Mor: Anja Grundvad, 48 år ( 10/7) |
SKulle føde normalt denne gang. Veerne startede halv ti onsdag aften. Tors kl 14 kom vi ud på Skejby. Verne var heftige og hyppige og jeg var kun 1 1/2 cm åben.
Veerne gik i stå og efter en times vandring på gangene kom de igen med fuld styrke. FIk Lattergas og lå med strimmel pgå af det gamle ar. JEg havde det godt med veerne, men der var en anden smerte der ikke forsvandt i vepauserne og den irriterede...
Ved tredie jordemoderskift kl 23 kom den jordemoder der havde taget imod Liv, hvilket fik mig til at falde helt til ro. JEg åbnede mig stadig ikke, trods det at jm mente t jeg burde være 8-9 cm åben med de veer. KL ca halv et ville de prikke vandet som sidste forsøg på at få mig til at åbne mig. Jeg skulle ud at tisse først og da jeg sad derude var pausesmerterne meget voldsomme... Da jeg kom ind igen stod jeg og hang lidt op ad min mand og der faldt ligesom ro over smerter og krop....
JEg kommer op og sidde på briksen og idet jeg læer mig bagud for at lægge mig ned, føler jeg et skarpt smeld i underlivet og en smerte jeg ikke troede mulig fyldte min verden. Jeg skreg at jeg kunne ikke mere og fik det svar at det skulle jeg ikke mere for nu blev jeg kørt meget hurtigt til KS. Det gamle ar i livmoderen var sprunget op og pludselig stod der 10 folk på stuen og gjorde klar...Der var fostervand i hele sengen, men de opgav at fjerne underlaget da jeg ikke var i stand til at løfte enden. På vej over til OP fik en sygeplejerske kørt mig ind i væggen, hvilket ikke just hjalp på smerterne. Jeg troede fuldt og fast på at barnet var ok , men det gjorde så ubeskrivelig ondt at jeg var sikker på at jeg ikke selv ville overleve...det gjorde mig virkelig bange for at blive lagt i narkose, for jeg troede ikke jeg skulle opleve at se mine børn og min mand igen bagefter....
Lykkelivis gik det jo ikke sådan, jeg blev vækket efter et par timer og fik min store flotte dreng over....
Det er først nu 20 måneder efter at jeg har styrke til at beskrive oplevelsen på skrift. Det var en fødsel der startede godt, men de sidste 20 min gav mig et post traumatisk stress syndrom. Aldrig mere naturlig fødsel til mig tak!
Andreas Dag Grundvad har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 15/10-2007
> Slet profil <