Viktoria slet |
Mor: Bonnie, 47 år ( 11/11) |
Miiiig slet |
Jeg blev sat igang, da jeg var 42 uger henne!
Mandag fik jeg mine to første stikpiller. Blev sendt hjem og fik veer om aftenen. De gik i sig selv tirsdag morgen, hvor jeg var på sygehuset igen til et par stikpiller til. Kom hjem igen tirsdag aften og havde veer.
Men natten til onsdag blev veerne så smertefulde, at vi blev nødt til at køre på sygehuset. Der fik
jeg noget morfin at sove på. Havde da ikke sovet normalt siden natten til lørdag. Jeg havde overhovedet ikke åbnet mig på daværende tidspunkt.
Onsdag var hviledag, men havde veer hele dagen og havde det bare rigtig skidt. Der skete ingenting dernede, men av hvor gjorde det ondt.
Torsdag fik jeg igen en stikpille og havde fortsat veer, men det skete stadig ingenting. Om eftermiddagen besluttede lægerne, at nu kunne det være nok. Jeg blev overflyttet til fødegangen og fik lagt en epiduralblokade og efterfølgende et ve-stimulerende drop. Der lå jeg i 13 timer og udvidede mig hele to fingre. Jeg havde bare så ondt og var så træt efter hele forløbet.
Til sidst (omkring kl. 2.30 om natten) besluttede lægen, at der skulle laves et kejsersnit. Hold da op hvor var jeg lettet.
Så Viktoria kom til verden kl. 3.36 til en meget træt mor (og far). Det skal lige siges, at han var med under hele forløbet med igangsættelsen og alting. Han var kun hjemme for at sove. Så han var også meget træt.
Men en fantastisk dejlig pige fik vi!
Jeg blev udskrevet 5 dage efter fødslen og glædede mig meget til at skulle være hjemme. Det nåede jeg desværre kun i to dage. Jeg fik meget ondt i maven og høj feber, så jeg røg over til vagtlægen og derfra videre til Roskilde sygehus igen. Jeg havde en infektion i livmoderen og den havde ikke trukket sig sammen, så jeg fik en udskrabning samme nat. Det viste sig også, at min blodprocent var helt nede på 4, så jeg fik to portioner blod.
Jeg kom dog hjem dagen efter. Efter denne oplevelse kom der en lang tid, hvor jeg blødte meget og det endte også med, at jeg skulle ind og undersøges på Roskilde igen. De fandt aldrig årsagen til det, men efter et par uger gik det i sig selv igen.
Da jeg troede, at jeg var ovenpå igen vågnede jeg en morgen med en stor øm byld i brystet. Lægen ordinerede penicillin, men det hjalp ikke. Så jeg var der igen og fik endnu en omgang penicillin. (jeg havde på det tidspunkt været på penicillin i godt 4 uger pga. blødninger og blærebetændelse).
Så jeg gik rundt med bylden i tre uger inden min læge sendte mig på sygehuset. Der blev jeg lokalt bedøvet og fik en kanyle ind, der hev betændelsen ud af brystet. Der var 50 ml. i bylden......
Efterfølgende fik jeg lagt et dræn i brystet, som jeg selv skulle skylle igenne med saltvand 6 gange om dagen. Jeg ammede stadig, selvom det var ved at være småt med mælken på det tidspunkt. Der var Viktoria knap 3 mdr. gammel. Jeg måtte stoppe helt med at amme, da hun var 3½ måned gammel. Da havde jeg simpelthen ikke mere mælk til hende.
Mathilde (17 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 10/1-2008
> Slet profil <