Mor-/barn-profil for Camilla og Albert
+x(200)) 3 dage slet |
Mor: Camilla, 50 år ( |
|
7/1). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Søndagen d. 30. oktober klokken 14.44 kom Albert til verden ved akut kejsersnit. Han vejede 4250 g og var 55 cm lang. Han fik først 9 og så 10 point i apgarscore. En dejlig dreng som jeg fik kæmpe for... i 35 timer.
I korthed forløb det sådan:
Veerne starter lørdag morgen klokken 4.
Vi måler veerne fra klokken 9 - de er ca ½ minut lange, men kommer hvert 3. minut
Jeg bliver tjekket ved middagstid - livmoderhalsen er 1½ cm, bliver sendt hjem
Klokken 19 er vi igen inde for at blive tjekket. Veerne bider mere og kommer lige så hyppigt men er ikke rigtigt et minut lange - Jeg har desværre stadig livmoderhals tilbage men vi aftaler at jeg kan komme igen klokken 23.
Når vi er tilbage på sygehuset er der stadigvæk ikke sket ret meget og jeg får någe morfin til at sove på (Dejligt!) De reder også en seng til M.
Ved 3-tiden, gør veerne ondt igen og jm foreslår en epidural. Jeg ville egentlig gerne i karbad, men får at vide at det må jeg ikke pga mit gamle ks-ar, som de ikke ville kunne have styr på i vandet. Så det bliver en epi og det er dejligt! Jeg bliver helt smertefri og får sovet lidt igen.
Ved 9-tiden begynder jeg at kunne mærke veerne igen og det gør mere og mere ondt. CTG viser, at jeg har nogle gode veer og at babyn har det godt. Men jeg åbner mig meget langsomt - nu er jeg ca tre cm åben. Og jm tør ikke at skrue op for epien.
De næste timer er jeg bare fokuseret på mit åndedræt, jeg får noget akupunktur og bliver tilbudt lattergas som jeg får det mærkeligt af og derfor er der kun ilt i masken. Jeg synes ikke rigtigt at noget af det hjælper. Jeg kan se bekymring i jm:s ansigt, M er god til at huske mig på, at trække vejret ordentlig.
Ved 14-tiden er der et par læger inde hos mig. Der havde jeg åbnet mig 6½ cm og M sagde at hvis jeg ville ks, var det nu jeg skulle sige det. Det sagde jeg så og det var selvfølgelig det som lægerne havde snakket om, så nu skulle jeg bare gøres klar og vente på at en anden operation blev færdig.
Det var nogle lange minutter at vente. Da akupunkturen blev fjernet, kunne jeg mærke at den havde hjulpet og det var detsamme med epi\'en.
Da jeg var kommet hen til op-stuen og skulle have spinal-blokade lagt, var det bare svært at sidde stille med krum ryg. M har fortalt at anæstesilægen blev ret irriteret på mig fordi jeg ikke kunne krumme ryggen midt i en ve.
Da spinalen endelig virker fik jeg overskud igen. Jeg kunne mærke at jeg var træt, men jeg var klar til kamp. Efter et par minutter kunne jeg høre babyskrig og jeg tudede bare. Da jeg fik at vide at det var en dreng, tudede jeg endnu mere... Det var sådan en lættelse at det var overstået.
Senere fik jeg at vide at det var blevet mere akut en de troede da de åbnede mig. Lægen kunne næsten ikke komme ind fordi arvævet var så tykt, men til gengæld var min livmoder ved at sprænge fordi det eneste der holdt sammen på den var arvævet... Men alt endte heldigtvis lykkeligt!
Søskende på babylisten:
Alma (21 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 26/1-2006
> Slet profil <