Mor-/barn-profil for Maria og Emma
 |
Mor: Maria, 40 år ( |
|
4/7). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Jeg fik begyndende små-veer mandag d. 2/5 om eftermiddagen/aftenen. Jeg havde læst så mange steder, at hvis man tog på fødegangen, ville man bare blive sendt hjem igen, med to panodiler i hånden, så jeg tog dem bare selv. Jeg fik sovet en del den nat.
Tirsdag aften, tog smerterne til, og vi tog et smut på fødegangen for at få at vide, om det var nu det skete. En jm fortalte os så, at det var små sammentrækninger jeg havde, og at det stadig kunne tage uger inden der skete noget rigtigt, men hun forstod også godt, at vi som førstegangs gravide reagerede som vi gjorde, for det var jo nyt for os. Vi blev sendt hjem igen med 4 pinex comp til natten.
Onsdag eftermiddag tog smerterne til igen, og der havde jeg en jm aftale. Jeg blev kigget på, og var to fingre åben, og livmoderhalsen var udslettet, så jeg fik ikke nogen ny aftale ugen efter. Hun sagde, at hvis vi ville kunne vi tage på fødegangen og få noget morfin at sove på, men jeg ville lige giver panodilerne en chance mere. Hun havde selv vagt torsdag fra kl. 15. Kl. 23 havde jeg taget max dosis af panodiler, og de virkede ikke rigtig, så vi tog på fødegangen, hvor vi først fik kørt ctg, og så fik morfin til natten. Det virkede også i et par timer, men så begyndte jeg at vågne ved hver ve, på trods af ekstra smertestillende og varme omslag.
Kl. 6 torsdag morgen, stod jeg op, og en times tid senere blev manden vækket. Omkring kl. 8 fik vi lidt morgenmad, og blev herefter sendt ud at gå en tur. Vi var ikke væk i meget mere end en halv time, før vi var tilbage igen. Smerterne var for kraftige til at jeg kunne gå med dem, og at hænge på Kenneth hjalp heller ikke. Der havde i mellemtiden været vagtskifte, og Nina’erne præsenterede sig. De var jm og jm.stud. Kl. 8:55 var jeg 4 cm åben, men med vesvækkelse, så kl. 9:05 tog de vandet. En ordentlig klar skylle blev det til. Og så fik jeg kørt ctg igen, fuldstændig ulideligt at have sådan en på, når man har veer. Efter 20 min med den på, bliver jeg tilbudt et klyx, som jeg bare takket ja til, i den naive tro, at det vil fjerne nogen af smerterne. Jeg får gjort mit, og går herefter i et dejligt brusebad, hvor jeg sad på en skammel i over en halv time. Det hjalp lidt med det varme vand. Kl. 10:30 begynder vi så, at snakke om de gode sager, fordi de vil give mig s-drop. Jeg bliver tilbudt en epidural, som jeg får forklaret af jm.stud og så takker ja til. Vi bliver flyttet på fødestue, og de begynder at gøre klar til epiduralen. Kl. 12 kommer min nye bedste ven Morten så, og lægger epiduralen, som virker kort tid efter. Mine ben forsvinder for mig, og er resten af perioden, bare to betonklodser under mig. Jeg får igen kørt ctg, og nu falder babys hjertelyd engang imellem i forbindelse med veerne. Den retter sig dog, efter at jeg skifter til sidestilling. Kl. 13:35 får jeg sat s-drop, skifter stilling igen, og hviler efter det. Kl. 14:50 må jeg ændre stilling igen, og forsøge at ”lade vandet” i et bækken. Det gik ikke, så jeg får lagt et engangskateder og bliver undersøgt igen. Stadig 4 cm. åben. Kl. 15 skruer de op for s-droppet, og igen kl. 15:30. Min konsultations jm Mie har nu overtaget mig som patient efter vagtskiftet. Kl. 16 er veerne taget til. Babys hjertelyd er faldet 4 gange og jeg er nu 8 cm. åben. Kl. 16:30 begynder det at gøre ondt igen, og jeg får et bonus, og igen en halv time senere. S-droppet blev også skruet op igen. Omkring kl. 18 får jeg tømt blære igen, og bliver kastet frem og tilbage på briksen, for at få en pæn hjertelyd. Det ender med at jeg sidder op. Her tilkalder jm vagthavende læge. De tager ph-værdi på babys hoved for at se om hun får ilt nok i blodet. Det ser fint ud, men jeg får alligevel en iltmaske stukket i hovedet, som jeg skal suge i under veerne. Kl. 18:45 tager de ph-værdi igen, og