Mor-/barn-profil for Anja Guldhammer Dannesboe Rolin og Adrian
 |
Mor: Anja Guldhammer Dannesboe Rolin, 49 år ( |
|
27/8). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Adrians fødsel den 27/5-2004
Fostervandet begyndte at sive mellem kl. 5.15 og kl. 5.30 om morgenen. Dion tager på arbejde selvom jeg ikke synes han skal. Kl. 7.50 aftaler jeg med Silkes dp at hun kommer nu for jeg kan ikke slappe af (hun skulle først have været afleveret kl. 9.00).
Hele formiddagen, fra kl. 8 – 12, sover jeg efter aftale med vagthavende jm som jeg havde snakket med ved 7-tiden.
Kl. 14 begynder veerne at melde sig, og jeg har aftalt med min mor at hun henter Silke i dp og tager hende med hjem til dem.
Kl. 14.45 kommer Dion hjem fra arbejde og ser ret sjov ud i hovedet da han finder ud af at nu har jeg altså veer. Han tager et bad og får lappet hullet i hundegården, som Frode har lavet.
Omkring kl. 15.30 snakker vi med fødegangen. Dion er ikke helt tryg ved situationen og efter nogen snak frem og tilbage får vi lov at komme. Vagthavende jm mener godt nok ikke det er veer jeg har, men vi får da lov at komme derind.
Kl. 16.15 kommer vi til fødegangen (fra nu vil der komme stikord fra fødselspapirerne på fagsprog).
Jeg har veer med 5 – 15 minutters interval i varierende styrke, og i mit bind ses lysegrønt fostervand. Derefter undersøges jeg af Birgitte Lund som er jordemoder studerende. Hovedet står fast i bækken indgangen og livmoderhalsen er ikke helt udslættet. Der påsættes CTG for at følge barnets puls/hjerteslag, pga. det lysegrønne fostervand. Jordemoderen, Morten, tjekker lige efter og så bliver vi vist ind på en stue, hvor vi kan arragere os som vi har lyst. Dion får hentet vores tasker i bilen og en sandwich til os. Jeg får lavement og kommer af med det jeg skal. Med jævne mellemrum kommer Birgitte og kigger til os, og hver gang hun kommer får jeg bedre og bedre veer, men omstændighederne vil at baby skal ud så vi kommer ind på fødestuen.
På fødestuen får jeg lagt S-drop (sytetisk vestimulerende middel) for at få fremskynde fødslen, og i et pænt tempo stiger veernes styrke.
Jeg får akupunktur som smertelindring (ved ikke om det havde nogen effekt), og beder senere om sterieltvandspapler.
S-droppet bliver skruet op med jævne mellemrum og kl. 21.00 bliver jeg undersøgt indvendigt. Der bliver lavet en hindesprængning. Jeg er nu 4 cm åben.
Kl. 21.05 påsættes der en elektrode på babys hoved for at følge barnets hjerteslag (og fordi jeg ikke kan ligge stille).
S-drop skrues yderligere op og er kl. 21.40 på 150 ml/t.
Kl. 21.50 får jeg begyndende pressetrang og jeg presser spontant. S-drop bliver skruet op til 180 ml/t (kan ikke skrues højere op) og kl. 21.56 fødes en levende dreng (Adrian Guldhammer Dannesboe Elle Rolin). Han bliver suget i næse og svælg og får apgar score 10/1 – 10/5 – 10/10.
Kl. 22.02 fødes moderkagen, den er meget fin og der bliver taget navlestrengs blod til forskellige prøver. Derefter bedøves jeg og bliver syet hvor jeg er sprækket ind- og udvendig. Skønnet blødning er på 200 ml.
Tilstede ved fødslen var jordemoder studerende Birgitte Kongelund, jordemoder Morten Jørgensen. Sygeplejerske Helle Borgstrøm og lægevikar Eva Christensen.
Gode/sjove oplevelser som jeg husker fra fødslen
Når jeg får en ve skubber Dion på min lænd således at barnet ikke trykker så meget deromme. Dette gør han også i presseperioden, men på det tidspunkt er jeg ”bange for” at jeg falder ned af fødebriksen, og får fat i Mortens hånd. Altså Dion på den ene side og Morten på den anden side. Da Adrian skal presses ud skal Morten jo assistere Birgitte og må slippe min hånd. Det siger han gentagne gange, og da jeg endelig slipper skynder han sig at ringe efter en sygeplejerske som kan holde mig i hånden. Det gør hun så, rigtig godt endda, så jeg ikke falder ned eller er bange mere.
Fødslen i sig selv var en rigtig god oplevelse, idet Morten lod Birgitte være hovedaktør, og først selv greb til handling, hvis/når han kunne se at noget skulle ”gå hurtigt” fx da elektroden skulle sættes på barnets hoved.
Da Adrian kommer op på min mave og er blevet suget, klipper jeg selv navlesnoren over. Dette er jeg meget stolt af og føler virkelig at det er et stort øjeblik for os. Tænk at være ”væk i veer” og ønske sig ud af sin krop pga. ve/fødselssmerter, og øjeblikket efter er jeg klar til at klippe det bånd over som forsynede vores søn med mad i de 9 mdr. som han lå i min mave. Det synes jeg er stort.
Da jeg skulle syes bagefter var det selvfølgelig ikke særlig rart og det var meget svært at slappe af. Morten siger meget bestemt til mig at ”så skal du i fuld narkose, hvis det slet ikke må kunne mærkes”. Så hører jeg efter og beder om ilten, og er hurtigt syet færdigt. Birgitte skyllede mig med vand, så jeg blev ren og jeg går selv ind i min seng (støttet af Morten). Jeg lægger Adrian til og han sutter med det samme. Han prøvede at sutte på Dion da jeg blev syet, men han gav ikke rigtig noget råmælk.
Søskende på babylisten:
Adrian har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 29/10-2004
> Slet profil <