Mor-/barn-profil for Sissel og Nana Olivia
+x(200)) juli 2004 slet |
Mor: Sissel, 50 år ( |
|
16/11). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Søndag morgen tog vi for fjerde gang på Hvidovre hospital for at blive sat igang. Vi havde nu indstillet vores tålmodighed på uendelig og tog endnu en taxatur (den syvende) med al bagagen. Og denne gang var lykkens gang. Ved undersøgelsen viste det sig at jeg lige præcis var åben nok (to fingre) til at tage vandet og jordemoderen sagde ’det sker i dag’. Det var ret svært at fatte. Jeg fik foretaget et lavement kl. 11.30 og taget vandet og veerne begyndte så småt.12.15 blev vi sendt op for at spise noget frokost. Jesper købte alle dagens aviser så vi kunne gemme dem til barnet.
Kl. 14 var veerne tiltagende i styrke og lidt mere regelmæssige med ca. 6 minutter imellem. Jeg fik bl.a. et varmt bad for nu begyndte de at bide. Kl. 15.30 fik vi den jordemoder der skulle hjælpe os gennem det meste af fødslen. Hun var fantastisk – Intet mindre! Vi blev kørt på fødestuen. Mine veer var lidt uregelmæssige med 3-7 minutter i mellem og jeg havde ikke åbnet mig yderligere.
Kl. 16.15 fik jeg vedrop – så farvel til tanken om at stå op, komme i varmt bad og hvad jeg ellers havde forestillet mig af den slags. Veerne bed nu godt til og jeg fik varme omslag som var meget behagelige men kun tog den allerværste smerte.
Kl. 17.50 bed veerne for alvor. Baby fik sat en elektrode på hovedet og jeg blev undersøgt. Jeg var nu 3 cm åben. Jeg spurgte nu jordemoderen hvor langt der var igen for smerterne var ved at være uudholdelige og jeg har fået bistik (som gjorde ondt!) og der er ikke nogen i nærheden der kan ligge akupunktur. Da jordemoderen fortæller mig at jeg nok kan regne med ca. 7 timer + presseperiode begynder jeg seriøst at overveje epiduralblokade men beslutter ikke at bede om det, før jordemoderen nævner det. Jeg vil gerne ’prøve selv’ og jeg får hele tiden rod for at arbejde rigtig, rigtig godt med mine veer.
Kl. 18.30 – ’patienten tiltagende forpint’ som der står i min fødselsjournal. Med andre ord – nu gjorde det rigtig ondt!!! Jeg kunne slet ikke have at jordemoderen rørte ved mig mellem veerne og det var hun jo nødt til, da jeg havde ve-måler og vedrop og alting på. Jeg fik nu lattergad og det tog toppen af smerterne og gjorde mig en anelse fjern, hvilket faktisk var behageligt. Og Jesper og jordemoderen var fantastiske, rosende og opbakkende og gav mig drikkevarer. Desværre kastede jeg op af lattergassen.
Kl. 19.15. Nu står det klart at smerterne er for voldsomme og jordemoderen tilbyder mig epiduralblokade. Den tager jeg med glæde i mod – dog ikke uden at spørge ca. 100 gange om jeg er pivet, hvilket jordemoderen forsikrer mig at jeg ikke er. Jeg har stadig 6-7 cm udvidelse igen. Mine veer har i timevis været ligeså stærke som veer normalt først er i slutningen af en fødsel og vedroppet står kun på 20 ml/t fordi mine veer er så voldsomme og hyppige – det skal op på 100 ml/t. Så hun synes epiduralen er et godt valg.
Kl. 20.15 får jeg anlagt epiduralen. Jeg er nu helt væk i smerter og kan næsten ikke ænse lægens spørgsmål. Da epiduralen virker er det helt fantastisk. Jeg kan lige fornemme veerne, men heller ikke mere. Som min kæreste skrev i sin lille beretning – ’jeg har fået min kæreste igen’. Jeg spiser toastbrød, snakker fodboldresultater og arbejde og har det herligt. Og jeg får endelig hvilet lidt.
Kl. 23.30 er der vagtskifte. Jeg er ked af at skulle sige farvel til jordemoderen. Men til min store glæde og overraskelse er det min konsultationsjordemoder der kommer i stedet. Nu begynder jeg at kunne mærke trykken bagtil som hurtigt tiltager. Jeg ligger lidt på knæ og presser. Jeg kan virkelig godt lide presseveerne. De er til at arbejde med. Som om min krop og mig vil det samme. Og jordemoderen og Jesper skiftes til at skubbe fra den anden side – og så er det som en kraftpræstation – som at skulle flytte et skab. Meget bedre en udvidelsesveerne der mest bare skulle overstås med vejrtrækning.
Kl. 1.15 konstateres det at jeg har feber og der tilkaldes en læge så jeg kan få vurderet situationen. Hun når dog kun lige ind på stuen, for pludselig føder jeg min lille datter i tre veer. Det gik pludselig meget hurtigt!
Kl. 1.33 ser min datter verden for første gang og kommer helt perfekt og med et skrig op på mit bryst, hvor hun straks går i gang med at sutte på min finger.
Vi får et par timer med lillepigen og morgenmad før hun bliver målt og vejet – 52 cm og 3576 g.
Og vi har aldrig været lykkeligere!
Jeg bliver syet med to ’knuder’.
Søskende på babylisten:
Nana Olivia har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 11/12-2004
> Slet profil <