Mor-/barn-profil for Tine Hammer og Lea Maria
 |
Mor: Tine Hammer, 46 år ( |
|
11/7). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Fødselsberetning.
Forhistorie
Sidst på sommeren 2001, besluttede min kæreste og jeg os for at prøve at få et barn. Vi så på det tidspunkt kun hinanden i weekenderne, da jeg arbejde i Sønderjylland og vores hjem var i Århus. Et ret ambitiøst projekt, men det lykkedes for os: 1. december var der to streger på graviditetstesten. Stor glæde og en mærkelig fornemmelse af ”kan det virkelig passe?”
Graviditeten gik egentlig godt. Jeg var dog sygemeldt i februar og marts p.g.a. for lavt blodtryk. Jeg fik det skidt af at stå op og af at sidde, så de to måneder brugte jeg på at ligge meget på langs. Det var selvfølgelig træls, men ikke alvorligt! I april blev vi gift. Det gik også fint. Der var stadig plads til maven i kjolen, men havde brylluppet været en uge senere havde jeg nok ikke kunnet passe kjolen.
Jeg havde termin den 3. august og var helt afklaret med, at jeg sikkert ville gå over tiden. Men den 29. juli fik jeg så småt veer. De startede sent om aftenen og ved 2 tiden var der 5-6 min. mellem. De bed en smule, så jeg ringede ud på fødegangen, og vi aftalte, at jeg skulle hvile og vente. Vi ringede også og varskoede familien og pakkede en taske. Jeg fik hvilet og faldt i søvn. Næste morgen da jeg vågnede var der slet ingen veer. Ingen overhovedet. Jeg blev enormt skuffet og ked af det. Nu troede vi lige, at det var tid, men nej. Lille Blop ville ikke ud endnu. Så vi gik i gang med at ringe rundt og melde falsk alarm. Det var ret frustrerende.
Herefter slæbte dagene sig af sted. Jeg havde mange plukkeveer. Vi gik en tur hver gang for at se om de udviklede sig, men nej. Jeg var til JM og hun sagde, det kunne ske når som helst. Jeg blev ikke undersøgt (GU), som jeg kan læse mange af Jer andre er blevet.
Fødslen går i gang.
Men endelig om aftenen den 7. kom der veer igen. Jeg var da 40+5. Denne gang var jeg lidt forbeholden og sagde ikke noget til min mand Runi. Vi gik i seng, men jeg kunne ikke sove. Jeg lå og talte minutter mellem veerne. De var meget varierende. Fra 7 minutter til 11 minutters mellemrum. Men de var der. Jeg kunne mærke hvordan veerne rullede fra lænden og om foran på maven, hen over den og tilbage til lænden. Det var ikke specielt smertefuldt, men murrede og var egentlig som mens. smerter. Til sidst vækkede jeg Runi. Vi stod op og var lidt små fjollede. Vi ville i hvert fald ikke ringe til nogen endnu. Det var egentligt ganske uvirkeligt. Kunne det passe, at det denne gang var rigtigt nok?? Jeg kunne ikke forholde mig til det og forberedte mig på, at det nok var falsk alarm igen.
Jeg ringede ud på fødegangen igen, da der var 4-5 min. mellem veerne. De bed også lidt mere. Vi aftalte, at jeg skulle komme ud, så de kunne kigge på mig. Vel ankommet på fødegangen blev jeg så undersøgt. Jeg var da 1½ cm åben og livmodermunden var 1 cm. Vi aftalte, at vi ville tage hjem og hvile og, at vi bare skulle ringe, når vi ville ind igen. Jeg fik nogle smertestillende tabletter og besked om, at skylle dem ned med et glas øl, så jeg kunne hvile. Vi kørte hjemad og ind på en døgnåben tankstation, for at købe den her øl. Men de måtte ikke sælge øl, pga. tidspunktet. Runi sagde frustreret ”Jamen det er til min kone. Hun er i fødsel og skal have en øl NU”. Han fik den uden yderligere problemer. Måske fordi det var en mandlig ekspedient. Det var lidt skægt.
