Mor-/barn-profil for Rikke og Mathias
+x(200)) På dåbsdagen slet |
Mor: Rikke, 49 år ( |
|
16/9). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Fødselsberetning
Fødslen skulle have været sat i gang onsdag den 7. juli 2004, da jeg der ville være 42+0, og det er så lang tid, som Hvidovre Hospital anbefaler at man max. går over tid, men kl. 05.15 om morgenen den 7. juli kom der regelmæssige veer med 5-7 minutters mellemrum – fødslen var gået i gang af sig selv.
Vi ringer til fødeklinikken kl. 7 for at høre hvordan vi skal forholde os både i forhold til fødslen men også i forhold til den tid vi har på fødegangen til igangsættelse kl. 09.45. Jeg får at vide, at jeg indtil videre ikke skal gøre noget, for veerne kan jo stoppe igen, og så skal jeg jo bruge tiden alligevel. Og desuden skal de nok give besked om, at fødslen er gået i gang selv.
Kl. 12.30 ringer afdelingsjordemoderen fra fødegangen for at høre, hvorfor jeg ikke er mødt op til min tid – de har ikke fået beskeden fra klinikken. Jeg forklarer at jeg har veer, men jeg synes, at intervallet mellem dem er blevet længere 8-10 minutter imellem, og jeg er lidt bekymret for, om det hele nu er ved at gå i stå igen. Hun siger, at tager de ikke til igen inden for de næste par timer, så skal jeg ringe igen, og så komme ind til check af mig og baby.
Omkring kl. 14.00 er intervallet faldet til 10-12 minutter mellem veerne og vi ringer til fødegangen og skal ind og chekkes. Vi ankommer kl. 15.00 og jeg bliver undersøgt. Jeg er 2 fingre åben og baby har det godt. Jordemoderen beslutter, at de vil tage vandet, så der kan blive sat lidt skub i sagerne – jeg skulle jo alligevel have været sat i gang den dag, som hun sagde. Vi blev lidt overraskede, da vi havde regnet med at blive sendt hjem igen, vi havde dog været forudseende nok til at pakke tasken og tage den med.
Kl. 17.00 får jeg et lavement – Føj, for en grim oplevelse – og kl. 18.00 bliver jeg flyttet over på en fødestue, hvor jordemoder, Kirsten Olesen, tager vandet. Det er desværre grønt, hvilket aldrig er et godt tegn. Veerne tager til i hyppighed og intensitet, og jeg får en varmepude til at lægge på de værste områder. Jeg kan ikke bevæge mig rundt, da jeg konstant er forbundet til CTG, så de kan følge babys hjertelyd og veerne.
Omkring kl. 19.00 begynder barnets hjertelyd at falde under veerne, man vælger dog at se tiden an, da den hurtigt retter sig igen. Omkring kl. 20.30 snakker jeg med JDM om smertelindring, da jeg har fået det meget slemt, og hun spørger, hvad jeg kunne tænke mig. Men det ved jeg ikke noget om, da jeg ikke har noget overblik over, hvor langt henne fødslen er eller hvor slemt jeg har det i forhold til hvor slemt det vil blive. Derfor nævner jeg, at vi jo evt. kunne starte med akupunktur. Inden vi kommer så langt foreslår JDM dog en epidural, som jeg straks siger ja tak til at få. Hjertelyden fortsætter med at dykke og der tilkaldes læge for at vurdere situationen.
Kl. 21.00 overtages fødslen af JDM Johanne Lyngsie, der bestiller epidural til mig. Samtidig kommer Overlæge Tom Weber og tager en blodprøve fra barnet for at se hvordan det har det, når nu hjertelyden dykker så ofte. Skalp PH er 7,36, hvilket er OK. Kl. 22.00 kommer Tom Weber igen for at tage en ny blodprøve, da hjertelyden stadig dykker under veerne. Skalp PH er denne gang 7,20 hvilket er grænsen, hvor de anbefaler kejsersnit. Ved den besked sprang min panikangst frem – jeg vil allerhelst undgå kejsersnit. Pga min angst giver de os et kvarter til at få PH-værdien op igen og jeg ligger med næsen i en iltmaske for at få det til at lykkes. Hele dette forløb er noget mere virkeligt for Martin, da han ikke er påvirket af smerter som jeg er. Og han arbejder hårdt på at få mig til at trække vejret dybt i iltmasken.
Da kvarteret er gået er værdien gået op til 7,24 og de vil så igen tage en ny, når der er gået en halv time. Jeg er på nuværende tidspunkt åbnet 8-9 cm.
Kl. 22.50 kommer Tom Weber igen for at tage en skalp PH, denne er nu 7,19 og de vil igen foretage kejsersnit. Dog giver lægen muligheden for at vi kan forsøge at få barnet ud med en hård sugekop, men de vil maksimalt forsøge i et kvarter – lykkes det ikke, så er der ingen vej uden om kejsersnittet. Jeg får en lyninstruktion i, hvordan man arbejder med presseveer og koppen påsættes. Da jeg har svært ved at mærke veerne presser jeg længe som en gal, og efter to presseveer og to træk i koppen er vores søn født kl. 23.10 – det tog ca. 5 minutter fra første pres til drengen var ude. Det var dog nødvendigt at give mig et lille klip i mellemkødet, men det registrerede jeg næsten ikke.
Navlestrengen blev straks klippet og han blev overgivet til en børnelæge, der sugede alt det grønne fostervand ud af ham, og tjekkede ham. Derefter blev han lagt i kuvøse i en time for at blive varmet godt igennem. Mens han blev tjekket blev jeg syet sammen igen – ifølge JDM Pernille Meier, så var det kun klippet og en lille brist, der skulle syes sammen, så jeg var faktisk sluppet ret billigt.
Vi blev på fødestuen indtil kl. 2.30, hvor jeg forsøgte at gå på toilettet inden vi skulle overflyttes til en stue på klinikken – men jeg besvimede kortvarigt på toilettet, så vi blev på fødestuen, hvor jeg blev stoppet med sukker, indtil kl. 6.00 om morgenen.
På trods af at det var en skræmmende og hård omgang – især for Martin, der blot kunne se på at både Junior og jeg ikke havde det helt så godt som vi burde – så var det faktisk en god oplevelse for mig. Jeg er meget imponeret over, at personalet tog vores ønsker så alvorligt. Jeg ville naturligvis aldrig have sat mit barns liv på spil i forsøget på at undgå kejsersnit – men jeg er glad for at vi prøvede alle forsvarlige muligheder for at undgå det. Og jeg er glad for personalets opbakning.
Jeg har desværre ikke nået at læse korrektur – men det går jo nok alligevel ;O)
Søskende på babylisten:
Mathias har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/11-2004
> Slet profil <