Mor-/barn-profil for Vibeke og Oscar
 |
Mor: Vibeke, 53 år ( |
|
9/3). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Pga. forhøjet blodtryk og mistanke om svangerskabsforgiftning, blev jeg sat igang med en stikpille fredag d. 16 december, kl. 14. Vi var fuldstændig klar til at blive forældre den dag. Efter et par timer, blev vi sendt hjem, med beskeden om at komme igen lørdag morgen kl. 8, til endnu en stikpille. Vi dukker op, med bilen fuld af baby ting og kufferter, for så bliver det vel idag ? Efter endnu en stikpille, og et par timers venten, bliver vi igen bedt om at tage hjem, og komme tilbage samme eftermiddag kl. 15, til den trdje stikpille. Nå, øv.
Kl 15 kommer vi tilbage, og jeg kan mærke en smule murren, men ikke noget af betydning. Den tredje stikpille bliver lagt, og vi venter endnu et par timer. Kl. 18 kører vi atter hjemad, vi beslutter at aftensmaden er en pizza. Inden vi forlod Hvidovre, havde vi fået af vide, at vi skulle møde op igen søndag morgen kl. 8 til en fjerde stikpille ( Jamen går fødslen da aldrig igang? ).
Omkring kl. 19, lige midt i pizzaen, får jeg min første ve. Den er ikke så slem, at jeg siger noget til Claus, for vi er begge to, på dette tidspunkt, bare klar til at det skal ske. Jeg er bange for at skuffe ham, for vi har jo først tid dagen efter. Nå men, veerne blev ved, og kom temmelig hurtigt efter hinanden, men de varede ikke særlig længe, til gendgæld var de rimelig seje ( det er meget normalt at have veer sådan, når man bliver sat igang ). Da kl. var 21 bliver vi enige om, at jeg hellere må hoppe i seng, vi havde jo begge hørt om, hvor vigtigt det var, at være udhvilet, og vi skulle jo også først være ude på Hvidovre, til den næste stikpille kl 8, den efterfølgende dag.
Jeg kunne selvfølgelig ikke sove, og veerne gjorde det jo ikke nemmere at slappe af. Kl. 23 var veerne bare så voldsomme, at jeg næsten ikke kunne holde det ud længere. Claus skubbede mig hele tiden i lænden, det kunne hjælpe lidt på veerne. Vi tog tid på veerne som lydige skoleelever, og ville jo ikke ringe til fødegangen, før det var nødvendigt. Kl. 01 mente jeg, at jeg var ved at dø, af smerter. Samtidig er man temmelig nervøs, da det jo er første barn. Så vi ringede. Jordemoderen sagde: Hold ud i en time endnu, eller så længe du kan, og ring så igen. Tre kvarter senere, kunne jeg bare ikke mere. Vi ringede, og fik at vide: Tag et varmt bad, og kom så herind. ET BAD ? Tænker jeg, det var da det sidste jeg kunne drømme om, jeg ville bare føde mit barn !!! Nå, men som den lydige elev, jeg var, tog jeg mig et bad. Det var dejligt, det tog det værste af veerne, så jeg kunne holde bilturen ud.
Da vi kom ind, kl. 2.30, blev jeg undersøgt, jeg var åben 1 cm, og jeg havde stadig 2 cm. livmoderhals. HVAD !!!! tænker jeg, de må tage fejl, ellers er jeg bare en pivskid ( og det indrømmer man jo helst ikke ). Fortsættes...
Søskende på babylisten:
Oscar har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 9/3-2006
> Slet profil <