blærebetændelse. Tilsidst kunne jeg komme i dagafsnittet, så vi havde 10 min. til at nå derind, hvilket vi nåede. Da jeg lå på undersøgelsesbordet gik vandet, der var grønt og så var der ingen vej udenom, så måtte fødegangen tage mig.
Vi kom på fødegangen kl. 14.20 og fik et føderum. Jeg ville gerne føde i vand, men da der var grønt fostervand, var det umiddelbart ikke muligt. Jeg blev undersøgt og havde ikke åbnet mig ret meget. Jordemoderen kom og gik og jeg havde bare ondt. Hele vejen igennem disse hårde dage, havde bebsen det heldigvis godt. Jeg fik akupunktur, hvilket ikke gav mig den store smertelindring. Kl.17.15 kom jeg i badekar, hvilket var dejligt. Der var jordemoderskifte og hun mente ikke, at der var tale om frygteligt meget grønt vand, så hun fyldte karret så jeg kunne føde i vand. Jeg kom op af vandet igen, da jeg begyndte at få ondt bagi. Jordemoderen sagde, at hun var overbevist om at jeg ville føde i løbet af kort tid og ihvertfald på hendes vagt. Inde på stuen gik jeg rindt og pustede og havde sindssygt ondt. Min mand filmede og tog billeder til den store guldmedalje og jeg var ved at slå ham ihjel flere gange.
Kl. 19.25 ses der grønt fostervand da jeg skulle til at op i karret med vand, så jeg må ikke føde i vandet alligevel. Istedet for spørger jordemoderen om jeg vil have en epiduralblokade. OM JEG VIL, det kan kun gå for langsomt, for jeg er ved at være ret så udmattet på dette tidspunkt, og når jeg ikke kan komme i vandet skal der ske noget andet for at lindre disse uuholdelige smerter.
Kl.20.30 får jeg epièn og den funker med det samme jubiiii, jeg kan det hele, ingen smerter, jeg kan snakke og joke med jordemoderen. Kl. 21.20 er der stadig god effekt af epien, men bebsen begynder ikke at have det så godt. Jeg har på dette tidspunkt åbnet mig 5-6 cm. og tror aldig at jeg får hende ud. Der stættes en indvendig elektrode på bebsens hovede for at de kan holde lidt bedre øje med hende og jeg får ilt for at få hendes hjerterytme til at bedre sig. Kl. 23.10 har jeg åbnet mig helt og bebsen står bevægeligt i bækkenindgangen men kan puffes op. Kl. 00.10finder de ud af at jeg lukker mig igen og har på dette tidspunkt lukket mig til 6 cm. Bebsen er gledet op og der er dårlig kontakt ved mine veer. Derfor besluttes det, at hun skal ud med ved kejsersnit, da jeg nok ikke vil kunne føde normalt.
Kl. 00.55 kommer den ydigste pige ud, der bliver overflyttet til neonatal for observation, da hun har slugt en hel del fostervand og knirker en del. Hun kommer heldigvis op til mig på barslsafdelingen dagen efter og er så fin så fin.
Efterfølgende kommer jordemoderen op på barselsafdelingen og fortæller, at jeg er det helt store samtaleemne, da jeg klarede hele forløbet så utroligt flot, de har ikke oplevet en fødende tage imod så mange ting iløbet af en fødsel, både smerter men også de mange forslag om hvordan jeg skulle ligge, hvem der skulle undersøge mig, først i vand så ikke i vand osv., så jeg blev jo helt flov. Hun fortalte også at jeg aldrig ville kunne have født Sarah normalt, da hun stod helt skævt i bækkenindgangen, og hendes hovede var hævet. Det var rart at få at vide, da man jo lidt følte det som et nederlag ikke at kunne føde sit eget barn.
Vi lå på afdelingen i 6 dage, da jeg var helt kvæstet pga. 4 dages manglende søvn og smerter. Da vi endelig besluttede for at tage hjem, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme hjem og blive en lille familie.
Huha en lang beretning, kan godt forstå hvis ikke du læste det hele, men det var vigtigt for mig at få skrevet det ned.
Søskende på babylisten:
Sarah Møldrup Amsler har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 20/9-2004
> Slet profil <