Hej!

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Kit og Mie Constance Otilia Rysholt Jarner

Mie i dåbstøj
Mie i dåbstøj
slet

Mor: Kit, 49 år ( 25/8)
Datter: Mie Constance Otilia Rysholt Jarner, 20 år 7 mdr

Fødselsdato: 10/4-2004 kl 10:48
Oprindelig termin:10/4-2004
Født da mor var 40+0 henne
Fødselsvægt: 3100 g
Fødselslængde: 52 cm
Fødested: Rigshospitalet
Bopæl: Brønshøj
e-mail -- Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

Kit august 2003
Kit august 2003
slet
. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Lille Mie kom til verden 10. april 2004 lidt i 11 om formiddagen. Jeg fik stærkere og stærkere veer til min mormors påskefrokost. Klokken 23 gik vandet. Ikke i en skylle, men heller ikke sivende som med Siv. Det kom i små skyller. Da klokken blev lidt over 23 ringede jeg ind til fødeklinikken på Rigshospitalet. Det var min egen jordemoder, Ann Louisa der tog telefonen. Hun havde desværre snart fri, men sagde at jeg kunne komme derind, når jeg selv havde lyst og følte at det var tid. Da jeg kom derind klokken 10 minutter i 1, blev jeg undersøgt. Jeg var 4 centimeter åben. Jeg havde en JM som jeg ikke gik så godt i spænd med... jeg tror bare ikke kemien passede. Da hun undersøgte mig inden hendes vagt sluttede, klokken 7 havde jeg ikke åbnet mig yderligere overhovedet, selvom mine veer havde været forfærdelige. Lidt efter mødte Ann Louisa igen på arbejde og kom ind til mig sammen med en jordemoderstuderende, Andrea. Jeg brød helt sammen og Ann Louisa kunne med det samme konstatere at jeg havde det vist ikke så godt. Hun sagde med det samme at vi kunne overveje en epidural, men vi blev enige om lige at undersøge om der var sket noget. Det var der !!!! 2 cm mere, så jeg nu var 6 centimeter åben. Derfor ville jeg selvfølgelig gerne give det en chance uden epi'en, for jeg er jo ikke så glad for nåle. Jeg fortsatte med lattergassen og var også et godt stykke tid i badekar. I mens jeg var i badet fik jeg pressetrang - mystisk og ubehagelig fornemmelse. Jeg dæmmede lidt op for dem ved at stemme imod med fødderne.
Klokken 9:45 begyndte de rigtige presseveer. Jeg stod en tid på gulvet og pressede og stod også en tid på alle fire. Jeg lå også et stykke tid på ryggen, men Mie blev født da jeg pressede imens jeg lå på siden. Jeg gik ikke så meget i stykker, Kun ca. 1 cm. Ann Louisa og jeg aftalte at jeg ikke behøvede at sys, hvis jeg undlader at side i skrædderstilling i 14 dages tid. Klokken 10:48 kom Mie så til verden. Hun var lidt blå og skulle lige suges, så apgarscoren efter 1 min var 8. Efter 2 minutter 9 og efter 5 minutter 10. Hun vejede 3100 gram og var 52 cm lang. Hovedomfanget var 35 centimeter og maven 34 centimeter. Jeg fik hende selvfølgelig op på maven med det samme.
Det var en hård omgang og jeg er glad for at jeg aldrig nogen sinde skal føde igen. Det var en meget anderledes oplevelse i forhold til sidste gang. På godt og ondt var jeg meget mere ved bevidsthed. Jeg vidste jo hvad jeg havde i vente - GISP! det var næsten ikke til at leve med, specielt ikke da der ikke var nogen udvikling efter 6 timer.
Jeg kan også huske meget mere end sidste gang.
Men lykken er en god jordemoder og en god jordemoderstuderende. Jeg tror at fødslen havde været helt anderledes uden de to - jeg er faktisk ikke i tvivl om at det var endt med vedrop og det der er værre hvis de ikke var dukket op på det tidspunkt. Jeg skylder dem så meget tak at det slet ikke kan udtrykkes.
Det er så kæmpestort at blive mor igen. Faren og storesøsteren er også ellevilde. Specielt skønt (og en stor lettelse) er det at Siv er så glad for den lille. Hun skal hele tiden kramme og kysse og give babyen mad/sutter/bamser/tøj osv. Der er heller ikke noget problem med at Mie skal have mad hos mor - kun at man ikke må nusse hende i mens.

Søskende på babylisten:

Siv Eleonora Rosa Rysholt Jarner (22 år 4 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 29/8-2004

> Slet profil <