Mor: Diana, 43 år ( 24/3) |
Jeg skrev under hele forløbet min oplevelse af tingene ned. Så \"here we go\".
Den 7/6-2005 kl. 04.38
Kære lille dig! Ja, nu er det ved at være tæt på. Vi blev indlagt igen i går med svangerskabsforgiftning i svær grad. Du har det stadig godt inde i maven, men jeg har taget 6 kilo på siden i torsdags, og det er 40 kilo i det hele.
Hele min krop er hævet til kæmpe størrelse, og lægerne mener derfor ikke, at det er forsvarligt at lade dig blive inde i maven mere. Så her kl. 8.30 skal vi ned på fødegangen og have noget til at starte fødslen.
Kl. 05.50
Så fik jeg læst lidt mere i min bog \"Hun valgte døden\". Jeg sidder og spiser lidt Nic Nacs og drikker Coca Cola. Det er ikke særlig sundt, men jeg er sulten, bange, rastløs, spændt og forventningsfuld. Jeg er virkelig spændt og bange nu.
Bange, fordi jeg ikke aner, hvad der sker med mig, når det hele begynder. Spændt på at se dig. Mors og fars elskede lille dreng! Far har taget fri og kommer her til morgen kl. 8.00.
Tante Mie og tante Carina har været til KÆMPE hjælp gennem hele min graviditet! I går var tante Carina det især. Hun hjalp med at få hentet lift, barnevogn og sådan oppe hos oldemor og hjalp med at få pakket dine og mine ting til hospitalet.
Efter lidt tid herhjemme kørte hun mig tilbage til hospitalet i Næstved, hvor farmor havde kørt mig op om eftermiddagen.
Dagen i går gik rimelig hurtigt, men efter vi havde fået at vide, at jeg bliver sat i gang, er tiden blevet lang, og jeg fik ikke sovet meget i nat. Jeg vågnede allerede kl. 04.15.
Kl. 10.22
Nu er vi nede på fødegangen, og jeg er blevet undersøgt, fået kørt en strimmel og fået taget mit blodtryk. Det ar 174/108,v så det var ikke så godt.
Min livmoder er ikke så moden, så den vagthavende jordemoder (Asta) har lagt en stikpille, som nu har virket i 45 minutter, så om 15 minutter skal jeg undersøges igen. Jeg bliver fortsat meget nervøs, men også mere spændt.
Kl. 16.10
Vi ligger stadig på fødegangen. Stikpille nummer 2 blev lagt for over 2 timer siden, men intet tyder på, at der sker noget i dag. Du vil IKKE ud.
Det har været en lang dag, og jeg vil så gerne have dig ud i mine arme. Hvis der ikke er sket noget om 1 times tid, kommer vi op på svangerafdelingen igen, og så skal vi prøve igen i morgen.
Det er enormt svært lige nu, for vi var indstillet på, at nu var det nu, men nu tør vi heller ikke satse og håbe på, at det bliver i morgen.
Kl. 22.03
For 1 times tid siden begyndte det at arbejde lidt i underlivet, og nu føles det som menstruationssmerter. Vi er meget spændte på, om det bliver til noget i nat, eller om jeg er klar til, at de kan tage vandet i morgen tidlig. Din far er lige kørt hjem for at få lidt søvn, og jeg vil også prøve at sove lidt.
Den 8/6-2005 kl. 0.20
Nu er smerten så slem, at jeg har ringet efter sygeplejersken. Mine veer er begyndt. Det gør godt nok ondt.
Kl. 0.32
Veerne tiltager, og jeg har ringet efter din far. Normalt må de ikke komme midt om natten på afdeling 9, men sygeplejerskerne er så søde. De har lavet et rum med 2 senge, som vi kan være i. Veerne er hårde, og jeg er træt efter den lange dag, men jeg prøver at få slappet af trods smerterne.
Kl. 8.45
Nu er vi rykket ind på fødestue 1. Vi kom ned på fødegangen ved 3 tiden i nat og har ligget på observationsstuen. Der har været en jordemoder, og hun skal tage vandet.
Kl. 9.15
Jordemoder Birte har taget vandet, som var flot og klart. Lidt efter fik jeg lagt et ve-drop og en epiduralblokade i ryggen. Veerne tager til og bliver regelmæssige kl. 10.15.
Kl. 10.30
Blokaden virker som en drøm, og jeg prøver nu at sove lidt. Moster Lotte har været her og er næsten lige kørt. Far går op for at få lidt at spise, og jeg lægger mig til at sove.
Kl. 12.15
Tante Carina er kommet. Jeg har sovet i cirka 1½ time og føler mig mere ovenpå nu. Veerne drøner derud af, men bedøvelsen virker, som den skal, og jeg mærker ikke rigtig noget.
Kl. 13.40
Jordemoder Birte undersøger mig, og jer nu 8 cm åben. Men de har glemt at tænde for droppet til bedøvelsen, og den virker ikke rigtigt mere. Veerne bider virkelig hårdt nu.
Kl. 14.15
Midt i en kraftig ve kommer jordemoder Birte ind sammen med jordemoder Sisse og jordemoder Malene. De har fulgt os gennem hele graviditeten, og vi er så heldige, at de skal tage imod dig.
Kl. 14.45
Veerne gør så ondt nu, og jeg vil så gerne presse. Dog er det stadig for tidligt, så jeg kommer op at stå. Tante Carina gisper sig gennem veerne med mig, og far sørger for, at jeg får vand at drikke og kolde klude på panden.
En ny ve overrumpler mig, og jeg lægger mig hen over sengen, hvor der ligger en sækkepude. Tante Carina hjælper med vejrtrækningen, mens jordemoder Malene undersøger, hvor langt vi er.
Kl. 15.00
ENDELIG! Jeg må presse. Jeg lægger mig igen op i sengen. Det er hårdt at presse, men samtidig også en stor lettelse at kunne gøre noget selv.
Den ene presseve efter den anden ruller over mig, og jeg får dig presset længere og længere ned i mit bækken. Nu kan de se dit lille hoved.
Kl. 15.20
Så kom hovedet ud! Jeg græd af smerte, men også af lettelse, for nu var det værste overstået, og vi kunne snart se vores elskede søn og resultatet af mine \"lidelser\".
Kl. 15.25
Den dejligste skabning, verden endnu har set, kommer til verden! Du er en skøn og lækker baby på 3.700 gram og 53 centimeter.
Du kommer op på min mave, og jeg har aldrig været så lykkelig før.
Far og tante Carina kniber en lille tåre, for du er så smuk. Det er så svært at forstå, at du er vores. Vores vores vores!
Jeg har aldrig set noget så smukt, så skønt og dejligt før. Du er bare så PERFEKT! Morbror kommer ind og må også knibe en tåre.
Far vejer dig og giver dig tøj på efter din apgar-undersøgelse. Du får 10-1 10-5. Vi kører op på barselsgangen ved 17 tiden, hvor din mormor venter.
Oliver har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 3/11-2006
> Slet profil <