Mor-/barn-profil for Michella Skauenborg og Lucas Krøll
+x(200)) Lucas knap 4 år slet |
Mor: Michella Skauenborg, 47 år ( |
+x(200)) Februar 2007 slet |
1/12). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Det hele startede faktisk natten ml. lørdag og søndag (d. 28. & 29. dec. \'02).
Lå og små-dag-drømte om, hvordan veerne mon føltes og pludselig mærkede jeg, at det spændte meget svagt ned over skambenet og min smerter i lænden bredte sig til mine balder og inderlår. Det var meget meget svagt, så jeg vidste ikke, om det var noget. (havde samtidig plukve) Men ligesom ens stærke ønsker og tanker nogle gange kan fremprovokere graviditetssymptomer, kunne dette også bare være en reaktion på mit høje ønske om veer. Men da plukveen stoppede, forsvandt de svage smerter henover skambenet og smerterne i balderne og inderlårene også, men lændesmerten var der jo fortsat. Dette stod på med ca. 10 min. mellemrum i ca. 40 min. og så forsvandt de som lyn fra en klar himmel - VRÆÆL
Den efterfølgende nat mærkede jeg de samme små menstruationslignende smerter, men kun meget kort. Mine plukveer var meget uregelmæssige og lændesmerterne var stadig onde ved mig.
Så blev det 42+0 og det 9. JM-besøg indhentede os. (læs om dette besøg under 43. uge. )
Begyndte så småt at mærke noget som lignede min forestilling om hvordan veer skulle føles. Men min mand og jeg kunne ikke finde ud af at tage tid på dem, da de dumme smerter i lænden hele tiden var til stede og så blev vi lidt forvirret.
Omk. kl.17.35 ringede vi første gang til fødeafdelingen og fortalte at vi ikke rigtig kunne tage tid på veerne. Vi blev enige om, at vi lige skulle prøve med at tage tid i ca. 1/2 times tid og så ringe tilbage. Som sagt, så gjort - og dog. Jeg kunne stadig ikke finde ud af, hvornår min ve startede og hvornår den sluttede. Vidste bare at jeg måtte have veer, da jeg jo allerede havde åbnet mig 3 cm.
Kl. 18 ringede jeg til min søster og fortalte hvordan jeg havde det. Min søster har selv en 2 drenge på hhv. 10 år og knap 16 måneder. Hun har været en kæmpe hjælp her sidst i graviditeten, da hun kunne supplere med erfaringer.
Kl. 18.30 ringede vi til fødeafdelingen og meldte vores ankomst, da jeg havde brug for hjælp til at tage tid på veerne. Så min søster kom og hentede os og kørte os ind på fødeafd.
Info: fra nu af bliver min fødselsberetning meget formel (fra min journal), da fødslen ligger lidt svagt i erindringen.
Kl. 19.20: Kommer ind på fødeafd. og bliver lige undersøgt. Er stadig kun 3 cm. åben, så de veer, jeg har, gør ingenting for mig.
Kl. 20: Bliver sendt ud på vandretur i en time, så min mand, søster og jeg vandre op og ned ad sygehusets gange. Mærker nogle veer, som ermeget anderledes end tidligere, men har stadig svært ved at sige, hvornår de starter og stopper.
Kl. 21: Har tiltagende veer med 3-4 min. interval med en varighed af ca. 30-45 sek. Åbnet 4 cm.
Kl. 21.10: får en fødestue og bliver omklædt. Min mand og jeg prøver at finde os til rette, men er lidt for spændte. Jeg begynder at kunne mærke mine veer. Min livmoder bliver HELT hård og det presser ned mod skambenet. Lændesmerten kan jeg ikke regne med, da det stadig gør sindsygt ondt.
Kl. 23: Veer med 2-3 min. interval. Har ikke øvet mig på vejrtrækningen, men den kommer til mig, som sendt fra himlen. Trækker vejret godt ind i næsen og pusteer langsomt ud af munden.
Kl. 00.15: Fostervandet bliver taget.
Kl. 01.20: Tiltagende veer. Føler at det trykker hårdt ned på endetarmen, men føler ikke pressetrang. Åbent ml. 4 og 5 cm. Veerne gør ikke rigtigt noget for mig.
Kl. 01.40: Kommer i badekar - Åhhhhhhh hvor skønt. Det tager toppen af veerne. Men av - smerterne i lænden er der stadig.
