Mor-/barn-profil for Helena Verwohlt og Phillip
 |
Mor: Helena Verwohlt, 55 år ( |
+x(200)) Helena Verwohlt slet |
15/12). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Mandag den 25/12 2006 ca. kl. 5 om morgen vågnede jeg og var pænt våd, som om jeg havde tisset. Jeg stod op og skyndte mig på toilettet, men lækkede hele vejen derud. Det var meget underligt.
I sovetågen konstaterede jeg at det var fostervandet der var gået og fik tørret op efter mig, så resten af familien ikke skulle gå og træde i mine vådterier. Sengen blev inspiceret og jeg kunne se at det kun var dynen der var ramt. Jeg sover nemlig altid med dynen mellem benene. Så den blev lige vendt og så ku\\\' jeg sove videre. Jeg var mildt sagt dødtræt og så er jeg ikke sart.
Kl. 5.26 kom den første ve. Sjovt at jeg kiggede på uret der.
B vågede ved en 8 tiden og der var veerne ustabile og ikke af den type, der betyder noget.
Resten af familien vågnede til dåd ved en 9-tiden og under morgenmaden fik de af vide at fostervandet var gået tidligt samme morgen og at veerne var startet. Min mor insisterede på at jeg ringede til fødselsgangen for at fortælle dem at fostervandet var gået. Det synes jeg var fjollet for veerne var for ustabille til at de ville se mig.
Jeg ringede ved en 11-tiden efter at vi havde hygget færdigt med morgenmaden. Jo fødselsafdelingen ville gerne se mig - der var ikke så meget at lave. Så hvis jeg lige ku\\\' komme forbi en time efter, ville de lige tjekke at det nu var fostervandet der var gået og at alting var OK.
Da vi skulle til 1. juledag hos Steens familie og det var os der skulle havde brød og sildbordet med, ja så synes jeg at det var en god ide at vi lige kørte ud forbi Steens ene bror med madvarene. Man kan jo ikke ha\\\' en julefrokost uden sild og brød. På det tidspunkt var veerne nu af ½ minuts varighed og ca. 10 min i mellem. God tid.
Min mor blev hos Benedicte.
Velankommet på Herlev, blev jeg kontrolleret for fostervand og jo en del af det var væk og resten tog hun med det samme. Så blev der kørt strimmel. Bløb havde det fint og veerne var gået i sig selv.
Vi kom hjem ved en 14-tiden og i tiden til ca. kl. 19 tiltog veerne.
Ved 19-tiden var de så kraftige og hyppige, at jeg kastede op og i mellem veerne/opkast begyndte hele min krop at ryste. Steen tog kontakt med fødegangen, som synes, at vi lige sku komme ind forbi igen.
Det var meget uvirkeligt for jeg ku\\\' slet ikke styre de rysteture. Jeg lå ude på badeværelset og rystede. Det ku især min mor ikke li\\\' og hun snakkede at falck sku\\\' køre mig til hospitalet.
Men jeg fortalte hende at det var ikke nødvendigt. Jeg fik skiftet tøj igen, for der var kommet mere fostervand ud og afsted med os. Da jeg først var kommet op i bilen, holdt rysteturerne næsten op. Veerne var lettere at holde ud nu.
På hospitalet kørte Steen mig op til fødegangen i en defekt rullestol. Det fik mig til at koncentrerer mig om noget andet end de dumme veer.
Nå men JM fik undersøgt mig indvending og jeg var kun åbnet 4 cm. Øv tænkte jeg for så var der jo ca. 6 timer med av endnu. Hun gav mig et klyks og jeg formåede at holde det inde i de 5 min. hun sagde på trods af veer og nye rysteture.
Vi blev flyttet til en fødestue og mellem kl. 20 og 21 var veerne efterhånden så stærke/hygppige, at jeg havde meget svært ved at kontrollere min vejrtrækning. Samtidig trykkede Bløb på et eller andet foran hvilket gjorde afsindigt ondt.
Hen i mod 21 skulle jeg på toilettet og mens jeg sad derude gik veer helt besærk. Den ene afløste den anden og jeg ku slet ikke følge med i min vejrtrækning. Jeg tævede min hånd ind i væggen flere gange og bad Steen om at stå så jeg ku\\\' bore mit hoved ind i hans hofte. For dermed at ku\\\' bide smerten i mig.
JM kom og spurgte om jeg havde tænkt mig at komme ind i seng igen og på det tidspunkt ku\\\' jeg ikke engang overskue at tørre mig. Men det fik jeg dog gjort og de charmerende trusser hun havde givet mig røg på igen.
