Mor: mia pedersen, 47 år ( 20/2) |
Da jeg var gået præcis 14 dage over tid, blev jeg sat igang.Det var dagen efter regeringsvalget i 2001 og dagen før havde jeg fået at vide at jeg ville blive sat igang med stikpiller med efterfølgende ventetid osv, da der endnu ikke var sket det mindste.
Sådan gik det bare ikke!.
Dagen efter valget, trætte og uoplagte, mødte vi op kl 7:30.Vi ventede i ca. en time før jeg fik taget en blodprøve. Normalt er det jordemødrene der tager sig af igangsættelserne, men der var mandskabsmangel og pga.sygdom blev det en læge der skulle sætte mig igang.Jeg lå på briksen og det føltes som han JOG to fingre op i mig med djævelens vold og magt, mens han sagde til en sygeplerske at han ikke havde tid til at hjælpe hende da han var temmelig opsat. Sandelig om han ikke mente at jeg var åbnet 1 cm. på trods af der intet så ud til at ske dagen før og sandelig om han ikke stak hul på vandet med en strikkepind, på trods af at jeg var førstegangsfødende.
Det var den eneste gang jeg græd under fødselen.
Efter igangsættelsen var jeg ødelagt.En jordemoder spurgte om jeg var ok, hun prøvede at trøste mig og jeg brød sammen. Jeg kan ikke så godt med medlidenhed!.
Jeg havde kommet mig lidt, da min mand og jeg gik ned og fik lidt at spise. Pludselig kunne jeg mærke at der kom mere og mere fostervand , og så mente min mand at vi skulle gå ovenpå igen.
Jeg kan ikke huske hvornår jeg fik smerter, kun at jeg var spændt fast til en vemåler, og at jeg ikke kunne komme på toilettet uden der kom en og \"slap\" mig løs.Dessuden var jeg hele tiden spændt på et vedrop.
På et tidspunkt, vel nok omkring kl 21, blev jeg overflyttet til en fødestue, og det eneste jeg husker, er at jeg skulle over i en anden seng.
Smerte!!!!!!
Nej egentlig ikke.!
Men jeg havde det dårligt..
Min jordemoder spurgte mig om jeg havde født før, for jeg virkede så rolig, og jeg gryntede bare.
Og så gjorde det ondt!,.Jeg skreg ikke, jeg stønnede kun og sagde at det gjorde ondt. Da jeg fik presseveer mente min jordemor godt at jeg kunne undvære droppet, at jeg selv lavede mine veer..... og så fik jeg fred....i hele 20 minutter var jeg ve-fri.
Vedroppet blev tilsluttet igen og efter 10 minutter med presseveer uden at der skete en pind og min datters hjerterytme blev ved med at falde, blev det besluttet at hun skulle tages med sugekop. Der var mindst 7 mennesker på stuen lige pludselig, en sugekop blev pakket ud og lige da den skulle sættes fast på hovedet af min datter, fik jeg endnu en presseve og hovedet kom ud, så smuttede resten af kroppen ud og hun var født...min datter Erica, EUREUKA, et sejrsråb. Hun vejede 3200 og var 51 lang.
Dagen efter fik min mand af vide (af jordmoderen der havde undersøgt mig dagen før igangssættelse) at lægen havde fået en skideballe. Han havde opført sig meget groft og ufølsomt overfor en førstegangsfødende.Desuden vil en førstegangsfødende altid blive sat igang med stikpiller., afhængig af fødslens karakter.
PÅ trods af min fødselsoplevelser, gik der ikke andet end et par miutter før jeg sagde til min mand at det kunne jeg godt gøre igen.
erica har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/5-2006
> Slet profil <