slet |
Mor: Carina, 38 år ( 12/8) |
slet |
Søndag morgen (15/1) kl 06:50 går vandet, jeg havde lagt lidt små vågen siden kl 5, fordi jeg havde en underlig fornemmelse i kroppen...
Cirka kl 8, ankom vi til fødegangen, for at jeg kunne blive tjekket. Skulle til familie fødselsdag til middag og regnede stærkt med at jeg stadig kunne tage derud, da jeg havde det ganske fint, ingen veer eller noget. Jeg spurgte jordemoderen hvad hun synes og hun sagde at det kunne jeg selvfølgelig godt, hvis jeg havde det udmærket! Lidt efter da hun så undersøgte mig, kiggede hun lidt forundret på mig og spurgte om jeg godt nok ikke havde haft veer endnu - \\\"naj hva da, siger jeg så..\\\" Jamen du er 5 cm åben, så du skal nok ikke regne med at komme til den fødselsdag alligevel....
Wow jeg var vildt overrasket over at fødslen virkelig var lige omkring hjørnet og Jimmy blev vidst endnu mere overrasket, hehe! Jeg havde flimeren for øjnene, hovedpine og var svimmel, og da jeg sagde det til jm, fik jeg straks lagt drop og der kom én og tog en masse blodprøver, for de var bange for jeg måske havde svangerskabsforgiftning, da mit blodtryk oss var noget højt! - Det havde jeg dog ikke! Kl 9:30 fik jeg begyndende veer, men havde det stadig fint og lod mig ikke bemærke videre af dem! Kl 10:00 fik jeg kraftige tltagende veer og havde nu åbnet mig 7 cm. Kl 10:25 fik jeg begyndende pressetrang, og var åben 8 cm, kl 10:40 var jeg åben 9 cm. kl 10:55 fik jeg let aftagende veer, og begyndte at småpresse lidt under ve. kl 11:20 var jeg åben 10 cm og måtte begynde at presse. kl 11:40 får jeg ve-drop da mine veer er blevet meget kortvarige.
Kl 13:00 har jeg presset i 1 time og 20 min, og der bliver tilkaldt en læge og afd. jm, pga. lillemandens hjerterytme var faldet siden kl 12:15, så han skulle bare ud og da jeg stort set ingen veer havde på det tidspunkt, klippede de mig og jeg blev bedt om at presse alt hvad jeg kunne (uden veer) og så tog de ham med sugekop!
Så efter at have presset i 1 time og 36 min, kommer min dejlige lille prins til verden, søndag den 15/1 kl 13:16, 3680g og 53 cm! :D Fostervandet var blevet grønt og han havde navlestrengen 2 gange stramt om halsen, så de klippede navlestrengen med det samme og så blev han undersøgt af afd. jm. apgar 10/1 - 10/5 :D
Der går cirka 15 min inden jeg får ham over til mig og ih hvor var det dog bare fantastisk :D Lå med ham i cirka 30 min hvorefter jm og læge kommer ind på fødestuen og siger de lige skal kigge på ham igen, da de synes han så noget hvid ud da han var kommet ud. Og før jeg vidste af det, blev Jimmy bedt om at tage med vores lille prins, for han skulle overflyttes til neo afd. da de synes han knirkede (døjede med at trække vejret) og så var han meget bleg!
Ej hvor var det bare hårdt at ligge der og blive syet og se at de tog ham med, vidste jo ikke om der var noget galt med ham eller ej! Nogle timer senere, fik jeg endelig lov at komme op på afdelingen hvor han lå, han var kommet i kuvøse og havde slanger over det hele.... Fuck det var så hårdt!
De havde taget en masse blodprøver for at finde ud af hvad han fejlede, og indtil de fik svar på dem kunne de ikke gøre så meget! Senere på aften fik vi så afvide at han havde fået en infektion (hvad vidste de ikke), de ville så give ham antibiotika imod dette. 2 dage senere kom han heldigvis ud af kuvøsen, da han ikke havde brug for hjælp til at trække vejret længere.
3 dage efter jeg havde født, blev jeg rigtig dårlig, svimmel, høj feber, fryse/svede ture osv. fik så taget en masse prøver og det viser sig at jeg oss havde fået en infektion, så jeg kom også i behandling med antibiotika... Alting gik virkelig af hel.. til og jeg synes virkelig det kørte én ned! Bare det at ens lille dreng lå syg de første dage i hans liv... Torsdag fik jeg endelig lov at få min dejlige dreng med på barselsgangen og fredag da han var færdig med sin antibiotika behandling, fik vi lov at tage hjem!
Vi havde en helt fantastisk weekend og hyggede os rigtig, lillemanden havde det super, men så tirsdag lagde vi mærke til at han var begyndt at blive lidt hvid igen og vi synes oss han var begyndt at blive pirlig og irritable, så vi tog til lægen med ham og han sendte os videre til børneafd., der kunne de konstatere at han havde tabt sig 300 g på 4 dage, hvilket er meget for en som lige har været syg og for sådan et lille pus, så vi blev indlagt igen!
Han fik igen slanger over det hele og blev så \\\'fyldt op\\\' med mad gennem sonde... Amningen gik helt i ged og vi er nu gået helt over til sutteflaske for at være sikre på at han får den mængde han skal!
Lørdag kunne jeg simplehen ikke holde sygehuset ud mere og jeg bad om at blive udskrevet, så det blev vi heldigvis...
Jeg må ærligt indrømme at jeg synes ikke fødslen var så slem som mange gør det til, selvom jeg blev klippet! Jeg gør det med glæde igen :D Men hold da op hvor har det været en hård tid efter fødslen med alt den sygdom og de problemer der er støt til!
Det var bare lige en lille beretning fra mig omkring min fødslen :)
Luca har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 17/10-2006
> Slet profil <