slet |
Mor: Trine Jørgensen, 47 år ( 31/8) |
Viggas fødsel 3. december 2007
Den 2. december gik jeg tidlig i seng; tænkte, at det nok var smart, hvis nu fødslen skulle gå i gang om natten ligesom med mine to først fødsler. Men jeg lå bare og roede rundt og fik kun småblundet og kl. 23 roede lillepigen så meget rundt, at jeg frygtede, at hun var ved at vende sig med numsen nedad eller på tværs. Efter tre kvarter bliver hun dog stille igen og jeg får lov at sove. Jeg siger til hende at hun altså gerne må komme ud nu, da jeg har termin (termin 3.12), lover at der er mere plads at rode rundt på udenfor maven.
2.10 vågner jeg, men ved ikke hvorfor, ligger mig til at sove igen. 2.42 vågner jeg igen - jeg havde en ve. Jeg står op og går på toilettet. Prøver at sove videre, men glæder mig for meget til det der skal ske, så jeg gå ned i stuen og ser noget tv og venter på veerne bliver mere regelmæssige. Der er mellem 6 og 8 min. imellem. De gør ondt, men ikke sådan “ondt nok”.
Kl. 7 vågner de to store børn (Mikkeline knapt 4 år og Valter 2 år og 4 mdr.). Farmand tager sig af dem, får dem i tøjet givet dem mad og kørt dem i børnehave og dagpleje.
Mikkeline kommer ind i soveværelset og klapper mig på hoved og siger “hvordan går det med babyen, mor?”, og senere kommer hun ud på toiletter, hvor jeg sidder, jeg får en ve og prøver at skjule det så hun ikke bliver bekymret. Men Mikkeline har vist luret den: “mor, hvorfor holder du dig for øjnene? Har du ondt i maven?”.
Da veerne er blevet gode og nu gør ondt nok, ringer jeg til Jette. Klokken er da 7.26 og der er ca 5 min. mellem veerne, og de varer 1-1½ minut.
Jette ankommer omkring 8:15. Jeg undersøges og er 4 cm åben, lillepigen står helt som hun skal i bækkenet.
Jeg havde inde fødselen fortalt jordemoderen, at jeg vil forstyrres mindst muligt under fødslen. Jeg vil gerne tage mine veer i ro og gerne alene. Derfor går min mand og Jette ud i køkkenet, hvor de sidder og snakker, mens min mand går til og fra bryggerset for at fylde fødekaret.
Omkring kl 9 bliver veerne kraftigere, og jeg får sat fire akupunkturnåle og får en varmepude foran på maven. Har kun ondt fortil i maven denne gang, ikke nogen smerter i ryg eller læn.
Kort efter kommer min mor. Det var meningen hun skulle aflevere en stor gave som skulle gemmes hos os. Men hun bliver naturligvis meget glad og overrasket over at høre, at jeg er i gang med at føde. Både Jette og min mand prøver at forhindre hende i at gå ind til mig, og få hende til at kører hurtigt igen. Men det lykkes ikke og hun kommer ind og nusser mig og snakker - hørte ikke efter så jeg ved ikke lige havd hun sagde. Jesper og Jette forsøger igen at få hende til at gå, dette fordi jeg udtrykkeligt har bedt dem om det, da jeg ikke har lyst at snakke eller have nogen pusler om mig når jeg har veer.
Endelig lykkes det dem at få hende ud. Og jeg kalder på Jette. Jeg vil gerne undersøges og evt. op i fødekaret nu. Det viser sig, at jeg 7 cm åben. Vi tager akupunkturnålene ud og jeg går ud og tager et brusebad.
Omkring 9.30 går jeg op i det dejlig varme fødekar. Hvilken skøn følelse at komme op i det. Det er ligesom om jeg bedre kan nyde pauserne når jeg er i vandet. Jeg har nogle gode pauser ,men også nogle gode veer, som dog de første 20-30 efter jeg kom op i badet aftog lidt (det er helt normalt fortalte Jette). Men 10.05 får jeg let pressetang under veerne. Jeg er nu 8-9cm åben. Jeg smånykker lidt under veerne. Dvs. presser lidt uden at presse meget. 10:35 sker der noget, så har jeg stærk pressetrang. Jeg er helt åben og baby står helt dybt i bækkenet. Jeg beder Jette tage vandet. 10:40 presser jeg. Kan mærke hoved og at lillepigen har meget hår. Meget mærkelig, skræmmende, og betryggende følelse samtidig.
Sætter mig i delvis hugsiddende stilling. Da hoved er født kan jeg mærke hun virre med hoved og sparker med benene. Hun prøver virkelig at arbejde med. 10:46 føder jeg Vigga. Jette hjælper mig at tage fat i hoved, for jeg er bange for at komme til at hive for meget i hoved. Nede i vandt får jeg Vigga i hænderne. Hun laver spontant svømmebevægelser med arme og ben for at komme op. Helt fantastisk siger Jette, det har hun ikke oplevet før. Vigga kommer op og skriger i et væk. Hvor fantastisk, tænkt at jeg selv kunne tage imod hende og hun hjalp så meget med selv.
Moderkagen kommer efter kun 5-6 minutter. Meget lang navlestreng, over 1m. Utroligt hun ikke havde viklet sig ind i den. Moderkagen vejed e 875g og var super fin.
Vigga og jeg bliver i vandt i ca. 20 minutter. Derefter står vi op og kommer hen og ligge på en madres ved siden af karet. Får varme håndklæder og dyne på. Dejligt for jeg frøs som en lille hun, da jeg kom op ad badet. Jette tjekker for bristninger. Endnu engang er jeg gået helt fri, på trods af babyer af en god størrelse.
Vigga vejes og tjekkes. 3925g og 52cm.
Helt igennem en perfekt fødsel. Den blev helt som jeg ønskede og håbede og mere til. Hvor er det bare dejligt, at der finde mennesker som Sabine og Jette der tør stå med det store ansvar helt alene, så vi fødende kan få lov at føde hjemme i rolige og kendte omgivelser. At have sin helt egen jordemoder, total luksus. Jeg har den største respekt for deres arbejde. Kæmpe tak til dem, og selvfølgelig mest til Jette som var der, da jeg havde brug for hende. Og for, at hun respekterede og huskede min ønsker omkring hvordan jeg ønskede fødslen skulle være.
Valter (19 år 2 mdr)
Mikkeline (20 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 11/12-2009
> Slet profil <