jeg får et bonus mere. Hjertelyden ser fin ud. Kl. 19:30 undersøges jeg igen. Babys hoved er ved at bryde ud af livmoderen, men de kan ikke se hvordan hun ligger pga. en fødselssvulst, og fontanellerne er ikke til at se eller mærke umiddelbart. De skruer op for s-droppet igen, og jeg får en ny epiduralpumpe, da den anden jo var tom, og ikke havde virkning mere. Hjertelyden falder igen, og igen tilkalder jm lægen. Nu bliver stuen så fyldt med mennesker. Der er flere læger, og børnelæge og hvad ved jeg, for nu skal jeg forsøge at presse med kop på babys hoved. De første to pres sker der ikke noget ved, men ved tredje pres, kan jeg mærke at baby ligesom stikker ud forneden, at hun har rykket sig helt ned og er på vej ud. Men nej! Nu står tanterne for enden af sengen og sludrer noget om kejsersnit, mens jeg bare ser til. De stopper babys hoved ind igen, og siger at det ikke kom med ud når de trak. Jeg begynder at tude helt vildt, for jeg kunne mærke at hun rykkede sig ud, og at de stoppede hende ind igen, og jeg vil bestemt ikke have kejsersnit. Jeg sidder og mumler, at jeg ikke vil have kejsersnit. Der går 10 min, inden lægen henvender sig til mig og forklarer, hvad der kommer til at ske. Jeg bliver ved med at sige til hende, at jeg ikke vil have det kejsersnit, men der er ikke noget at gøre. Morten kommer igen, og nu er han pludselig ikke så god en ven mere. Kenneth får smidt noget operationstøj i hovedet, og når lige at få det på inden de kører af sted med mig. Jeg er kommet et pænt stykke ned af gangen, da jeg hører dem sige til ham, at han skal skynde sig med os. På operationsstuen er der igen fyldt med mennesker. Børnelæger, læger, narkoselæger, jm’er. Jeg tuder stadig. Jeg får masser af smertestillende i min epidural, de tjekker at det virker, og så går de ellers i gang. De river og flår i ca. 5 min., og så høres der barnegråd. Emma over på bordet, næsten sort i ansigtet, men fik alligevel 10 i apgar score efter 1 min. og igen efter 5 min.. Kenneth sætter sig med hende ved mit hoved, så jeg lige kan se hende kort. Så forsvinder alle menneskerne, sammen med Kenneth og Emma efter ca. 3 min., og så ligger jeg der helt alene og tuder lidt mere. Jeg fik at vide, at de ville mødes med mig lige så snart jeg kom over på opvågningen. Yeah right! På opvågningen var de af den opfattelse, at jeg skulle se at få sovet lidt, inden jeg skulle se og holde min pige for første gang. Jeg gik med til, at hvile i en time, men heller ikke mere. De næste tre kvarter tudede jeg værre end nogensinde før. Jeg blev ved med at tænke på, at de havde sagt, at jeg ikke var en dårlig mor, fordi jeg hvilede inden jeg så hende. Efter halvanden time på opvågningen, ringede de fra barselsgangen, at Emma var sulten, og at de ville give hende modermælkserstatning. Der satte jeg min fod ned, og sagde, at nu kunne de godt se, at komme over med hende til mig, og det kunne ikke gå hurtigt nok. Og så kom Kenneth og min dejlige pige. Hun blev lagt til brystet, suttede tre gange, og så sov hun. Ja, mor er den bedste i verden, det er da helt sikkert. Efter endnu et stykke tid, kunne jeg så småt bevæge mine ben igen, og vi blev kørt på barselsgangen, og så sov vi alle tre rigtig dejligt. På barselsgangen, ville de ikke lade hende sove sammen med mig i sengen, for jeg kunne falde i en dyb søvn, og ikke høre hende, når hun vågnede. Indtil da, var jeg vågnet, hver halve time og havde lyttet efter hende. Jeg fik hende dog over i sengen og ligge, og det var rigtig dejligt. Vi tog hjem, allerede lørdag kl. 17, da Kenneth ikke kunne få lov til at overnatte flere gange, og jeg havde det godt nok til at kunne klare mig selv i hjemmet, og kun fik pinex comp som smertestillende.
Men sjovt, at føde d. 05.05.05, når man har joket så meget med den dato inden da.
Søskende på babylisten:
Emma har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 22/5-2005
> Slet profil <