Mor-/barn-profil for Annette og Lucas Alexander
+x(200)) Lucas 12 minutter gammel slet |
Mor: Annette, 53 år ( |
|
12/2). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Efter at være gået over termin var jeg henvist direkte til Herlev Amtssygehus for ekstra kontrol og evt. igangsættelse. Mandag 25. april fik jeg løsnet hinder som ikke rigtig gav andet end slimproppen og lidt tegnblødning. Torsdag på 14. dagen over termin skulle jeg igen på Herlev og her blev det besluttet at starte igangsættelse fredag 30. april med stikpiller.
Fredag morgen møder vi op og den søde jordemoder beslutter at sætte stort på det der var skrevet om at jeg skulle sættes igang med stikpiller først og tog istedet vandet, efter lidt besvær. Dejligt tænkte jeg nu vidste jeg nemlig at der ikke ville gå lang tid.
Vi tog hjem og ganske rigtig, allerede kl. 12.30 mærkede jeg den første lille ve. Vi gik en tur og det satte gang i noget. Hurigt efter hjemkomsten kom veerne allerede efter 1 time med 4-5 minutters mellemrum og varede ca. 1 minut. Vi ringede til fødegangen og fik den klasiske besked for en førstegangsfødende.... Nu er du jo førstegangsfødende og skal påregne 1 cm i timen så... Hrmmm tænkte jeg jamen så må jeg jo bare blive hjemme lidt endnu. Allerede 1½ time senere syntes jeg efterhånden at det fede var gået helt af fløjten så min kæreste ringede igen til fødegangen og meddelte at der var ca. 3 minutter mellem veerne og de varede mellem 1 og 1½ minut og så måtte vi godt kigge forbi.
Det tog jeg så tiltag til, men kunne simpelhen ikke overskue at skulle forlade toilettet, ned ad trappen og ud i bilen så det kom til at tag næsten 1 time. Endelig kom vi afsted og da vi nåede Herlev var klokken tæt på 17. Jeg blev undersøgt og var 3-4 cm åben og blev henvist til en fødestue. Dejligt dejligt, nu havde jeg det faktisk allerede bedre med hele situationen. Jeg fik tørt tøj på (mine bukser sejlede nærmest i fostervand, temmelig ufedt). Jordemoderen tilbød mig smertelindring og jeg sagde jatak. Men inden da skulle jeg lige have målt blodtryk som desværre var alt alt for højt. Dette ændrede hele forløbet.... Jeg kunne ikke få lavement og jeg måtte faktisk ikke bevæge mig. Babyen fik sat elektroder på hovedet og så lå jeg ellers bare på fødelejet med CTG'en kørende og så fik jeg lidt lattergas. Senere fik jeg lagt de berømte bistik i lænden men syntes ikke rigtig de hjalp.
Heldigvis viste det sig at jeg udvidede mig meget hurtig og allerede kl. 19.15 var jeg 10 cm åben og pressetrangen havde forlængst meldt sin ankomst. De regnede med at jeg ville føde inden kl. 20 og gjorde det hele klar.
Men nej sådan skulle det ikke være... Hans hoved stod forkert i bækkenet og ville ikke ned. Så jeg lå og gispede det bedste jeg havde læst og ligemeget hjalp det. Jeg fik lagt en pudendusblokade i skeden til at tage toppen af pressetrangen. Ahh det hjalp..... 3 veer's tid eller sådan så var trangen der igen. Kl. 21 blev det besluttet at give mig ve-drop for at gøre veerne længere og mere effektive. AV så begyndte det at gøre rigtig nas. Kl. 22 fik jeg endelig lov at presse med, men nu begyndte hans pH-værdi i blodet at falde og jeg blev stresset over det. Man mente måske at navlestregen sad i klemme så nu begyndte de at skrue tempoet op. Jeg var vist alt for bevidst og klar i hovedet mellem veerne. Det kan være en fordel men også en bagdel. Jordemoderen bad mig pænt om at passe veer og så skulle hun nok tage sig af hjertelyd og pH-værdi. Fair nok!
En læge blev tilkaldt og kl. 22.20 begyndte de at gøre den bløde kop klar og kl. 22.36 blev Lucas født i 3 presseveer og jeg revnede kun ganske lidt trods koppen.
Lucas var lidt blå men skreg i vilden sky med det samme. Han blev suget og kigget på og så fandt man forklaringen på at han havde haft svært ved at komme ned i bækkenet. Navlestrengen var alt for kort. Som følge af det kunne Claus ikke klippe den og jeg kunne ikke få ham op på maven. Det fik jeg så bagefter og det var skønt endelig at have ham hos mig.
Alt i alt havde jeg en rigtig god fødsel og det har ikke været afskrækkende på nogen måde men de sidste 3 timer med presseveer uden at måtte give efter var sejt. Jeg var glad for masken med lattergas og senere ilt til at styre mine vejrtrækninger og så kunne jeg brokke mig i den i fred og ro uden at hele fødestuen lød som et pornostudie.
I dagene efter fødslen var Lucas og jeg ikke helt på toppen havde begge feber og man mener jeg havde en lettere svangerskabsforgiftning der ikke var opdaget i de sidste 14 dage over tid. Endelig blev vi udskrevet på 5 dagen og så var det hjem og finde sig selv og hinanden og få hundene til at falde til ro.....troede vi.
Dagen efter begyndte jeg igen at få det rigtig skidt og det viste sig at jeg havde meget høj feber. Så tilbage på hospitalet hvor jeg blev undersøgt på kryds og tværs og taget diverse blodprøver og urinprøver. Næste dag var min feber væk og prøverne viste blot et forhøjet tal for infektion et eller andet sted. Jeg blev sendt hjem med besked om at hvad det end var havde det intet med fødslen at gøre og mit underliv var som det skulle være. Det var jo betryggende.
Endelig kunne vi tage hjem og prøve at finde hinanden igen og denne gang lykkedes det.
Søskende på babylisten:
Lucas Alexander har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 18/7-2005
> Slet profil <