Mor-/barn-profil for Louise og Noah
+x(200)) Noah slet |
Mor: Louise, 37 år ( |
|
12/9). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
I februar 2005 besluttede min kæreste og jeg at starte \'Projekt-baby\'. Jeg stoppede med mine p-piller og ventede mens. Den kom som den skulle og vi startede på lagengymnastikken. Mens udeblev og vi troede der var gevinst.. NOPE.. Mens udeblev faktisk i laaang tid og det gjorde jo at vi ikke rigtig kunne planlægge så meget. Den sidste mens fik jeg den 27. juli, 87 dage siden sidste mens
Mandag den 3. Oktober, fik jeg en ubeskrivelig følelse i maven. Noget fortalte mig at jeg skulle tage en g-test. Så det gjorde jeg. Og efter 1.000.000 g-teste, stod jeg endelig med en pind med TO streger.. Med tårerne trillende ned af kinderne, skrev jeg til kæresten at jeg havde en god nyhed at fortælle når han kom hjem.
Jeg kom endelig igennem graviditeten, som var plaget af 4 mdr. med konstant kvalme og opkast, meeeega meget halsbrand og en sygemelding pga. ondt i bækkenet. Det blev den 06.06.06, men der var ingen tegn på den kommende fødsel. Han ville ikke ud.
Dagene gik og det blev varmere og varmere Jeg var så utålmodig og fik en tid til igangsættende zoneterapi tirsdag den 13. Onsdag omkring middag fik jeg, som så mange gange før, meget slemme plukkeveer. De kom regelmæssigt, men det havde de jo også gjort før.
Jeg tog til jdm kl. 12.45, og var så trist så trist over at jeg ikke havde født endnu. Hun kunne ikke gøre så meget for mig(hun nævnte ikke engang den hindeløsning hun havde snakket om ugen for inden, øvbøv). Jeg fik en tid til samtale om tirsdagen hvor jeg ville være 42+0. Skuffet tog jeg bussen hjem igen, men det var sku ikke helt let. Sad i bussen og stønnede og prustede (så diskret jeg kunne), og tænkte bare \'de dumme plukkeveer, hvis bare det var rigtig veer\'.
Jeg kom hjem og de fortsatte med at gøre mere og mere ondt, men var i tvivl om det var begyndende veer. Omkring kl. 14 blev det bare slemt og jeg tog lidt tid på dem. Og jo, de var ret så regelmæssige.
Kæresten kom hjem kl. 16 og jeg havde lige forinden været på toilet. Jeg BLØDTE.. Wee.. Der var da et lille tegn om at de dumme plukkeveer havde gjort lidt ved sagen.
Jeg sagde til kæresten at jeg nok havde veer og så trillede tårerne ned af min kind. Vi blev jo snart forældre. Noah havde alligevel besluttet sig for at kigge ud til os, her gik jeg jo og troede jeg skulle blive den første evighedsgravide.
Veerne tog til i løbet af aftenen og jeg begyndte at få rigtig rigtig ondt. Ringede til OUH, men de mente ikke jeg skulle komme. NÅ. Jeg ringede igen, da veerne blev endnu værre. De sys ikke jeg skulle komme, uhh jeg blev godt gal i skralden. Hallo, jeg er 1. gangsfødende og aner sku hverken til eller fra. Var ikke ligefrem vildt tryg herhjemme.. Kvart i tolv ringede kæresten til fødegangen og sagde, at nu kom vi altså. På det tidspunkt lå jeg og skreg på sofaen.
Kom ind på fødegangen og blev modtaget af en noget skeptisk jdm, som bestemt ikke mente jeg kunne være særlig langt i fødslen. Hun undersøgte mig og sagde at vi vist hellere måtte finde en fødestue til mig. Hun spurgte mig hvad jeg sagde til at føde inden kl. 3 og jeg sagde jo tak. Hun garanterede faktisk for at jeg havde født inden.
Vi blev indlejret på en fødestue og fik ringet rundt til vores forældre. Veerne tog til og min (nu søde) jdm sagde at det nok var bedst at jeg kom i vand og det takkede jeg ja til. Havde jo forinden besluttede mig for at jeg meget gerne ville i vand og så kun havde lattergas og pundendusblokade.
Det var skøøøøøønt at komme i det varme vand. Kl. 2 kommer jeg op og får lattergas, puuuha det bliver man skæv af, det var så godt at jeg tilbudte kæreste at prøve og det griner han stadig af i dag.
Jeg kom op på alle fire og kl. 2.10 gik mit vand. Jeg var 8 cm. åben (hvad jeg kan læse mig ud af) og jdm sagde at det nok var bedst at jeg fik en rygmarvsbedøvelse og det måtte jeg jo så takke ja til. Jeg fik påsat CTG og Noah fik påsat en caputelektrode. Kl. 2.30 har jeg 3-4 veer/10 min. og kl. 2.50 kommer lægen og bedøver mig, kl 3.00 er epiduralen lagt. Jeg bliver igen bedt om at lægge mig på alle fire, med rumpen godt op i vejret. Nu begynder epiduralen at virke, skøøøøønt. Det gør ikke ondt, men kan mærke at det presser godt til, ned til. kl. 4.00 har jeg 2-3 veer/10 min. så jeg får ve-drop. Kl. 4.30 har jeg regelmæssige veer 4/10 min. Noah er begyndt at reagere på veerne nu.
Kl. 5 får jeg pressetrang og 5.10 presser jeg med. Kl. 5.20 er der 5 veer/10 min. Kl. 5.35 presser jeg og jeg kan læse at jeg er bange for at presse igennem. Der blir lagt pundendusblokade.
Kl. 5.40 føder jeg Noah og han får 9/1 - 10/5 i apgar-halløjsa. 5.45 føder jeg moderkagen. Jeg bliver syet en hel del og jeg spørger ind til hvor meget jeg er sprukket og hvor meget jeg skal syes, men det må jeg ikke rigtig få af vide. hmm. Efterfølgende finder jeg så ud af at jeg er sprukket hele vejen rundt inde i skeden og helt om bag til. Meget tæt på at jeg skulle have været sengeliggende, men ringmusklen forblev HEDLIGVIS intakt.
Noah ligges til og sutter fint. 1½ time efter begynde jeg at bløde en hel del og siger det til den mandlige jdm(eller hvad han var) der havde \'overtaget\' mig. Han sys det ser voldsomt ud og kalder på de andre der har været med til fødslen. De viser sig at dele af moderkagen stadig sidder inde i mig og fungerer som et kæmpe åbent sår. Den kan hverken trykkes eller trækkes ud. En læge bliver tilkaldt og hun prøver også at hive det ud. F*CK det gør ondt. Lægen siger at jeg nok skal opereres, men jeg nægter og så siger hun at jeg så må holde smerten ud. Der blir igen tændt for lattergassen og jeg suuuger så hårdt jeg kan og bliver helt vildt svimmel, men jeg overlever og slipper for at blive opereret.
Jeg har i alt tabt 1100 ml blod, så der bliver taget blodprøver og holdt meget øje med mig.
Får efterfølgende af vide at Noah stod meget skævt i bækkenet og han lå som stjernekigger. Så derfor trak fødslen ud.
Han vejede 4550g og var 56 cm lang. Jdm havde forinden skønt ham til 3700, jo tak da.
Det var en rigtig hård omgang, men endelig tittede Noah Frem. 15.06.06 - 9 dage over termin. Solen skinnede og det var den bedste dag i vores liv.
Søskende på babylisten:
Noah har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 26/9-2007
> Slet profil <