Kl. 02.40: Kommer op af badekaret igen - det hjælper ikke mere. Har svært ved at arbejde med mine veer. Normalt er man smertefri mellem veerne og kan derfor slappe af og lade op til næste ve, men pga. mine dumme og konstante lændesmerter får jeg ikke slappet af og veerne føles som én stor og lang ve.
KL. 03.50: Får lagt saltvandspapler. 4 stk. i lænden for at tage mine meget onde lændesmerter. Der injiceres små mængder sterilt saltvand lige under huden. Får at vide, at det gør ondt - meget ondt, men kun i ca. 15 sek. Jeg tænker, at det ikke kan gøre mere ondt end mine smerter i lænden, så jeg nikker ja tak - men hun glemmer vist lige at fortælle mig, at det er HVER \"sprøjte\", som giver 15 sek. smerte. Jeg er sproglig, men kan da regne ud at 15 sek. gange 4 er lige med LAAAAAANG tids smerte.
Hun injicerede første gang..... F..........CK - det gjorde nas!
Tror seriøst at jeg skal dø. Thomas holder mig i hånden under hele forløbet og han fortæller bagefter, at han fik varmen af at se mig i så stor en smerte. Den overdøver fuldstændig mine veer og lændesmerter.
Men da de sec. smerter (føles som timer) er overstået, svæver jeg på en lyserød sky. Kan ikke mærke min lændesmerte og kan derfor slappe af mellem veerne.
Denne smertelindring holder desværre kun i ca. 40 min.
Mine veer er ikke så effektive, så jeg får lagt ve-drop og der bliver kørt en strimmel.
Det viser sig, at Lucas\' hjertelyd dykker på de forkerte tidspunkter. Når en ve slutter, så falder hans hjertelyd. Så den bliver tjekket hele tiden.
Mine veer er stadig ikke kraftige nok (syntes jeg ellers...! ), og en læge bliver tilkaldt for at tilse mine veer og Lucas\' hjertelyd. Hun undersøger mig og fremprovokerer nogle kraftigere veer, så jeg åbner mig fra 6 cm til 9 cm. på få min. Men Lucas\' hjertelyd er stadig ikke helt, som den skal være.
De skruer op for ve-droppet, men jeg vil ikke åbne mig den sidste cm. Bliver gjort klar til fødsel (Lucas\' hjertelyd virker okay nu), men jeg åbner mig stadig ikke den sidste cm. Skruer ydeligere op for ve-droppet.
Lægen beslutter sig for, at hun vil prøve med sugekop. Lucas\' hjertelyd har det nemlig ikke så godt igen, men droppet virker ikke helt - jeg åbner mig stadig ikke den sidste cm. Pludselig går hans hjertelyd helt amok, så det bliver besluttet på få sec. at jeg skal have foretaget et akut kejsersnit.
Nu går det stærkt.
En masse mennesker kommer ind og jeg bliver \"frakoblet\" hjertelydsmaskinen, de småløber op til operationsstuen - Thomas får lige lov til at kysse mig og så bliver han ellers overladt til sig selv uden nogen anelse om, hvordan og hvorledes og hvor lang tid.
På operationsbordet bliver jeg lagt i fuld nakose og vågner først op på opvågninen en times tid senere. I mens har Thomas fået lille Lucas i armene og sidder med ham et andet sted i ca. 40 min. hvorefter han kommer over til mig.
Jeg skal lige love for, at de mener akut, når de siger akut. Fra lægen beslutter akut kejsersnit og til Lucas er født går der 16 min.
Det er en meget voldsom oplevelse - specielt for Thomas, da han jo ikke ved, hvordan det hele går med mig og Lucas. Han bliver overladt til sig selv tidligt nytårsaftens-morgen og bliver \"først\" informerede, da Lucas er kommet til verden. Thomas får lov at sidde med ham i ca. 40 min.
Jeg bliver indlagt på sygehuset og ser ham for første gang.
Både Thomas og jeg er meget enige om, at \"Kærlighed ved første blik\" findes - vi blev forelsket i vores lille søn i det sek. vi holdt ham for 1. gang.
Først 5 dage senere, da vi skal hjem, får vi lov til at snakke fødslen igennem med en læge. Det var rart, at få afdramatiseret min fødsel lidt.
Søskende på babylisten:
Lucas Krøll har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 2/12-2008
> Slet profil <