På vej over i fødselssengen bad jeg JM om at slå mig ud. For det her gjorde alt for ondt og jeg troede jo at det ville være mindst 5 timer endnu inden presseveerne kom. Det ku\\\' jeg simplethen ikke overskue. Hun ville sjovt nok ikke slå mig ud - men spurgte om det var en epidural jeg ønskede. JA TAK.
Hurtigt kontrollede hun at jeg var bekendt med risiciene ved en epidural og dernæst gik hele apparatet igang. Narkoseholdet blev tilkaldt og JM lagde drop på mig til saltvand.
Narkoselægen kom ind og hilste på. Hun fortalte mig at fødende kvinder med voldsomme veer GODT KAN LIGGE STILLE når de får lagt epiduralen. OK, sagde jeg en smule skræmt for jeg havde læst at stak hun forkert så risikerede jeg at være lam for livstid.
Så jeg bukkede sammen alt det jeg havde lært og lå musestille selv om jeg havde de ondste veer. På det tidspunkt havde jeg fået lattergasmaske og den blev bare krammet med alle de krafter jeg overhovedet ku mobilisere i fingrene for det var det eneste jeg turde at bevæge. NL\\\'en spurgte JM\\\'en hvor meget jeg var åbnet og fik af vide at jeg var 9 cm åben. Så var der jo ikke noget at sige til at det gjorde så ondt.
Epiduralen blev lagt hurtigt - jeg tror, at jeg nåede at få en 5 veer. Så flyttede de mig om på ryggen, de blev dog lidt nervøse for mig, da mine tæer begyndte at snurre. Endnu en NL blev tilkaldt og han testede mine reakioner med kolde kulde og var tilfreds. Dernæst gav NL mig en bonus og næsten vupti, var jeg smertefri og kunne slappe helt af.
IHH guder hvor var det skønt. Fra det tidspunkt af kunne jeg føre normale samtaler med SUSA\\\'en der nu var tilknyttet mig og med JM\\\'en. De fortalte mig at Bløb ikke kunne li jeg lå på ryggen, så faldt hjertelyden nemlig så om på siden med mig og så fik Bløb en elektrode klistret på hovedet.
Jeg fik sovet en lille halvtime og så kunne jeg pludselig mærke at Bløb bevægede sig nedad i bækkenet. Der gik ikke længe inden JM dukkede op. Hun var dog ikke helt tilfreds med veerne længere og gav mig et vedrop på fuld skrue.
Jeg ku mærke at Bløb tøffede længere ned og så synes jeg at det ku være sjovt at prøve at presse lidt. Da jeg havde ligget og gjort det lidt for sjovt kom JM ind og spurgte hvordan det gik.
\\\"Jo tak det går meget godt. Jeg har presset lidt hvis det ikke gjorde noget.\\\"
\\\" Øhm øjeblik kan du da mærke presseveer?\\\"
\\\"Nej, egentlig ikke\\\"
Hun kiggede efter og Bløb var så klar til at komme ud som noget kunne være. Herefter havde JM og jeg et fantastisk samarbejde. Når jeg troede at en ve var på vej, spurgte jeg om det var OK at presse. Hun gav OK og efter 3 Veer med iltpause imellem, kom Bløb ud kl. 00.20. Det eneste jeg havde af smerte var at kødet revnede og det sved.
Bløb var som bekendt en dreng, hvilket kom vildt bag på Steen og mig og han var utrolig lang. Så det første jeg siger, da jeg ser kroppen komme ud det var Gud hvor er hun lang og et sekund efter DET ER EN DRENG
Phillip havde navlestrengen viklet to gange rundt om halsen, så min JM var lige meget koncentreret og hurtig på hænderne med at få viklet ham ud igen.
Kort tid efter fødte jeg moderkagen som jeg så og dernæst begyndte JM at reparere mig forneden. Det blev til 5 sting i alt. Dernæst tog hun en blodprøve på Phillip, han fik en sprøjte med et eller andet og jeg fik en med noget andet.
Da det var overstået blev alle drops slukket og Steen og jeg nød bare vores lille søn som havde taget røven på os. Vi var så overbevist om at han var en pige.
Vi fik et lille fødselsdagbord ind med lidt morgenmad og vi blev kørt op på barselsgangen ved en 3 tiden. Hvor vi efter lidt velkomst fra en sygeplejske kunne falde til ro.
Jeg synes selv, at det var en drømmefødsel, og er glad for at have været så meget til stede under presseveerne. Og egentlig også glad for, at jeg prøvede de ondste veer og gjorde noget ved det.
Søskende på babylisten:
Benedicte Lise Verwohlt (21 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 9/5-2007
> Slet profil <