Lia 3½ mdr. slet |
Mor: Tina Sloth Møller, 44 år ( 11/5) |
Mor sammen med Lia 3½ mdr slet |
LIA FORTÆLLER:
Tiden gik og ugedagen for min storbrors fødsel passerede. Min mor begyndte så småt at tro på at jeg først kom ud meget tæt på terminen, selvom hun havde plukveer næsten hele tiden.
Mandag i ugen før jeg blev født, havde min mor oplevet noget der lignede en ve, men der kom kun den ene og så en mere dagen efter…og det var det. Min mor havde ellers været positiv hele vejen igennem selvom hun følte sig stor og besværet og var så småt begyndt at nyde sidste del af graviditeten, men dagen inden min fødsel blev det for meget. Hun havde haft mange smerter i bækkenet om natten og om dagen sagde hun til mig at nu måtte jeg gerne komme ud. Ligesom storbror, var jeg en dygtig pige og tog mor på hendes ord :-D
Natten til d. 4. juli 2006 var der meget varmt. Min far sad inde ved computeren og spillede mens min mor prøvede på at falde i søvn. Hun blev ved med at vende og dreje sig og faldt så lidt hen for at vågne igen med det samme da det var så varmt.
Da hun vendte sig lidt i 3, gik vandet. Hun lå lidt og tog sig så sammen til at gå ud på toilet. På vej derud meddelte hun lige min far at nu var vandet gået, men hun ville liiige sove lidt da hun jo stort set ikke havde fået lukket et øje. Men ude på toilettet kom der en meget svag ve…og så en til…og så en til. De gjorde ikke ondt, men det var nok en god ide at begynde at pakke lige så stille alligevel og vække Luca. Så hun meddelte far at nu havde hun altså også fået veer.
Mor fik vækket min storbror lige så stille og roligt og fik ringet til fødegangen og min morfar, for Luca skulle nemlig hjem til dem.
Mens de ventede på min morfar, blev veerne kraftigere og kom lidt mere regelmæssigt.
Morfar kom og min far og mor kørte på Skejby. Mor var så glad fordi det hele foregik i roligt tempo og min storbror var blevet afleveret uden stress og jag (hvilket havde været hendes største bekymring i lang tid).
Kl. 4.15 ankom min mor og far til fødegangen. I bilen sad de og jokede om at det kunne være sjovt hvis min mors jordemoder var på vagt, men chancen var nok ret lille med de nogle og 70 jordemødre der arbejder på Skejby.
På personalestuen sad der 2 jordemødre og en sosu-assistent…og den ene jordemoder var minsandten min mors jordemoder!
Mor og far blev spurgt, af den anden jordemoder, om det gjorde noget at de satte sig ud i opholdsstuen for at vente og min mor kiggede noget undrende på hende (for hvad i alverden skulle de sætte sig derud for??) og sagde at det kunne de da godt. Men så fik min mor en ve og jordemødrene blev enige om at undersøge mor da den så ret effektiv ud.
Min mor og far kom ind i undersøgelsesrummet og min mor var 4 cm åben. Herefter begyndte hun at få koblede veer. 3-4 stykker oveni hinanden og så en lang pause på en 5 minutter.
Min mors jordemoder kom ind for at hilse ordentligt og fortalte så at hun havde en anden fødende, så det ville ikke blive hende der fødte med mine forældre. Det var også helt okay, for den anden virkede flink.
Der blev redt op på en fødestue for de vuderede at det nok ville gå stærkt. Min mors veer blev værre og værre.
Mine forældre kom ind på en fødestue og min mor fik lattergas. Blandingen var på 30% så mor var ret skæv mellem veerne. Jordemoderen gik da der var brug for hende et andet sted og mine forældre fik besked om at kalde hvis der var noget.
Veerne gjorde meget ondt og min mor skreg sin smerte ind i masken. I vepauserne stod hun til gengæld og jokede med min far, for hun var efterhånden ret skæv. Hun begyndte at få pressetrang og følte ikke at hun kunne styre trangen når veerne kom samtidig med lattergassen, så hun stoppede med at snuse og kaldte til sidst på jordemoderen.
Ind kom mors egen jordemoder som straks skruede langt ned for gassen så blandingen blev på 10 %, med sætningen om at mor vidst havde fået rigeligt med lattergas blanding.
Klokken var 5.30 og min mor havde stor pressetrang, men var ”kun” åben 6-7 cm.
Til sidst kunne min mor ikke holde tilbage mere og fik grønt lys til at presse selvom hun manglede 1 cm for at være helt åben.
Men det var svært. Jeg gled fint ned, men min mor spændte så meget at jeg gled tilbage igen hver gang hun stoppede med at presse. Så mor fik sagt at stillingen var meget dårlig og kom derfor om i knæstående stilling. Og så fik hun mig ellers presset flot ned. Klokken var nu 6.00
Mor begyndte nu at presse alt hvad hun kunne, for nu skulle jeg bare UD. Så klokken 6.15 kom mit hoved og skulderne ud. Derefter opstod der en vepause og 2 minutter senere er jeg helt ude med navlestrengen viklet en gang om halsen.
Jeg blev født Tirsdag d. 4. juli 2006 kl. 06.17 og vejede 3.450 g. med en længde på 50 cm.
Jeg var noget større end antaget (havde næsten den anslået terminsvægt) og fik fuld apgar score. Mor havde ikke så meget som en flænge, så hun er jo skabt til at føde ;-)
Mor og far blev på fødestuen en 6-7 timer og tog så hjem.
Luca (21 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 14/6-2007
> Slet profil <