Mor-/barn-profil for Linn RikkeToft og Frederik
 |
Mor: Linn RikkeToft, 49 år ( |
|
26/10). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Med til historien hører, at vi i 20. graviditets uge betalte 1000 kroner på Cirkonia i Århus for at få kønnet at vide - mest for storesøsterens skyld. Vi fik at vide at vi ventede en PIGE !
(Min første graviditet og fødsel gik normalt - havde en meget nem graviditet og fødte min prinsesse Camilla på Kolding sygehus d. 24/11-`98. - 5 dage før forventet termin)
Så da jeg endelig - efter lang behandling på IVF klinikken på Brædstrup sygehus, og hvad dertil hører af hormonbehandlinger, undersøgelser, skuffelser osv - blev gravid ved mikroinsimination, regnede jeg med, at det "jo bare var at vente 9 måneder, føde, 3 dage på sygehuset og så HJEM !
Men sådan gik det langtfra.... jeg, der troede at akutte fødsler og for tidligt fødte børn var noget alle andre fik..... jeg tog desværre grusomt fejl !
Mandag aften (8/9-03) var min mand på vej hjem fra møde. Jeg sad hjemme ved computeren, følte mig lidt rastløs og havde ondt i lænden. Men tænkte SLET ikke i fødsels-baner, der var jo længe til...
Ved 22 tiden ringede min mand - han var kørt i stykker ved Brædstrup (ironisk nok) og holdte og ventede på Dansk Autohjælp. Vi talte sammen et par gange imens han ventede og jeg fik det bare værre og værre.... sidste gang vi talte sammen i telefonen var han og bilen på vej hjem med salatfadet - og jeg kan huske at jeg sagde til ham, at han skulle skynde sig, for der var et eller andet der SLET ikke var rigtigt !
Kl. 0.30 var han her. Jeg havde tydeligt veer, men slog det hen og kom med alverdens undskyldninger for at vi ikke skulle afsted ! Jeg ville ikke køre til Kolding midt om natten for at blive sendt hjem med besked om at det bare var plukveer ! Man er vel en sej og velvidende 2. gangs fødende !! :c)
Men det kom jeg ikk lige til at bestemme. Min mand fik organiseret en bil og kl. 01.30 ankom vi til Kolding. Jeg blev modtaget af en jordemoder med det samme (vi havde ringet) - og hun startede med at køre en strimmel, som ganske rigtigt viste veer med ca. 3 minutters mellemrum.
Så undersøgte hun mig indvendigt - uden at finde noget unormalt. Hun ville dog godt lige snakke med en læge inden hun sendte mig hjem, nu hvor jeg havde veer.
Hun havde kun lige lukket døren bag sig, så gik mit vand - troede jeg ! Jeg sagde til Brian (min mand) at enten var jeg blevet gammel og kunne ikke holde mig når jeg skulle tisse mere - eller også var mit vand lige gået. Han kiggede - blev helt sjov i hovedet - og så styrtede han ud efter jordemoderen.
Resten af forløbet er en stor forvirring for mig, men i løbet af 1 minut stod der mindst 10 mennesker omkring mig og undersøgte mig og stillede spørgsmål.
Pludselig hørte jeg igennem al snakken at overlægen sagde: "vi laver et kejsersnit - og det skal være NU" !
Jeg blev helt panisk og råbte til ham "det må du altså ikke, det har jeg ikke forberedt mig på" !!
HVORFOR får man altid sagt de mest åndsvage ting i sådan nogle situationer ??? *GG*
Og så susede de ellers afsted ned af gangene med mig i sengen og Brian bagefter.... jeg lå bare og råbte til ham at han ikke måtte gå - og jeg blev stiktosset og dødbange da de sagde til ham at han ikke måtte komme med ind på operationsgangen.
Jeg husker ikke så meget fra vi kom ind på operationsstuen - andet end at jeg kiggede hen på lægen lige inden jeg faldt i søvn... han var helt vild i øjnene og råbte, at nu måtte de se at blive færdige, for det barn skulle ud NU !
Blødningen (som kom fra moderkagen)fik jeg 02.55 - og kl. 03.13 blev vores lille søn født.
Jeg vågnede af narkosen kl. 05.00.
Brian havde ringet efter min mor og min søster, de stod ved min seng. Jeg havde godt hørt at sygeplejerskerne og lægerne havde sagt "tillykke med den lille søn" til mig, men jeg tænkte ærlig talt at de da vist havde taget noget af den morfin jeg skulle ha´. Først da Brian kom og fortalte mig at vi havde fået en fin lille søn gik det op for mig - og jeg blev bare så pave-stolt.... Jeg var ellers lykkelig over at vi havde fået at vide at vi skulle ha en prinsesse mere, men jeg var ikke skuffet i så meget som 2 sekunder - jeg var bare enormt lettet over at han var sund og rask - og enormt stolt over at Brian fik en søn - det er vist noget de fleste mænd ønsker sig.
Og kl. 05.45 fik jeg endelig lov at blive kørt over på neonathalafdelingen, hvor min søn lå i kuvøse.
Lille var han, men smuk og dejlig og fin.
Herefter fulgte knap 6 uger på neonathalafdelingen på Kolding Sygehus.
At være på sådan en afdeling er en hel verden for sig selv - man går op i de mærkeligste ting.... Bliver lykkelig når ens barn har taget 5 gram på og dybt ulykkelig når der er røget 5 gram ! Man kommer igennem hele følelses-registeret 100 gange om dagen - både de positive og de negative..... det er hårdt at være der og man vil bare hjem - og samtidig er det trygt at være der, og derfor vil man IKKE hjem !
Men da vi - endelig endelig endelig - midt i oktober fik lov at tage Frederik med hjem, var det godt nok med en klump i halsen, og på en måde trist at skulle sige farvel til alle de mennesker, som vi havde lært så godt at kende - men allermest var det bare super-dejligt endelig at komme hjem og blive en hel familie igen. :c)
- - - - - - - - - - - - - - - -
Til alle "vores" sygeplejersker på P3, Kolding sygehus: TUSIND MILLIONER TAK fordi i er som i er ! I har været super søde og støttende hele vejen igennem vores forløb - og har en fantastisk evne til at gribe en, når man er ved at falde ! I er super - allesammen ! *knus*
Søskende på babylisten:
Camilla (25 år 11 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 4/6-2005
> Slet profil <