Hjemme faldt jeg i søvn og vågnede ca. kl 9 – uden veer. Men denne gang var jeg rolig, for JM havde konstateret at fødslen var gået i gang. Vi tullede lidt rundt om formiddagen. Der kom veer igen. Kl. 11 ringede jeg til min mor på hendes arbejde og sagde, at vi tog af sted på fødegangen. Bagefter ventede vi på, at min lillesøster (Lene) skulle komme. Hun skulle nemlig være med til fødslen. Men sørme om ikke veerne gik i sig selv igen. Så jeg gik ind i soveværelset for at hvile og lå der nogle timer.
Kl 14.30 ringede vi til fødegangen og sagde, at vi kom, for nu var veerne startet igen og jeg havde det bedst med at være på fødegangen. Og så kørte vi af sted igen. Det er ikke nemt at have veer i en bil. Heldigvis var der stadig 10 min. Mellem dem, men når de kom, klamrede jeg mig til håndtaget i loftet og stemte benene mod gulvet. Og så nåede vi frem. Vi kom op i venteværelset og ringede på klokken. Kort tid efter kom en ung kvinde hen til os. Hun fortalte, at hun var JM studerende og hed Mette, og jeg tænkte bare ”Det er da løwn. Jeg vil ha’ en rigtig en”. Men jeg sagde intet. Jeg blev undersøgt og var nu 3 cm åben og livmoderhalsen var udslettet. Gode nyheder. Der var også tegnblødning og undersøgelsen gjorde at slimproppen gik. Jeg fik tilbudt klyx og det er slet slet ikke så slemt. Jeg har nemlig, fra jeg var lille, tænkt på hvordan man dog kunne undgå afføring ved en fødsel. Det var ok. Jeg kan huske, at min mand og søster, sad og smågrinede over det inde ved siden af. Og så grinede jeg også lidt med.
Bagefter fik vi anvist en fødestue, hvor vi pakkede vores ting ud. Lene og Runi havde ikke fået madpakke med, så vi ville gå i kantinen. Klokken var nu 16.10 Vi aftalte med Mette, at vi ville komme igen kl 17. På vej ned i kantinen kom veerne igen. Vi gik udenfor for at ringe til min mor. Hun troede jo, at vi var taget af sted om formiddagen. Ind i kantinen. Jeg sad ved et bord og nu bed det virkelig. Efter meget kort tid. –Lene og Runi havde kun lige købt deres mad og skulle til at spise – sad jeg nærmest og bed i bordkanten. Jeg hvislede ud mellem tænderne at vi skulle tilbage igen. Nu! Så de pakkede maden ” to go” og af sted gik det. L a n g s o m t. veerne var meget stærke nu. Vi fandt en elevator. Den virkede ikke. Ud igen og hen til den næste. Vi kom dog langt om længe tilbage til vores stue.
Nedenfor kommer beskrivelsen af fødslen. Den er skrevet udfra fødselsjournalen, for jeg husker ikke tingene så tydeligt.
Fødslen
17.00
Veerne er hyppige, ca. 2 min. interval. De varer knap 1 min. Hjertelyd 13-11-12-11
17.15
Jeg bliver tilbudt at komme i badekar. Takker ja og befinder mig ganske godt i vandet. Jeg slapper bedre af og veernes interval bliver derfor lidt længere. De varer stadig ca. 1 min. Hjertelyd 12-11-12-13-11-12
17.45
Vil jeg gerne op af badekarret og kommer ind på lejet. Jeg får ilt på maske. Hjertelyd 11-12-12
18.00
Får lændesmerter og der lægges akupunktur. Dette hjalp godt på dette tidspunkt i forløbet. Kan anbefales.
18.40
Veer med 3-4 min interval. Godt 1 min. varighed. Nu gør det rigtig ondt. Veerne bølger ind over mig. Det er lidt svært at følge med. Jeg klamrer mig til Runis hånd og trækker vejret dybt i masken.
