Mor-/barn-profil for Vivian og Marcus
 |
Mor: Vivian, 51 år ( |
|
11/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Mandag den 1. september kl. 03.50 vågnede jeg ved at det sagde ”plop” og jeg nåede lige ud på toilettet inden den første skylle fostervand kom – det var grønt!! Så jeg ringede til fødegangen, som sagde ”kom med det samme”, og det gjorde vi så.
Det var en travl nat på gangen, så vi måtte sidde og vente i 30 min. inden der var en modtagelsesstue klar til os. Her gik endnu en skylle fostervand, stadig grønt, så op på briksen til en undersøgelse. 2 cm åben, så der var ikke sket noget siden sidste jordemoderbesøg. Men pga. det grønne vand skulle jeg blive på fødegangen og en fødestue blev gjort klar til os. I mellemtiden fik jeg kørt en CTG, der var fin, fik lavement og et bad – hvilket var tiltrængt efter lavementet.
Lavementet satte gang i veerne og kl. 6.30 kom vi over på en fødestue, hvor jeg fik lagt ammoninfusion (det tror jeg i hvert fald nok at det hedder – kan ikke tyde JMs kragetæer), som skulle fortynde det grønne fostervand og sørge for tilførsel af frisk vand til bebsen. Jeg var nu 3 cm åben og syntes at veerne begyndte at bide lidt. På grund af infusionen skulle jeg blive liggende i sengen og kunne ikke bevæge mig rundt, hvilket ikke var særlig rart, da jeg syntes det hjalp at bevæge mig under veerne.
Jeg får lattergas til at tage toppen af smerterne, men bliver dårlig og får kvalme, og jeg havde bare ikke overskud til at skulle til at kaste op, så masken ryger ud til højre.
Kl. 8.30 gør det bare rigtig ondt og JM kan godt se at jeg er forpint, så vi snakker smertelindring. Jeg vil gerne prøve akupunktur, og JM siger at hun vil sætte nålene, lade der gå 30 min for at se hvordan det virker og så ellers gå direkte til en epidural. Jeg får nålene lagt og er nu 4 cm åben.
Nålene virker ikke og jeg føler bare at jeg bliver flået i stykker indvendig fra – så de gør klar til epidural, men vil lige have mig til at tisse først, så jeg må en tur på toilettet. Så snart jeg komme ud af sengen kommer den første presseve!!! Det er bare fordi jeg står op siger JM, så ud på toilettet og så kommer nr. 2 og nr. 3 på vej tilbage til senge. Det var bare ikke morsomt!
JM siger at hun da hellere lige må kigge og udbryder så, ”jamen du er jo helt klar, du kan bare gå i gang”. Jeg spørger hvad hun mener med helt klar og får at vide at jeg er fuldt åben og bare kan presse løs på presseveerne. Det var jeg så bare slet ikke klar til!!! Jeg følte absolut ikke at jeg havde hovedet med, men forstod nu hvorfor veerne havde været så slemme – 6 cm på en times tid, det var noget der ville noget!
Eftersom jeg har presseveer er epidural udelukket, så jeg må klare mig med masken, som jeg ikke vil have fordi den gjorde mig dårlig, men de forhøjer mængden af ilt, og så hjælper det alligevel lidt at kunne fokusere på vejrtrækningen.
Kl. 10.45 kommer Marcus til verden, og lige inden forsvinder hjertelyden fra den elektrode han har på hovedet, og jeg syntes at han ligger meget stille på sengen lige da han kommer ud, og når lige at begynde at tænke, ”okay – det skulle så ikke være – han lever ikke”, men på vej over til undersøgelsesbordet skriger han af sine lungers fulde kraft – han lever!!
Han bliver suget i næse, svælg og mavesækken for at få det grønne fostervand ud, og så kommer han over til Jesper, da jeg ryster fuldstændig ukontrolleret og fryser som bare pokker, så jeg kan slet ikke holde ham. Han får apgar scoren 8/1 og 10/5, så alt er vel, men vejrtrækningen er noget besværet, så han ryger en tur i kuvøse i en times tid, mens JM prøver at standse min blødning, hvilket endelig lykkedes og jeg får syet en brist i mellemkødet.
Marcus vejer 4396 gram og måler 56 cm – en dejlig stor dreng!
Søskende på babylisten:
Marcus har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 17/2-2004
> Slet profil <