Mor-/barn-profil for barbara og Lærke
+x(200)) Farlige Lærke slet |
Mor: barbara, 47 år ( |
+x(200)) småhuse slet |
25/6). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Mit vand begyndte at sive fredag aften den 14 sep. , men jeg vidste ikke det var det, men jeg havde en sjov fornemmelse at det nok snart skulle ske, men jeg var jo ikke klar over hvordan det ville følelses, men i løbet af lørdag den 15. sep. som også er Lærkes bedstefars føsda havde jeg nogle svedeture. Jeg ringede til Søren kusine, som vi tit er sammen me, hun tilbød at komme og vær ved mig og ellers bare for at snakke, og jeg sagde da ok, og det endte med at hun hen på lørdag eftermiddag ringede til hendes mand og sagde han også bare skulle komme til Kolding, for så ville vi da lave aftensmad til dem og kunne vi jo bare hygge os. Hun var bare sikker på at jeg snart ville føde, hun sagde at hun ligefrem kunne se det på mig, jeg havde små svedperler på panden indimellem, men der var ingenting der gjorde ondt, jeg havde bare en underlig fornemmelse i kroppen og jeg var meget træt og kroppen var underlig.
Jeg husker tydeligt at vi fik stegt flæsk og persillesovs den aften og det er bare en af minelivretter. uhm. Jeg fik nogle underlige trækninger i løbet af aftenen, men der skete intet. Heidi og hendes man tog hjem og vi gik i seng for jeg var meget træt og hvis det nu skulle ske i nat, så kunne det jo være smart at få sovet lidt først.
Kl. 3 natten mellem søndag og lørdag vågnede jeg ved at jeg havde nogle store smerter i maven og jeg tænkte at det nog måtte være veer, og de kom og gik, men de var ikke regelmæssige men de gjorde ihvertfald ondt. Søren vågnede omkring kl 3.30 og spugte om det var nu, og jeg svarede at det troede jeg nok og jeg bad ham holde øje med uret, men der var for lang tid imellem, men jeg tænkte at jeg kunne gå i varmt karbad, så jeg bar Søren om at fylde karet, for jeg havde jo hørt at det var lindrende. Det kom jeg så i omkring kl 4. Og der sad jeg så omkring1½ time, og det var dejligt når der så kom en vee. Omkring . Da jeg var kommet op af karet, lagde jeg mig ind på sengen igen og jeg bad igen søren om at tage tid mellem mine veer og på hvor lang tid de varede. Nu begyndet de at komme regelmæssig, men der var stadig 7-8 imellem dem. Sådan varede det ved ind til kl 6.15 ca., så var der omkring 3-5 min mellem hver vee og jeg var ved at gå til i smert hver gang der kom en vee. Jeg kunne slet ikke tænke andet endat, bare det snart var overstået, jeg sagde til søren at nu kunne han godt ringe op på sygehuset og sige at vi kom, for nu kunne jeg ikke holde det ud længere. Normalt kan jeg godt tage meget stor smerte, men at føde et barn og have veer er noget helt andet.
Men Søren skulle lige have lidt morgenmad og så skulle han lige snøvle sig færdig inden vi kunne kører afsted op til sygehuset. Jeg tror jeg var lidt grov ved ham, for hver gang jeg fik en vee i bilen råbte jeg, kør nu lidt hurtigere, det gør sku´ondt det her, godt nok tager det ikke mere end min at kører til sygehuset, men jeg følte det tog en evighed. Da vi endelig ankom til sygehuset tog det ca. 20 min at gå op til fødestuen, for nu var der ku omkring 2-3 min mellem mine veer og de var meget kraftige og gjorde vildt ondt, men Søren var hele tiden sød og rar og gjode lig hvad jeg bad ham om, jeg tror han har hørt et sted at man bare skal gøre hvad en fødende kvinde siger. Da vi kom til fødegangen blev vi modtaget af en JM, som virkede meget sød, jeg kan ikke huske hvad hun hed, men hun fik os ind på en stue, hvor hun lige ville undersøge mig og finde ud af hvor meget jeg havde udvidet mig, og øv jeg var kun udvidet 3 cm, så jeg troede hun ville sendet os hjem, men hun kunne godt se det skulle hun bare ikke og jeg var den eneste på det tidspunkt på fødegangen, så der var god plads. Så blev jeg spugt om jeg ville i badekar og det ville jeg gerne, for det havde jo julpet derhjemme, så det måtte da kunne hælpe igen, men detsværre havde de ikke fødebadekar på Kolding Sygehus i 2001, for så tror jeg, jeg ville have født i vandet. På stuen hvor jeg var kunne jeg ikke ligge i sengen og jeg var jo nød til at vente på at badekaret var fyldt halvt op, og de spurgte om jeg ville have akupunktur og jeg svarede ja, selvom jeg er lidt mange for nåle, men hvis det bare kunne få noget af smerten til at forsvinde, så ville jeg gerne have det, men det hjalp ikke, synes jeg. Jeg fik noget saftevand og der gik ikke 2 sekundet før det hele røg op igen. Jeg fik et lavment lige derefter og så gik det ellers i galopfart ud på toilettet, hvor jeg ellers blev tømt for alt, hvad mine tarme nu måtte indeholde på det tidspunkt. uhm.
