Mor-/barn-profil for Heidi Hjorth Jeppesen og Bertram Hjorth Olsen
 |
Mor: Heidi Hjorth Jeppesen, 45 år ( |
|
16/5). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Bertram var sat til at komme til verden d. 11. oktober. Så da vandet gik d. 1 oktober, troede mor næsten ikke sine egne øjne. Jeg havde jo forventet at gå mindst 14 dage over termin.
Vi havde haft store legedage den dag. Storebror Malte og mor havde haft en kammerat, hans lillebror og mor på besøg til frokost og leg.
Mor havde haft lidt pletblødning om morgenen og lidt murren i maven hele dagen. Men da jeg ikke har prøvet at gå i fødsel før, storebror Malte er født ved planlagt kejsersnit pga. at han sad på måsen, troede jeg bare at det var de sædvanelige plukveer, der tog lidt til.
Da gæsterne tog hjem kl 15:00, kom Malte ind til hans lur og mor ryddede op. Efter et par minutter følte jeg mig meget tung i maven og satte mig ned i sofaen. Men det føltes underligt og jeg rejste mig, kun lige tids nok til at se fostervandet skylle ud på gulvet.. Jeg skyndte mig ud på toilettet med telefonen i hånden. Der blev ringet til farfar og farmor, da de skulle komme og passe Malte. Kærsten fik et chok da jeg ringede og spændte fra arbejde og udi en taxa. Så ringede jeg til fødegangen, da jeg så at vandet i toilettet var meget grønt. Jordemoderen sagde at jeg skulle komme omgående og det var indenfor 20 minutter. Jeg nåede aldrig at blive urolig eller gå i panik, da Malte vågende mens jeg var ved at finde tasken til sygehuset frem. Den var slet ikke klar, men det var der jo ikke noget at gøre ved.
Vi sad ude på toilette da kæresten kom hjem, mor på toilettet med Malte på skødet - et kønt syn! Vandet sev stadig og det føltes som litervis, selvom jeg godt ved at der ikke er meget til bage sidst i graviditeten.
Vi kørte til sygehuset, mens Malte blev passet. Blev modtaget af en jordemoder og vist ind på en undersøgelsesstue. Jeg var jo for så vidt ikke gået i fødsel endnu, da veerne ikke var begyndt, men da vandet var grønt skulle vi indlægge alligevel.
Vi kom ind på en stue og jeg blev sat igang med vestimulerende drop, "så der ka' komme lidt skred i tingene.." som jordemoderen så romantisk sagde..
Kæresten tog hjem med en laaang list på hvad der manglede i tasken - bl.a. kamera!! Da var klokken 18:00.
Mine veer begyndte så småt at tage til og kl. 24, da der iøvrigt var vagtskifte og vi fik den fedeste jordemoder, var jeg rigtig muggen! Dog fik kæresten kun at vide at han "..skulle holde sin k*#€.." een gang!
Jeg arbejdede intenst med smerterne og ænsede ikke meget omkring mig. Pludselig mærkede jeg jordemoderen's hånd på min arm. Da jeg åbnede øjene stod der 700 mennesker om mig og hun sagde at jeg skulle presse nu, for han var ved at blive dårlig, hjertelyden faldt hele tiden og det tyede på at han ikke havde det så godt.
Der blev lagt kop på hans hovede, for at hjælpe han ud hurtigt. Jeg pressede to gange også var han ude.
Det var en ren forløsning at få presseveer og så snart han var ude, var smerterne helt væk.
Han var den dejligste dreng i hele verden, så flot og færdig. Og han havde de største lunger!!
Mor var ret medtaget af den lidt voldsomme slutning og skulle syes ret meget. Far sad med Bertram der bare lå og kiggede undrende på hans forældre.
Vi kom ned på barselsgangen kl. 5:30 og Far tog hjem for at sove lidt og hente Malte, der var taget med farfar og farmor hjem. Far og Malte kom igen kl. 9:00 om morgenen og den stolte storebror kunne for første gang holde hans nye lillebror. Vi tog hjem fra sygehuset kl. 16:30 den dag - det er meget mere hyggeligt at få barselsgæster der hjemme.
Selvom det var lidt en hård fødsel, ville mor allerede 14 dage efter gøre det igen hvornår som helst..
Søskende på babylisten:
Malte Emil Hjorth Olsen (23 år 4 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 11/3-2004
> Slet profil <