Mor-/barn-profil for Lene og Alexander
 |
Mor: Lene, 50 år ( |
|
3/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Fødselsberetning
Mandag den 13. november 2006 startede Simon og jeg med, at køre på Skejby sygehus svanger afdeling for at få skal fødsel af Alexander i gang. Vi var der kl. 8:00, hvor vi blev møde af en sød jordmoder. (JM) Hun forklarede os om forløbet og jeg blev undersøgt, for at se om jeg selv var begyndt at åbne mig.
Det var jeg ikke, jeg havde stadig hele min livmoderhals, så jeg fik laget en stikpille bag livmoderhalsen for at modne den. Bagefter skulle jeg ligge med CTG i 20 minutter for at tjekke Alexanders puls, bevægelser og om jeg skulle få veer. Men da Alexander ikke rigtig ville bevæge sig måtte jeg ligge 20 minutter længere, hvor han så til gengæld festede derud af.
Efter CTGen skulle jeg have en ny tid til tirsdag og vi kørte hjem og Simon tog på arbejde. Jeg havde små veer i løbet af dagen, men de aftog hen af aftenen – så jeg havde forberedt mig på at skulle en tur på svanger afd. Igen tirsdag.
Jeg går i seng ca. kl. 22 og lægger mig tilrette og med et giver det et smæld i mit underliv og der er ingen tvivl om at det er vandet der er gået – for der kommer en stor skylde ud af mig.
Jeg ringer til fødegangen og får besked på at tage enten en øl, et glas rødvin eller 2 piller og ellers få sovet og ringe hvis der sker mere eller næste morgen. Men der går ca. et kvarter så begynder veerne og de er ikke små.
Det går nu stærkt, efter ca. en time har jeg veer hvert 5-6 minut af 50-60 sek. Og de gør bare nas. Simon er bare den bedste allerede han nusser og massere mig under veerne, så der er ingen af os der rigtig får noget søvn. Vi prøver at trake tiden, jeg tager bad og går rundt i huset – men det hjælper ikke og kl. 03:30 ringer vi igen til fødegangen og de vil gerne se os.
Vi bliver mødt af en sød JM på fødeafd kl. 04:00 og får en stue med det samme, jeg bliver undersøgt og min livmoderhals er helt væk og jeg har åbnet mig ca. 2 cm. – så min tanke er det går fint og jeg har sikkert født inden eftermiddag. Men sådan skulle det ikke gå!
Jeg gjorde mit bedste for at arbejde med veerne, og Simon var den bedste hjælper, når jeg lige glemte at trake vejret fordi det gjorde ondt! JM og den JM studerende var også rigtig hjælpsomme og lyttede til mine ønsker og beroligede både Simon og jeg.
Vi var ikke ladt meget til os selv, da der ikke var meget for dem at lave, så det var ren luksus for os.
Jeg fik nu sat ve-drop, som satte endnu mere gang i veerne, men det gav desværre ikke rigtig noget i cm. Da jeg blev undersøgt ved en 10 tiden var jeg kun åbnet 4 cm, så der var langvej igen.
Omkring kl. 12 fik jeg lagt den første epiduralblokade efter at have afprøvet lattergas, som jeg kastet op af. Ligesom jeg troede jeg havde fundet min bedste ven i epiduralen, holdt den op med at virke i den ene side – de prøvede flere gange at give mig mere bedøvelse men lige lidt hjalp det. Narkoselægen blev igen til kalde og rykkede lidt i nålen, og det hjalp så i ca. 1 time, så var den gal igen.
Kl. 19:40 får jeg laget en helt ny blokade for at se om det hjælper mig, og det ser ud til at den er lagt rigtigt, men lige pludselig stiger Alexanders puls til 170-200 og børnelægen til kaldes og vi bliver overvåget ekstra.
Kl. 20:45 er der ingen ændring i Alexanders puls og jeg bliver undersøgt da jeg har veer hvert minut og begynder at have presse træng. Men jeg er kun åbnet 6 cm.
Der bliver herefter bestemt at jeg skal have akut kejsersnit, jeg tuder nu som pisket selvom jeg godt ved det er det bedste, for både Alexander og mig. Jeg har ikke flere kræfter og Alexanders puls falder ikke.
Kejsersnittet er dog ikke mere akut end, at der er en god stemning. Jeg får noget nyt bedøvelse som gør mig følelsesløs fra det nederste af maven og ned i benene. Simon får skiftet tøj mens jeg bliver klar gjort, og de andre 15 personer som var på op – stuen var klar til at hjælpe og passe godt på os.
Kl. 21:24 høre jeg for første gang min dejlig søn græde – det er det smukkeste jeg nogensinde har hørt. Jeg får lige lov til, at se ham inden Simon, børnelægen og den JM studerende tager ham med ud for at undersøge ham.
Da Simon nu har forladt min hånd, så overtage den ene narkoselæge det job med at holde mig i hånden til jeg er færdig syet. Efter Alexander er blevet undersøgt, kommer Simon ind og sidder med ham i 5-10 minutter inden de går op på børneafdelingen. Her bliver Alexander lagt i kuvøse for at han kan få ro og få sin puls ned samt ilt til at hjælpe hans lunger.
Jeg bliver kørt på opvågning hvor jeg ligger til kl. 02:00, hvorefter jeg bliver kørt på B6 og kan sidde med min søn i armene for første gang. Hvor var det bare stort.
Kl. 03.00 bliver Simon og jeg kørt på y1 og får sovet til kl. 8:00 næste morgen, vi spiser morgenmad og så er det ellers en tur på B6 for, at være sammen med Alexander og samme dag kl. 14:30 får vi Alexander ned til os og vi bliver indlagt på Y2 resten af opholdet.
Selvom det var en meget hård fødsel, der ikke gik som jeg havde håbet og ønsket. Men til gengæld var det et godt forløb. Ikke på noget tidspunkt følte vi os til side sat, der blev lyttet til os og personalet var meget opmærksomme på hvad vi havde brug for.
Simon var den bedste, han var meget støttende og ville have gjort alt for at tage nogle af mine smerter, hvis det kunne have lad sig gøre.
Vi er nu kommet hjem, hverdagen er begyndt og vi nyder at være en familie på 3. Alexander trives, han er en meget nem dreng som spiser godt og sover dejligt.
Søskende på babylisten:
Alexander har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 16/8-2007
> Slet profil <