Mor: Lenka, 48 år ( 31/8) |
Lenka og Isa i april slet |
Natten til d. 24-12-02, klokken 3:30, vågnede jeg op med menstruationssmerter. De varede kun et kort øjeblik, så jeg prøvede at sove videre. Men det viste sig at være svært, da de smerterne vendte tilbage med jævne mellemrum på 20-30 minutter. Klokken 6 vækkede jeg Bo, som dog ikke mente at det var noget. Det var jeg nu heller ikke sikker på, at det var, men jeg mente nu alligevel at vi mentalt skulle forberede os på, at juleaften muligvis ikke ville blive, som vi havde planlagt.
Da jeg om morgenen tog et bad, røg der en mørkerød, slimet klat ud af mig. Mon det var slimproppen? Det kunne også bare være noget tegnblødning.
Ved 11-tiden skulle vi have taget afsted til min mor, og vi nåede da også helt ud til bussen (som vi missede), men det blev droppet, da smerterne begyndte at kunne mærkes mere. Ikke at det var rigtig slemt, men jeg var begyndt at være overbevidst om det at det var veer. På det tidspunkt varierede intervallet imellem veerne mellem 10 og 20 minutter.
Ved 14-tiden blev vi alligevel hentet i bil af min mors kæreste, så vi kunne være med til at fejre lidt jul. Jeg gik for det meste lidt ud når jeg havde mine småveer, eller træk vejret roligt. Klokken 17 var vi hjemme igen.
Om aftenen skulle vi have fejret jul sammen med Bos familie, men det blev droppet helt. Veerne var begyndt at blive stærkere, men varede dog kun omtrent 20-30 sekunder ad gangen.
Ved 22-tiden var der kun omkring 3-5 minutter mellem hver ve (som dog stadig varede under 1 minut ad gangen) og ved 23-tiden forsøgte vi at få fat på en taxa. Det viste sig at være en umulig opgave, selveste juleaftensnat! Vi ringede til sidst efter en ambulance, hvilket resulterede i en lidt muggen ambulance-chauffør - for der var jo ingen komplikationer, og jeg kunne selv gå ned af trapperne.. ja, det var jo mellem mine veer. Nå, men vi kom da på hospitalet, og var der ved midnatstid.
Jeg blev undersøgt og var 2-3 cm åben og livmoderhalsen var udslættet. Jeg fik kørt en strimmel, som viste at jeg havde regelmæssige veer, så vi fik lov til at blive på hospitalet (hvordan pokker skulle vi dog også kunne have taget hjem igen?). Jeg fik et lavament, og havde rigtig hård mave, så det blev ved med at løbe ud af mig, selv efter det brusebad jeg fik bagefter.
Vi blev flyttet til en fødestue, og ca. 2 timer senere blev jeg undersøgt igen: 3-4 cm åben, sagde dommen. Jeg havde ret ondt, så jeg spurgte efter noget smertestillende. Egentlig ville jeg gerne have en epidural, og det kunne jeg så også sagtens få - der skulle bare lige overståes et kejsersnit først, så jeg valgte at komme i badekar med varmt vand. Det lindrede godt og jeg kunne slappe en smule af.
Kl 3:35 - ca. 1 time senere var veerne dog blevet ret stærke, og jeg synes ikke længere at det varme vand lindrede nok. Jeg synes også at jeg skulle på toilettet, men da vi kom derud, var det umuligt. Det gjorde bare for ondt, og jeg ville meget gerne ned i vandet igen. Jeg spurgte atter efter epiduralen, og det ville ikke vare længe inden jeg kunne få den. I mens fik jeg sat drop op med saltvand (som man skal bruge til epiduralen).
Kl 4:40 var epiduralen lagt. Jeg var fuldstændig smertebedøvet i livmoderen og følte mig der som verdens lykkeligste kvinde! Der blev derefter konstant kørt en strimmel, så man kunne følge med i mine veer (som jeg jo ikke selv kunne mærke overhovedet) samt babyens hjertelyd. Jeg kunne også sagtens få sovet lidt i mens.
Kl 5:40 blev jeg undersøgt og var stadig kun 4 cm åben. Her blev mit fostervand taget. Det var mørkegrønt, så der blev sat elektrode på barnets hoved for at følge med i hjertelyden mere nøjagtigt.
Kl 7 var jeg ca. 5-6 cm åben.
Kl 8:30 får vi ny jordemoder. Jeg begynder så småt at kunne mærke mine veer lidt igen (da livmoderen ikke er bedøvet på den nederste del) og at få pressetrang. Jeg bliver undersøgt, og får at vide at jeg nu er helt åben pånær en lille kant.
Kl 9 har jeg veer med 2-3 minutters interval, men de er stadig ret korte - 50 sek. Så en halv time senere (9:30), får jeg lagt vedrop for at sætte gang i tingede. Og jeg skal love for at det skete! Jeg havde nu meget stærke presseveer og kl 9:45 fik jeg lov til at presse, selvom babyen ikke var helt nede i bækkenet endnu. Den kom dog hurtig ned i bækkenet da jeg pressede og kl 9:52 blev en lille pige født!
Hun kom op til sin mor og både mor og far var meget rørte. Her lå sådan et lille væsen, som vi lige var blevet forældre til.. og hun var så sød. Hun lå og kiggede rundt med sine mistænksomme øjne. Hun havde masser af hår på hovedet. Jeg var bristet en smule, så jeg blev lige syet med at par sting.
Isa - som den lille pige nu hedder - blev senere vejet og målt: 2666 g og 49 cm. Hun er ikke stor, men helt perfekt. Der er ingen forklaring på den lille størrelse, andet end babyer bare er forskellige - og der var intet at være bekymret for i den retning.
Oscar (18 år 11 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 8/3-2015
> Slet profil <