Hej!

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Camilla Pedersen og Zofie Louise

Mor: Camilla Pedersen, 46 år ( 13/1)
Datter: Zofie Louise, 22 år 1 mdr

Fødselsdato: 10/10-2002 kl 11:31
Oprindelig termin:7/10-2002
Født da mor var 40+3 henne
Fødselsvægt: 3350 g
Fødselslængde: 51 cm
Fødested: Odense Unversitetshospital
Bopæl: Odense

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Jeg fik min dejlige guldklump på OUH D 10/10-02 efter kun 12 timer, dejlig hurtigt, kun 4½time på fødegangen.

Selve fødslen var rigmelig forvirrende, da det startede ved midnat og min kæreste sover meget godt, så han ensede ikke meget før jeg rev i ham omkring kl 8, og jeg misforstod total meldingen fra fødegangen om at jeg skulle melde tilbage efter 2 timer (ventede 7½ time), så da jeg endelig fik ringet til dem fik jeg besked på at ringe efter en ambulance øjeblikkelig og komme så hurtigt jeg kunne.

Som sagt så gjort.

Da jeg kom derud og blev undersøgt (havde voldsomme presseveer), gik sygeplejesken langsomt ud af stuen mens hun mumlede; "kommer igen lige om lidt"; fik senere afvide at hun skyndte sig ind ved siden af og sagde til jordmoderen, der var igang med at måle og veje en nyfødt dreng, at det der vejeri skulle hun enten få overstået i en fart eller overgi det til en anden for hun skulle komme ind ved siden af NU.

Hvad jeg ikke viste var at jeg var 8 cm åben og på ingen måde måtte presse, kunne bare ikke lade være.

Jordmoderen kom ind og jeg blev undersøgt igen, og med undren kiggede hun på mig og sagde; "jamen vandet er jo ikke gået endnu?, det må vi hellere få prikket hul på", lol da hun gjorde det lød der et ordentligt plask og hun lød lettere forvirret; "jamen det er jo grønt, vi må hellere få fat i børnelægen, og lad så venligst vær med at presse, det må de slet ikke endnu" lol hun var nu vældig sjov, men for pokker hvor er det svært at lade være, når kroppen bare vil.

Så kom børnelægen, amtsjordmoderen og en sygeplejeske mere, der kunne snart ikke være flere i det lille lokale med mindre vi skulle forsøge at komme i guiness rekordbog.

Min kæreste forsøgte at følge med i det hele og ville også gerne have taget nogle billeder, men han fik ikke lov til at forlade mig, for veerne rullde ind over mig som et damptog.

Den lille fik sat dioder i hovedbunden for at de kunne overvåge hende og jeg fik veestimulerende for at de kunne få lidt mere styr på det. Det var nu meget rart med de dioder for så kunne man hele tiden høre den lilles hjertelyd og det virkede noget beroligende.

Det uheldige ville, at dioderne faldt af, så et øjeblik var der ved at gå panik i mig for jeg kunne ikke høre hende mere, og da sygeplejesken skulle sætte dem på igen kom hun til at stikke den ind i mig, AV hvor jeg hylede :-(, det var jo ikke noget jeg lige ventede.

Da det var gået ca 3 timer sendte de mig ud og tisse for det var efterhånden længe siden jeg sidst havde været det og godt de gjorde, for det var ligesom det der gjorde det sidste, jeg var nu 10 cm åben OG NU måtte jeg gerne presse JUHUUUU det var rart og det gik stærkt.

Da de kunne se hovedet fik min kæreste vristet sig fri og kiggede ned da han kom tilbage sagde han med et smil; "DEN er ikke ikke skaldet", jeg kunne have slået ham, for jeg syntes ikke det var sjovt på det tidpunkt.

En halv time senere var hun født og jordmoderen og sygeplejeske fik travlt med at få klippet navlestrengen, da de havde klippet den halvt over, stoppede de op og kiggede lidt forvirret på min kæreste; "hov ville du gerne have klippet", min kæreste rystede på hovedet og stengen blev klippet og væk var mit barn, hun skulle suges og checkes, dog havde de helt glemt at fortælle og hvad det blev.

Da vi spurgte; "øh det har jeg glemt at kigge efter, lad os nu se, jo det blev en pige". SKØNT selv om vi nu skulle i tænkebox for ALLE havde skudt på en dreng.

En skøn pige på 51cm og 3350g og en manke der ville noget, mand hun havde meget hår.
Hun var blevet trykket lidt under fødslen så hendes hoved var lidt aflangt og havde ligesom en kop oven på hovedet.

En fødsel jeg sent vil glemme, det var en stor oplevelse, som jeg GERNE gør igen, men det vil tiden vise.

Vi fandt et navn til hende da hun var 3 dage gammel: Zofie Louise.

Idag lidt over 17 mdr, kærlig og fræk som bare pokker.

Ville lige fortælle om mit speed besøg på fødegangen, var der kun i næsten 4½ time og så over på vuggen i 5 dage.
_________________
Et smil fra zofie og hendes mor

Søskende på babylisten:

Casper (17 år 11 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 24/3-2004

> Slet profil <