Mor: Christina Adamsen, 51 år ( 30/10) |
Frederik blev jo født 3 uger før forventet termin til min store forbavselse.
Natten før - dvs. ved 3-4 tiden om morgenen den 31. maj 2000 - blev jeg ved at vågne af nogle irriterende jag, men overvejede slet ikke, at det var fødslen, der var ved at gå i gang, for der kom måske et lille jag i timen, og det var ligesom det. (Og så var det jo hele tre uger før termin, så fødslen lå mig stadig meget fjern.) Men da klokken nærmede sig 6, måtte jeg opgive at sove videre, for solen skinnede og jagene blev ved. Jeg gik derfor på toilettet, som man jo gør om morgenen, kun for at konstatere at der kom lidt blod med ud, og at jeg blev ved med at tisse, selv om jeg nu nok mente at blæren var tømt. 5 min. senere vådtede jeg mine bukser, og igen 10 min. derefter. Og endelig måtte jeg jo så indse, at det jo nok var vandet, der var gået.
Jeg ringede derfor efter min søster, som skulle ledsage mig ved fødslen, ringede til hospitalet og endelig efter en ambulance, da jeg dagen forinden havde fået besked på, at hovedet endnu ikke stod fast.
På hospitalet undersøgte de mig og sendte mig derefter hjem for at vente på veerne, som ikke rigtigt eksisterede endnu. Min søster og jeg tog derfor hjem og hyggede os, fik købt de sidste par ting og cyklede rundt og ordnede et par småerinder.
Klokken var efterhånden blevet 3 om eftermiddagen, før jeg lagde mig for at slappe lidt af, og så begyndte veerne lige pludselig for alvor. Så da klokken var omkring 4 ringede vi til sygehuset og sagde, at nu ville jeg gerne lige undersøges igen, for der var kun 3-5 min. imellem de nu kraftige veer.
På sygehuset (klinikken) fik vi anvist en fødestue, jeg fik det sexede tøj på fra sygehuset, og blev undersøgt for hvor åben jeg efterhånden var. Det skete da klokken var omkring 6 om aftenen. Jeg var på det tidspunkt 1-2 cm åben.
Men allerede tre kvarter senere kunne jeg ikke holde det ud mere, og min søster insisterede på, at jm skulle undersøge mig en gang mere, hvilket var meget heldigt, for jeg var da 9 cm åben. Ca. kl. 19 kom så presseveerne og ca. tre kvarter senere blev Frederik så født.
Han var vældig rolig og sød og ville heldigvis gerne sutte med det samme. "Heldigvis" fordi jeg blødte en del og han så, sammen med et par sprøjter, kunne stimulere livmoderen til at trække sig sammen.
Den nat sov jeg ikke meget, jeg var alt for betaget af min lille søde dreng.
Jonathan (21 år 1 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 31/3-2004
> Slet profil <