Mor-/barn-profil for Jeanette og Kristine Emilie
 |
Mor: Jeanette, 52 år ( |
+x(200)) Jeanette slet |
8/6). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Ugen op til den 22. oktober 2004
I ugen op til fødslen følte jeg hele tiden at vandet siv ud, men min jordemoder kunne fortælle, at fosterhinden stadig var intakt. Derudover kunne hun også konstatere, at jeg var 1 cm åben. Om søndagen gik min slimprop, den oplevede jeg jo ikke med Nicholaj, så det var nyt for mig. Om mandagen kom der stadig noget ud fra den slimprop. Om onsdagen var jeg hos jordemoderen, som kunne fortælle, at du stod flot og skønnede dig til at veje 4 kg. Hele ugen havde jeg tiltagende plukveer, som kom ud på eftermiddagen og varede hele aftenen. Natten til fredag kl. 1.30 vågnede jeg fordi jeg skulle tisse. 3 kvarter senere (kl. 2.15) mærkede jeg at vandet gik. Jeg stod op og vækkede Jan, og vi fik ringet efter Lars, som skulle komme og hente Nicholaj. Jeg havde ikke nogen veer, og det var lidt underligt, at jeg bare gik og havde det sådan nogenlunde, mens jeg pakkede Nicholajs ting. Jeg vækkede Nicholaj og fortalte, at det var tide at tage på hospitalet og få baby ud. Han tog det helt fint, satte sig ud i sin sovepose og ventede på, at blive hentet. Lars skulle så aflevere ham i børnehave om morgenen. Vi kom ud på fødegangen kl. 4, hvor jeg fik kørt en strimmel. Der var noget veaktivitet, men jeg havde kun åbnet mig ca. 2 cm. Vi blev bedt om, at gå rundt i en time for at se om det ville sætte gang i noget. Vi kørte ned og fik noget morgenmad, og tilbage på hospitalet gik jeg rundt, mens Jan spiste. Efter en time tog vi så op på fødegangen igen, hvor vi fik af vide, at jeg ikke havde åbnet mig yderligere, selvom jeg nu følte at veerne kom tiere og tiere. Det var nu op til os, om vi skulle blive, eller om vi ville tage hjem. Jeg kunne ikke rigtig beslutte mig, for jeg havde det skidt med de veer, men også med tanken om, hvad vi skulle lave, hvis nu det tog lang tid. Så vi endte med at tage hjem og se om vi kunne få lidt søvn. Efter en time derhjemme begyndte mine veer for alvor at tage til. Jeg tog et bad, og bad så Jan om, at vi kørte til hospitalet igen, for jeg var lidt nervøs for at gå derhjemme. Vi tog af sted kl. 8.15.
Fødslen
Da vi kom ind på hospitalet ca. kl. 8.30 havde jeg åbnet mig 3-4 cm, og hinderne stadig stod foran Kristines hoved. Jordemoderen gik op med et par fingre, og løsnede hinderne. Vi blev så installeret på en stue, hvor der var et badekar. Jan og jeg fandt os til rette så godt som vi kunne, og vi fik bragt noget morgenmad ind. Efter morgenmaden fik jeg et lavement, og det var ubehageligt, ikke at måtte gå på toilettet, når man havde veer samtidig. Og så kom der ellers gang i veerne, de kom ikke oveni hinanden, men når de kom var de meget kraftige. Jeg bad om at få noget lattergas, hvilket hjalp når jeg fik taget det i tide. Så bad jeg om, at komme op i badekaret, og det blev gjort klart. Det var skønt at sidde der, når der ikke var veer, men ligeså snart, at jeg fik en ve, så kunne jeg ikke holde ud at sidde der. Efter en halv time kunne jeg ikke holde til det mere, og jeg kom op og ligge på briksen igen. Herefter bad jeg om at få noget akupunktur, som hun straks lagde på mig, men det hjalp bare slet ikke, selvom hun blev ved med at trøste mig med, at jo det hjælper, og så kørte hun de der nåle lidt rundt hist og pist. Det hjalp ikke på mine smerter, men det kan godt være, at det satte mere skub i tingene, for veerne blev endnu kraftigere. Kl. 11.25 fik jeg så pressetrang, og det føltes dejligt på en måde, at vi nu var kommet så langt, dog gjorde det afsindig ondt. Jeg havde skrevet pudendus-blokade på min ønskeseddel, da det var noget jeg fik da jeg fødte Nicholaj, men det fik jeg ikke lagt denne gang, så derfor var smerterne også ekstra hårde. Jeg pressede hende ud på 30 minutter, og det var virkelig smertefuldt, men hun er bare alle smerterne værd. Hun kom op og ligge på min mave, pakket godt ind i håndklæder. Jeg fjernede dem hurtigt, for at se, om det var en pige eller en dreng. Jeg blev så lykkelig, da jeg så, at det var en pige, for det var jo mit største ønske. Hun var helt lilla, så hun fik 9 points på apgartavlen, men efter 5 minutter fik hun så 10. Moderkagen blev født et par minutter senere, og jeg blev syet. Jeg var bristet lidt to steder, men det var hurtig syet sammen. Jeg fik lagt Kristine til brystet, og hun faldt til næsten med det samme. Så blev vi spurgt om vi ville blive eller om vi ville hjem. Vi var mest stemt for at tage hjem, men jeg sagde, at jeg da godt kunne tænke mig, at være der nogen timer. De havde ikke plads på ”hotellet” og barselsgangen var også mere eller mindre fyldt op, så vi besluttede, at så VILLE vi tage hjem, men først skulle der lige ordnes nogen ting, så Kristine og jeg fik lov at blive liggende på den fødestue jeg havde født hende på, og så fik jeg en krybbe til at lægge hende i. Ved 17-tiden tog vi så hjem, og det var egentlig rart at komme hjem. Amningen gik godt hele aftenen, og hun sov 5 timer om natten. Hun vejede 4180g og målte 55 cm.
Søskende på babylisten:
Nicholaj Patrick (24 år 4 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 31/10-2004
> Slet profil <