Arnis slet |
Mor: Shila, 45 år ( 23/4) |
Shila slet |
D. 25 december 2006 om aftenen, er vi ved at pakke tasken, som vi skal have med på hospitalet. Jeg bøjer mig ned efter en sok, da jeg mærker en masse væske sive ud. Jeg kigger på Morten og siger, enten er vandet gået eller også har jeg tisset i bukserne.
Morten går lidt i panik, men får da så meget styr på sig selv, at han kan køre mig på hospitalet, hvor jeg bliver undersøgt. JM’eren, mener dog ikke at vandet er gået, så vi bliver sendt hjem igen. Der siver dog fortsat vand ud.
Senere på aftenen, ligger vi og ser tv, da jeg mærker mens ligende smerter. Tænker ikke lige over det, før de 20 min senere kommer igen. Dette mønster fortsætter, til jeg beslutter mig for, at gå i seng og sove. Smerterne er nemlig ikke særlig slemme.
D. 26 december, vågner jeg om morgenen, uden smerter. Er godt skuffet. Beslutter mig for et bad. Efter badet kommer smerterne dog igen. Vi kører ned til bageren, hvor der er lang kø. Mine smerter er nu blevet en del værre, og jeg har ingen tvivl om, at det er veer.
Resten af dagen har jeg veer. De kommer meget uregelmæssigt og er varierende i styrke.
D. 27 december kl 04.00, sidder jeg ude på terrassen og er ved at overstå en ve. Har ikke sovet. Morten kalder på mig, og spørger om der ikke er 5 minutter mellem veerne nu. Det har der faktisk været det meste af natten. Vi venter lige en time og ringer til fødegangen. JM’eren jeg snakker med, siger at, veerne ikke er kraftige nok endnu. Jeg vil også helst være hjemme, indtil jeg ikke kan mere.
Sen eftermiddag er veerne taget endnu mere til i styrke, er allerværst, når vi er ude og gå med hunden. Vi beslutter og for, lige at handle ind, spise aftensmad, for derefter, at tage ud på hospitalet og blive undersøgt.
Kl. 21 tager vi så på hospitalet. Inde på hospitalet bliver jeg undersøgt. Har åbnet mig små 4 cm, så det er det rigtige tidspunkt, at komme ind på, siger JM. Mine veer bliver stille og roligt værre. Kl. 23 bliver jeg undersøgt igen, her går vandet, der er grønt, så jeg skal have nogle ekstra undersøgelser. Undersøgelserne kan ikke finde noget galt. Da kl. er ca. 1 får jeg endnu en ny JM (dette er min 4 nye JM), jeg har nu kun åbnet mig 1 cm mere. Beslutter mig for at, nu vil jeg have en epidralblokade! Der kommer så en læge, for at undersøge mig. Hun mærker lidt på mig og siger til JM, at hun tror barnet ligger forkert! 4 JM har undersøgt mig, en har mærket hår på hovedet, men ikke en eneste, har haft mistanke til, at han lå forkert. En scanner bliver kørt ind, og vi kan nu alle se, at han ligger med numsen nedad.
Lægen fortæller mig, hvad jeg allerede ved, at hun vil anbefale et kejsersnit. Hun vil ikke anbefale en førstegangsfødende, at føde et barn i sædestilling. Jeg får forklaret risikoen ved kejsersnit, og siger med det samme, at det er i orden.
Kommer herefter på opvågningsstue, mens Morten tager sig af Arnis. Efter ca. 1½ time, kommer Arnis og Morten ind til mig og jeg holder for første gang Arnis rigtigt i mine arme.
Allerede d. 29 december bliver vi udskrevet, da jeg vil hjem. Så vi får lov til at tage hjem, kl. 19 om aftenen. Ca. 1½ døgn efter mit kejsersnit, syntes selv jeg er ret sej!
Ophelia (14 år 7 mdr)
Sif (16 år 5 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 22/5-2009
> Slet profil <