Hjertelyd 10-10-11-11
18.50
Jeg skal tisse, men det lykkes ikke. Veerne er for stærke og jeg må hjælpes ind på lejet igen.
19.00
Jeg er noget forpint og bliver undersøgt igen. Jeg er nu 6-7 cm åben og hinden står helt spændt under veerne. Barnets hoved er -1. Jeg får nu lattergas på masken og jeg suger så dybt jeg kan, når der kommer en ve. Jeg kan stadig huske den klaprende/snorkelagtige lyd fra apparaturet.
19.20
Hjertelyd 11-11-12
19.40
Akupunktur nålene generer mig. Jeg har fået nogle i fødderne og da jeg ligger på siden, generer det meget. Der er også nåle i hovedbunden. De hænger nogle gange fast i pudebetrækket. Så jeg beder JM fjerne dem.
19.50
Hjertelyd 11-10-12-13-11-11
20.20
Hjertelyd 10-11-11-10-11
Det fylder og spænder inde i fødselsvejen. Dette var fordi fosterhinden stadig var intakt. Jeg skal stadig tisse, men kan slet ikke overskue turen ud på toilettet. Lattergassen giver mig kvalme og jeg kaster op.
20.40
Ligger de et engangskateder, så jeg kan komme af med vandet. Jeg undersøges igen og er nu 7-8 cm. Barnets hoved er stadig -1. Jeg kan huske, at jeg af og til kigger op på et kæmpe ur på væggen og tænker, at det godt nok går langsomt. Hvor længe skal jeg ligge sådan??
20.45
Hjertelyd 11-12-12. Jeg kommer om og ligge i sækkestol på lejet. Dette gør, at barnet tynger mere og det gør nu vanvittigt ondt. Jeg har længe ligget og tænkt ”Når denne ve er ovre, beder du om smertestillende.” Men når veen slutter, har jeg ikke kræfter til at tale. Og vupti, så kommer den næste ve. Men til sidst spørger jeg, om der dog ikke er noget de kan give mig. Det gør ondt!
21.15
Hjertelyden er fin og jeg klager meget over smerterne. Vil snart ikke mere.
21.20
Jeg bliver foreslået badekar (tror det var fordi jeg var for langt i forløbet til eks. Petidin) og kommer i. Denne gang er der ingen lyksalighed. Det er ubekvemt og ikke til at holde ud.
Hjertelyd 12-11-11-12
21.40
Jeg bliver undersøgt og er 8 cm åben. Barnets hoved er stadigvæk -1. JM og den studerende, Mette, snakker om at prikke hul på fosterhinden.
21.50
Der bliver prikket hul på fosterhinden og der kommer en lille skylle klart vand. Hjertelyd 11-11-12. Jeg er nu 9 cm åben. Barnets hoved synker ned og er nu +1. Den sidste ene cm mangler at give sig, så JM masserer livmoderranden. Det gør meget ondt. Men giver også resultat: er nu 9½ cm.
21.55
Får jeg spontan pressetrang. Mette siger, at jeg må presse det jeg ikke kan lade være. Det var en besked jeg ikke helt forstod, så jeg holdt igen alt det jeg kunne.
22.30
Jeg ligger på højre side og så siger de endelig, at nu må jeg presse. Så det gør jeg. Men det er svært. Det er ikke bare sådan lige til at presse. Så JM presser med en finger inde i skeden og siger ”du skal presse denne vej.” Jeg er forvirret, smertepåvirket og træt. Har stadig ikke fundet teknikken.
22.40
Jeg kommer i halvt siddende stilling. Dette påvirker hjertelyden der så er 7-6-7-9-11
22.45
Kommer i højre sideleje. Hjertelyden retter sig: 11-12-12. Jeg hitter langt om længe ud af det der med at presse og presser nu aktivt med. Det var mest fordi, de hentede et spejl, så jeg kunne se, hvad der skete. Så var det nemmere at presse og at give et ekstra pres, selvom der ikke synes at være kræfter til det. Barnets hoved kommer langsomt frem. Det første jeg ser er en lille sort tot hår.
