Mor-/barn-profil for Hejdi Hansen og Cecilie wyrzykowski
 |
Mor: Hejdi Hansen, 42 år ( |
|
18/10). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
SÅDAN KOM Cecilie TIL VERDEN!
Jeg fødte vores lille prinsesse Torsdag den 13.01.05 efter 3 lange dage med veer!! Jeg havde termin den 08.01.05 og var efterhånden ved at blive lidt utålmodig, men som førstegangsfødende er det jo meget normalt at gå over tiden.
Det hele startede meget tidlig tirsdag morgen mellem 04. og 05. Jeg vågnede ved at jeg havde ondt i maven, faktisk næsten lige som stærke menstruation smerter. Men det tænkte jeg ikke videre over, så jeg lade mig til at sove igen. Kl. 09.50 skulle vi til jordemoder og undersøges. Samtidig skulle vi finde en dato hvor jeg evt. skulle sættes i gang.
Men min jordemoder mente ikke det var nødvendig at finde en dato hvor jeg skulle sættes i gang, da fødslen højest sandsynlig var lige rund om hjørnet. Hun synes vi skulle tag hjem og slappe rigtig godt af og evt. se om vi ikke kunne få sovet lidt hvis det nu var at vi skulle tilbringe natten på hospitalet.
Så vi tog spændte hjem. Men sove det kunne vi selvfølgelig ikke, så jeg tog min dyne med ind i stuen og lå på sofaen og så lidt tv. Min veer var til at ha med at gøre - de gjorde ondt, men det var til at holde ud. Men de kom meget uregelmæssigt. Der var mellem 10 og 20 minutter imellem, og de varede mellem 20 og 35 sekunder.
Jeg fik ikke sovet den nat, jeg lå bare inde i sengen og tog tid på min veer. Og da jeg blev træt af det tog jeg et dejlig varmt bad. Bagefter det sad jeg lidt foran min computer og så gik jeg i seng igen. Kl. ca. 06.00 sendte jeg en sms til min mor. Og vi aftalte at hun skulle komme med rundstykker.
Kl. 15.00 er jeg ved at være rigtig udkørt og ville bare gerne sove. Men mine veer er for smertefulde til at jeg kunne sove. Så jeg ringer op på fødegangen, og de synes at vi skal kom der op og blive tjekket. Da vi kommer der op viser det sig at jeg ikke har åbnet mig det mindste, så jeg er faktisk slet ikke i fødsels endnu. Men da jeg er så træt og udkørt får vi lov til at blive. Vi bliver vist ind på en stue hvor jeg får en dejlig seng at ligge i, min kæreste får en drømmeseng at ligge i da han heller ikke har fået meget søvn. Jeg får så en indsprøjtning Pethidin som er har en bedøvende og muskelafslappende virkning. Så kan jeg endelig få slappet lidt af og får da også sovet et par timer.
Kl. 19.00 kommer der en jordemoder og tjekker mig. Hun fortæller så at (caollum) livmoderhalsen nu er helt udslettet og at jeg har åbnet mig ca. 1 cm. Hun synes at vi skal tag hjem og slappe af i trygge omgivelser og så vil hun gerne se os igen når der er 3-4 minutter mellem mine veer. Så vi tager hjem igen, min kæreste forslår at vi skal se en film. Men jeg vil heller ligge på sofaen og slappe af. Jeg har nu veer med ca. 5 minutters mellemrum og beslutter mig for at tag et varmt bad, men skal lige på toilettet først. Til min store overraskelse er jeg begyndt at bløde og tror faktisk også at slimproppen er gået sig en tur.
Kl. 21.30 er der nu 4 minutter mellem mine veer og de varede vel godt 60 sekunder. Og smerterne kan også godt mærkes nu, av av! Jeg ringer endnu engang til fødegangen, da man som førstegangsfødende nok er en smule nervøs og bange da man ikke ved hvad der skal ske. Vi får så lov til at komme der op igen. Men først skal vi lige forbi og ha min mor med, da hun gerne vil være med til fødselen. Da vi kommer der op har jeg åbnet mig 2-3 cm. Og da de ikke har travlt får vi lov til at blive. Jeg får noget hospitalstøj og bliver vist ind på en af deres fødestuer med karbad, da jeg gerne vil i bad og evt. føde i vand. Og får så derfor et lavement, så jeg ikke kommer til at lave ulykker i vandet under en ve!
Kl. 23.10 har jeg stadig kun åbnet mig godt 3 cm. Men der er nu kun 1-2 minutters mellemrum mellem min veer og de varede godt 45 sekunder. Min veer gør nu rigtig ondt og jeg ikke forestille mig at de kommer til at gøre mere ondt. Så min jordemoder tilbyder at give mig akupunktur. Hvilket jeg siger JA til, men fortryder igen ret hurtig da hun vil til at sætte en nål mellem mine øjne. Jeg har det ikke særlig godt med nål, så det droppede vi hurtig igen.
Kl. 03.20 har veerne rigtig taget til og jeg får lov til at komme i karbad. Det er virkelig bare skønt at komme ned i det varme vand og være næsten vægtløs. Og så tog det også lidt af mine smerter. Der bliver rigtig pjasket med vandet hver gang der kommer en ve. Så min mor og kæreste som sidder på hver sin side af karbadet må gå til side.