Nu var klokken omkring kl 8 og badekarret var ved at være fyldt op, endelig kunne jeg komme i det dejlig varme vand, men jeg skulle jo lige at tøjet og det tog sin tid, for der kom en vee hele tiden, men endelig kom jeg ikarret og så blev siden af karet sat på og der blev fyldt op til kanten.
Det var dejligt. Men veerne var stadig meget kraftige. kl 8.00 havde der været vagtskifte af JM, så var min JM kommet, hende jeg var gået til konsultationer ved kommet, hun hedder Anny Lerke, jeg blev glad da jeg opdagede det var hende der var kommet.
Jeg husker at Søren havde været ude for at hente noget frisk varmt kaffe på gange og lige sat sig ned i stolen ved siden af badekarret og han havde lige lagt en dejlig kold klud på min pande. Men den kolde klud skulle ihvertfald ikke ligge på min pande i lige det øjeblik, hvor jeg fik en vee, så jeg tog den og kom til at kyle den lige hen på Søren, hvor han sad med hans varme kop kaffe, som han så spildte noget af ned over sig selv, men nej han blev ikke sur, han skydte sig bare ud og hentede JM, så hun lige kunne kigge på mig igen. Da JM og Søren kom tilbage, der var klokken omkring kl 10.40. Jeg sgade til jordmoderen at jeg bare sådan skulle skide, så jeg ville bare skide i vandet og JM mærkee så lige på mig igen og hun sage at nu varede der nok ikke længe inden jeg kom til at føde, så jeg kunne lige sidde der lidt mere igen., da der var gået ca. 20 min mere med mange hårde veer og presseveer, som det jo var jeg havde haft da jeg følte jeg skulle skide kom jeg op af karret og så skulle jeg jo lige have en sygehus skjorte på, men det var lidt umulig for mig, for nu følte jeg bare at jeg skulle presse hele tiden, men den kom da halvt på og så ellers mig ind ved siden af, hvor der var en fødestue, og så skulle jeg jo lige op på briksen og benene op i bøjlerne, jeg synes det var meget svært at komme derop, når det gjorde så ondt, men op kom jeg da.
Søren trøstede mig hele tiden, han var bare så god og så klar i hovedet, tros han heller aldrig havde set en fødsel før.Nu var klokken 11 og jeg havde meget lange presseveer og de gjorde vildt ondt, de prøvede at få mig til at trække vejret i en såkaldt iltmaske, for det villenok hjælpe mig, men det mente jeg åbentbart ikke, for jeg var ved at gå i panik, hver gang de lagde den ned over mit ansigt, og jeg pressede imod og Søren og en sygeplejske pressede den ned over ansigtet. Jeg var begyndt at hyperventilere når jeg fik en pressevee, for jeg har aldrig oplevet en smert så hård før, men ud skulle babyen altså. 2 gange besvimede jeg og så blev det pludselig alvor, babyen skulle ud for hjertlyden var begyndt at dale, de havde fået lagt et bånd rundt om min mave, så de kunne følge babyens hjertlyd, og jeg hyperventilerede, så jeg besvimede jo. Men så hørte jeg et eller andet langt væk i en tåge, at nu skulle babyen altså ud eller så ville de bruge en sugekop, og nej tænkte jeg, det må de ikke. Jeg råbte til Søren at det måtte de ikke og han skulle hjælpe mig, og en to tre så kom der en pressevee mere og Søren tog fat omkring mine ben og bag om nakken på mig og pressede mig sammmen, for jeg havde hele tiden strittet imod når jeg fik en pressevee, jeg strakte bare benene og ville også samle dem, men nej, så kom hovedet til syne og det sved helt vildt, og i den næste pressevee kom resten af kroppen ud og så var det hele overstået på et par sekunder. Lærke begyndte at skrige og kom op på min mave og jeg var grædefærdig, da jeg så denne lille skabning ligge ovenpå mig, der var min baby/ vores drømme baby. Jeg vidste ikke hvad køn det var, jeg vidste det ikke jeg var bare så lykkelig. Jeg spugte JM, hvad det var , men hun sagde bare at det kunne jeg da selv kigge efter og så smilede hun bare. Og jeg lettede hendes ene ben og kiggede efter og jo det var den lille pige jeg havde drømt om lige siden jeg blev gravid. Søren og jeg kiggede på hinanden og vi fældede begge en tåre. De gik ca. 5-10 min så kom moderkagen i en lille pressevee og så skulle jeg lige have lavet 2 små knuder, for jeg var ikke sprækket, det var bare nogle små ridser.
Det var så min beretning om fødslen af vores datter Lærke, ingen skrækhistorie ,men det gør sku´ondt at føde, men jeg gør det gerne igen.
Barbara Toftgaard
Søskende på babylisten:
Lærke har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 4/6-2006
> Slet profil <