23.10
Der er JM vagtskifte. Jeg presser stadig, men uden de store fremskridt. Det er meget hårdt.
23.20
Der er nu let påvirket hjertelyd. Jeg kommer om på ryggen og presser og presser. JM prøver at påsætte scalp-elektrode, men uden held. I stedet får jeg om maven ekstern CTG, så de på den måde kan måle hjertelyden. Men registreringen er dårlig og da de så er ude af stand til at måle hjertelyden, skal barnet snart ud. Så jeg bliver klippet. De advarer mig ikke først og heldigvis for det, for klippet var noget jeg frygtede. Det var ikke slemt.
23.27
Hjertelyden med doptone svinger mellem 100-160 slag pr. minut og jeg presser nu fint med.
23.31
Bliver vores datter født. En fantastisk ubeskrivelig følelse. Hun kommer op på mit bryst. Og dér er hun. Rød og lille bitte. Så fin, så fin. Min søster siger ”Åh det er en lille pige.” hun havde væddet om kønnet med Runi. Han tabte Så moster var rigtig glad. Der var 5 fingre og 5 tæer. Hun fik apgar 8 ved 1 min. og 10 ved 5 min. Hun var lidt påvirket af den lange periode med presseveer og fik derfor 1 i muskeltonus og hudfarve. Hun blev lagt til og suttede fint.
Moderkagen skulle jo fødes, men der var ingen tegn på at den var på vej. De ligger igen et engangskateder, så jeg kan komme af med vandet. De undersøger for at se om moderkagen er på vej og da JM kigger, ser hun at livmoderen er ret langt nede. Derfor kan hun ikke rigtig trække i navlesnoren for at få moderkagen ud. Jeg får akupunktur på hver lilletå og 9 min. senere fødes moderkagen så. Bagefter kan hun stadig se livmoderen og hun sætter derfor en slags tampon op, for at få livmoderen op på plads. Det lykkes. Jeg får lagt lokalbedøvelse og klippet bliver syet sammen.
I mens tager Moster billeder af den nye familie og vi alle stråler af lykke og glæde. Bagefter bliver pigen målt og vejet. 3690 gram og 54 cm. Der bliver stillet et rullebord ind med brød, ost, kaffe og te. Der er også et fødselsdagsflag på. Jeg bliver helt rørt.
Vi regnede med at komme på patienthotel efter nogle timer, men pigens pH var lige i underkanten, så hun skulle have ekstra mad. Lidt senere tager de en lille dråbe blod fra pigen og undersøger hendes blodsukker. Det er også lidt for lavt, så hun får lidt mere mad og blodsukkeret bliver målt regelmæssigt. Det stiger, som det skal, og vi regner derfor med at komme på hotellet, men JM har talt med en børnelæge, der mener, at vi skal på barselsgangen. Øv. Vi havde ellers regnet med og planlagt, at vi skulle være sammen alle 3 lige fra starten af. Klokken er efterhånden 4.30 og Farmand må tage hjem og først komme igen kl 8.
Selvom det egentlig var en smertefuld fødsel, ser jeg tilbage på den med megen glæde og varme. Jeg blev passet så godt på, Lene og Runi var fantastiske støtter. Jeg sagde ikke meget undervejs, men alligevel forstod de til fulde mine behov. JM der var der til sidst var utrolig sød og hjælpsom. Og Mette, der var studerende og som jeg først afviste at føde med, var rigtig dygtig og kompetent. De to kvinder vil jeg gerne føde med igen.
Vores datter blev døbt den 6. oktober. Hun hedder Lea Maria Hammer. Vi havde en god start som forældre. Lea sov igennem allerede da hun var 3 uger. Hun er altid glad og fuld af krudt. Vi elsker hende højt og glæder os til en dag - måske snart - at give hende søskende…
Søskende på babylisten:
Lea Maria har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 21/3-2004
> Slet profil <