Kl. 04.10 er der stadig ikke sket meget, jeg har kun åbnet mig ca. 4 cm. Så nu tænkte jeg bare, at hvis det skulle tage så lang tid at åbne sig 4 centimeter, hvor lang tid vil det så ikke tag at åbne mig de sidste 6 cm? Min jordemoder synes også at det hele går lidt for langsomt. Men hun vil lige se tiden lidt an, og hvis der så ikke snart sker noget vil hun prikke hul på fosterhinden, da mit vand heller ikke er gået endnu.
Kl. 04.55 er min veer lige som begyndt at tag lidt af. Og det ville jo ikke være så godt hvis det helle gik i stå. Så jeg bliver desværre nød til at komme op af badet. Da varmt vand virker smertelænderne kan det godt få veer til at går lidt i stå. Så jeg kommer op og må ind på briksen og ligge. Men det kan jeg slet ikke. Jeg har det bedst med at sidde på gulvet.
Kl. 05.30 er der rigtig godt gang i mine veer igen. Jeg får lov til at tag et brusebad Hvor min kæreste bruser mig mens jeg sidder på en stol. Det er rigtig skønt, men mine veer er nu så slemme at jeg ikke rigtig kan finde ro på nogen måder. Det varmevand hjælper da, men det er så lidt.
Kl. 06.05 får jeg kørt en CTG-scanning som viser at jeg har veer med 2-3 minutters interval. Men det hele går stadig lidt for langsomt, så min jordemoder beslutter sig for at prikke hul på fosterhinden, da mit vand endnu ikke er gået. Så vi håber på at det vil sætte lidt mere gang i det hele.
Jeg synes godt nok ikke at det vat rart at ligge oppe på briksen og få prikket hul på fosterhinden, da det er svært at ligge stille når der kommer en ve. Men det taget heldigvis ikke lang tid.
Kl. 07.00 har jeg stadig veer med 2-3 minutters interval. Jeg får atter lov til at komme í karbad, hvilket jeg er meget glad for da jeg kan slappe meget bedre af mellem mine veer. Jeg er virkelig også bare ved at være så udmattet og næsten heller ingen kræfter tilbage. Har bare lyst til at det hele skal være overstår så jeg kan få sovet. Jeg har jo kun fået sovet 3-4 timer på 3 dage og det er jo ikke meget.
Kl. 08.30 er jeg helt færdig mine kræfter er helt opbrugt og jeg kan bare ikke holde det ud mere. Så min jordemoder beslutter sig for at tilkalde en narkosevagt, da der er snak om at jeg skal ha en epiduralblokade. Jeg havde eller hele tiden sagt at sådan ville jeg altså ikke ha lige meget hvad. Men på dette tidspunkt er jeg lige glad med hvad de gør, bare jeg kan få lov til at slappe af.
Kl. 09.10 kommer der en narkoselæge og giver mig en epiduralblokade. Og det er virkelig bare guld, jeg kan endelig få lov til at ligge ned og slappe af og jeg heller ikke længere mærke mine veer. Men vi har stadig et problem, jeg har stadig ikke åbnet mig mere siden sidst.
Så min jordemoder undersøger mig indvendig og hun synes at hun kan mærke hovedet vender forkert, så det kan være derfor at jeg ikke har åbnet mig mere. Så hun tilkalder en overlæge som også lige skal undersøge mig.
Kl. 10.30 ankommer overlægen og han undersøger mig så. Og han nemer også at Cecilie ligger forkert og derfor ikke kan komme det sidste stykke ned i bækkenet. Han mener så at jeg skal ha foretages et kejsersnit så hurtig som mulig. Men min jordemoder vil godt lige give det lidt mere tid. Det går han så med til, men hvis jeg ikke har åbnet mig de sidste 5-6 cm inden for en time. Så skal jeg ha et kejsersnit. hvilket jeg ikke er særlig glad for. Jeg får så lagt en drop med noget vefremkaldene. Og der bliver skruet helt op, så jeg får altså den ene ve efter den anden uden pause. Så det er vist godt at jeg ikke kan mærke noget.
Kl. 11.05 bliver jeg undersøgt igen og endelig er der sket noget. Jeg har åbnet alle 10 cm, JUBII! Cecilie har også fået vendt hovedet og ligger nu rigtig. Så nu venter vi bare på presveerne. Nu er jeg endelig ved at kan se en ende på det hele og jeg glæder mig så meget til det hele er overstået og jeg kan holde min barn i mine arme.
Kl. 11.15 bliver jeg bedt om at komme op og stå lidt for lige som at skubbe lidt på. Men det er rigtig ubehaligt så jeg står ikke op særlig længe.
Kl. 11.25 får jeg presveer - hvilket jeg ikke kan mærke pga. epiduralblokaden. Så min jordemoder bliver nød til at fortælle hvornår jeg skal presse.
Så nu er det bare med at finde de sidste kræfter frem.
Og 10 minutter senere kl. 11.35 kom vores lille prinsesse til verden. En fin lang pige på 3350 gram og 53 cm.
11 minutter senere fødte jeg moderkagen.
Nu kan jeg endelig slappe af og nyde min lille datter. Det var en lang og hård fødsels, men det var det hele værd. Og jeg gør det gerne igen for hendes skyld.
Søskende på babylisten:
Cecilie wyrzykowski har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 27/2-2006
> Slet profil <