Hej!

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Lotte Larsen og Asta

Mor: Lotte Larsen, 46 år ( 9/5)
Datter: Asta, 24 år 3 mdr

Fødselsdato: 3/8-2000 kl 06:51
Oprindelig termin:14/8-2000
Født da mor var 38+3 henne
Fødselsvægt: 3180 g
Fødselslængde: 49 cm
Fødested: Rigets fødegang
Bopæl: KBH N
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Uha, nu er det jo efterhånden længe siden, men hvad jeg kan huske er følgende:

12 dage før termin vågnede jeg og gik på toilettet. Jeg opdagede blod i mine underbukser og blev forskrækket. Jeg var absolut ikke parat til at skulle føde, havde vist indstillet mig på at gå over tid.

Vi ringede til fødeafdelingen på Riget og fik besked om, at der kunne gå dage før jeg gik i fødsel. Det var lidt underligt at vide at det var på vej, men ingen anelse havde om, hvornår det skulle ske.

Jordemoderne i telefonen sagde, at hvis jeg ikke holdt op med at bløde i løbet af dagen, så skulle jeg ringe igen.

Jeg havde plukveer hele dagen, men absolut ingen smerter.

Kl. ca. 20 om aftenen ringede vi igen til fødeafdelingen. Jeg blødte mere og mere, så de ville gerne se mig på Riget.

Kl. ca. 22 mødte vi op på fødeafdelingen og en meget sur sygeplejesker undersøgte mig. Hun spurgte om jeg havde overvejet at jeg kunne være i fødsel, og selvom tanken havde strejfet mig, så mente jeg bestemt ikke at det kunne være det der var \\\\\\\"i vejen\\\\\\\". Overraskelsen var derfor stor, da kun fortalte at jeg var 5-6 cm. åben.

Uha Jakob fik travlt. Vi havde intet medbragt, så han måtte hjem efter lidt tøj, tandbørste kamera osv. Imens fik jeg kørt strimmel. Det var klart at jeg ikke havde reglmæssige veer, og de bed heller ikke endnu.

Jeg var ved rigtig godt mod; halvvejs og ingen smerter. Et kort sekund troede jeg faktisk på at jeg kunne slippe igennem uden store smerter (jeg blev klogere)

Kl. 24 mødte \\\\\\\"min\\\\\\\" jordemoder ind på vagt og det var jeg glad for. Hun spurgte om hun skulle prikke vandet. Jeg sagde ja, og hun lovede at jeg ville have født inden hun gik hjem kl. 7 næste morgen.

Fra midnat og frem til kl. ca. 2 skete der ikke så meget. Veerne var nu mærkbare, men jeg havde stadig ikke rigtige smerter. Jeg var stadig kun 5-6 cm. åben.

Kl. 2 opdagede jordemoderen endnu en hinde og prikkede den. Og så kan det ellers være at hyggen forduftede!!!

Derfra blev veerne slemme og da de aldrig rigtig blev reglmæssige blev jeg overrasket hver gang der kom en. Det var slet ikke rart.

Kl. 4 mente min jordemoder at jeg skulle have en epiduralblokade (jeg havde slet ikke overvejet det i kampens hede, men sagde straks ja-tak\\\\\\\"). Hun ringede efter narkoselægen, men da jeg kl. ca. 5:30 fik presseveer, var han endnu ikke dukket op.

Presseveerne kunne jeg slet ikke hitte ud af. Jeg gjorde alt forkert, men efter en opsang fra min jordemoder fattede jeg pointen og kl 5:51 blev min første datter født.

Puha, sikke en omgang. jeg skulle ikke syes, så jeg havde det nogenlunde rent fysisk.

Mentalt var jeg meget lykkelig, men selve fødselsoplevelsen var jeg længe om at komme mig over. Ikke fordi det havde været så slemt med smerterne, men det var en kæmpe omvæltning og jeg var vildt imponeret over hvad min krop havde præsteret



Søskende på babylisten:

Sigurd (16 år 7 mdr)
Viola (19 år 10 mdr)
Agnes (21 år 9 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 10/4-2008

> Slet profil <