Hej!

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Simone og Cilas

Cilas
Cilas
slet

Mor: Simone, 39 år ( 22/8)
Søn: Cilas, 17 år 5 mdr

Fødselsdato: 13/1-2007 kl 06:37
Oprindelig termin:3/1-2007
Født da mor var 41+3 henne
Fødselsvægt: 4230 g
Fødselslængde: 56 cm
Fødested: Hillerød sygehus
Bopæl: Allerød
Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Fredag den 12. januar (41+2, 9 dage over tid) var jeg til kontrol på Hillerød hospital. Alt var fint med bebs. Der var dog lidt \\\\\\\\\\\\\\\"bøvl\\\\\\\\\\\\\\\" med at få kørt strimlen, da den lille havde besluttet sig for at sove Så det tog lidt tid, men som sagt var alt godt.

Jeg blev undersøgt indvendigt, og jeg var allerede 4 cm åben. Det vil sige i aktiv fødsel Jeg fik så løsnet hinder, og fik afvide at hvis der skete noget inden for 24 timer, så var det pga. dét.
Vi fik også at vide at jeg ikke ville blive sat igang med piller, men skulle komme igen den 17. januar, hvor de så ville prikke hul på vandet.
I løbet af dagen fik jeg mere og mere murren i maven, men ikke noget jeg tænkte vidre over. Havde det nok lidt sådan at \\\\\\\\\\\\\\\"hvorfor skulle det ske nu?\\\\\\\\\\\\\\\" Nu var jeg jo gået så meget over tid, så jeg var overbevist om at jeg skulle \\\\\\\\\\\\\\\"sættes igang\\\\\\\\\\\\\\\".

Men men men, kl 00.30, den 13. januar, kom den første ve

Jeg var gået i seng, men stod op igen, da jeg ikke kunne holde ud at ligge ned. Da klokken var 01.45, vækkede jeg Stefan, for der kunne jeg ikke overskue smerterne mere.

Han begyndte at tage tid på veerner, og de var næsten relmæssige. Vi ringede til fødegangen, men fik afvide at vente lidt endnu.

Jeg gik lidt frem og tilbage mellem sofaen og toilettet, da jeg skulle kaste meget op hele tiden

Omkring kl 03.20 ringede Stefan igen til fødegangen, for nu var veerne meget relmæssige. Han kunne sige \\\\\\\\\\\\\\\"om 10 sek. kommer der en ve\\\\\\\\\\\\\\\", og det gjorde der så.

Kl 03.40 var vi på hospitalet.

Jeg startede med at blive undersøgt, og jeg var nu 5 cm. åben. Der efter fik jeg kørt en strimmel. Igen var der bøvl med den. Der havde været papirstop midt i det hele. Så det tog også lidt tid. Der efter kom jeg på toilet, og så i brusebad Uhhh, det var dejligt. Det hjalp virkelig på veerner - der nu var blevet ret kraftige.

Da jeg kom ud fra badet, begyndte pressetrængen at melde sig. Jeg var nu 9,5 cm. åben, men måtte ikke presse endnu. Øv, det var svært at holde igen

Der blev prikket hul på vandet. Og det var helt klart. Så han havde ikke skidt i det, det var jeg ellers ret bange for, nu når jeg var gået så meget over tid.

Der blev sat en elektrode på hans hoved - for at kunne måle hjertelyde helt præcist. Der blev også taget en blodprøve fra hans hovdebund. Vi er lidt i tvivl om hvorfor de gjorde dette. Om det var pga. papirstoppet tidligere, eller pga. at hans hjertelyd var faldet.

Endelig kl 06.20 måtte jeg presse. Avvvvv, det gjorde ondt Ved ikke hvad jeg havde regnet med, men det kom bag på mig at det gjorde SÅ ONDT...

Da klokken var 06.37, kom vores dejlige dreng til verden. Helt perfekt fra top til tå

Under fødslen fik jeg lattergas. Men det havde ikke den store efekt. Jeg syntes også det var meget ubehaligt at skulle trække vejret igennem den der maske. Så den brugte jeg ikke længe. Det gjorde det heller ikke nemmere at jeg hele tiden skulle kaste op
Jeg ville rigtig gerne ha\\\\\\\\\\\\\\\' været i vand, men det var der ikke rigtig tid til.

Det var en hurtig fødsel, på kun 6 timer. Det resulterede så også i at jeg gik meget i stykker forneden. En såkaldt grad 4 sprægning, som er den værste man kan få. Jeg gik i stykker i ringmusklen, slimhinderne oppe i endetarmen, mellemkødet og sidst men ikke mindst i de ydre skamlæber Så efter fødslen, blev jeg kørt på operationsstuen, og blev syet i en time. Jeg fik en spinalblokade (det samme som ved kejsersnit), så jeg kunne intet mærke fra brystet og ned.

Det var så knapt så sjovt. Både fordi det selvfølgelig var trist at jeg gik så meget i stykker, men også fordi jeg jo så blev kørt væk fra Stefan og vores nye søn.

Da klokken var 10.00 ca. kom Stefan og Cilas op til mig på opvågningen. Det var super dejligt at se dem igen

Der efter blev vi kørt til barselsgangen, hvor der så i løbet af dagen kom de første gæster.

Der var lidt \\\\\\\\\\\\\\\"problemer\\\\\\\\\\\\\\\" med Cilas\\\\\\\\\\\\\\\' vejrtrækning. De syntes han træk vejret meget tungt, og så gryntede han meget. Så i løbet af dagen kom der nogle børnelæger og tog blodprøver og undersøgte ham. Blodprøverne viste sig at være ok.
Om natten kl. 01.00 kom der pludselig to nye børnelæger, og sagde at han skulle indlægges på børneafdelingen Det havde vi så ikke fået noget afvide om, så vi blev selvfølgelig lidt bange og forskrækket.
Men afsted til børneafdelingen med os. Der blev han så igen undersøgt, og pludselig gik det stærkt. Så skulle han suges, da han ikke rigtigt træk vejret. Meget ubehalig oplevelse, da det gik så stærkt alt sammen.
Vi fik afvide at han skulle blive der natten over til opservation, så vi skulle bare gå tilbage til vores stue, og prøve at få sovet lidt. Det var lidt svært...

Næste morgen gik Stefan over på børneafdelingen for at hører hvordan det stod til. Heldigvis var alt fint, så vi kunne godt \\\\\\\\\\\\\\\"låne\\\\\\\\\\\\\\\" ham med tilbage, indtil om aften hvor han ville blive udskrevet.
I løbet af natten havde han gylpet en masse slim op, og det havde hjulpet rigtig meget.

Det var en meget ubehalig oplevelse. Mest fordi vi slet ikke var forberedt på det. Men alt var heldigvis fint, og de synes alle sammen han var super flot

Mandag den 15. januar tog vi hjem. Det var rigtig dejligt at komme hjem, men også meget overvælende. Det var - fra min side af - først dér reaktionerne på fødslen og indlæggelsen på børneafdelingen, kom.

Alt i alt vil jeg sige at det var en god fødsel. Men det var også meget hårdt.

Søskende på babylisten:

Cilas har ingen søskende på babylisten

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 7/1-2008

> Slet profil <