Mor-/barn-profil for Pernille og Caroline
 |
Mor: Pernille, 43 år ( |
|
13/6). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Puha den er lang:
Søndag d. 15. juli 2007:
Vi er på vej i seng, har faktisk lagt os, da jeg får nogle temmelig stride plukveer. Det har jeg haft før, men nu føles de mere regelmæssige og anderledes, da jeg normalt har kunnet sove fra dem. Det kan jeg ikke i aften, og da Tom bobler lystigt, vælger jeg at stå op og gå lidt rundt. Kl. 3 er jeg så træt og det er som om plukveerne går i sig selv, så falder endelig i søvn. Vågner dog igen kl. 5 og går ind i stuen for at finde en mere behagelig måde at hvile på. Valget falder på vores store sorte sækkestol, som jeg i en ret akavet stilling endelig falder til ro i.
Mandag d. 16. juli 2007:
Efter en rigtig træls nat står vi op ved 7- tiden. Tom griner grundigt af mit sengevalg (sækkestolen), men nu er det heller ikke ham der skal prøve at finde en behagelig måde at ligge ned, med en 10-kilos unge i maven (mindst).
I dag skal vi til det sidste jordmoderbesøg inden en evt. igangsættelse - mærkeligt at tænke på igangsættelse, når jeg ikke engang har nået min terminsdato (18/7). Efter et kort tjek af mave og hjertelyd, snakker vi lidt om min øv-nat. Jordmoderen mener helt klart at det er veer, og at jeg har født senest i morgen ... vi skal bare nyde dagen, tømme en bager (det sagde hun sq) og Tom skulle blive hjemme fra arbejde (hvad er chancen for at det sker???).
Vi vælger dog at Tom kører til Haslev, for det første fordi veerne nu går i sig selv, for det andet fordi jeg ikke synes, at de gør så ondt, at jeg kan forholde mig til at skulle føde om lidt, og for det tredie fordi han kan komme hjem indenfor 25 min.
Hjemme igen går dagen i forventning om at der snart sker noget, men niks... trunten er ikke klar endnu.
Mandag aften og nat starter veerne op igen!!! Og dagen efter går de i sig selv. Igen!
Onsdag d. 18. juli 2007: Terminsdag
Onsdag aften starter veerne op igen ved sengetid. Jeg er godt træt nu, for det er 4. aften/nat i træk, at jeg ikke får sovet. De er ikke særlig regelmæssige, men til gengæld varer hver enkel ve op mod 2 min. Normal tid er ca. 1 min.
Omkring kl. 01.00 natten til torsdag er jeg så brugt at jeg ringer til fødegangen - her kan de ikke rigtig gøre noget, da det jo er nat Okay - så på Roskilde holder man sig til dagsfødsler eller...??? Jordmoderen mener ikke jeg er i fødsel, så jeg får bare de sædvanlige råd om varme bade, afslapning osv...
Torsdag d. 19. juli 2007:
Med udsigt til endnu en nat med veer, ringer jeg til fødegangen, som beder mig komme ind. Så kan jeg få kørt en strimmel og få en slumre-pille og lidt akupunktur. Vi er derinde ved 20-tiden, en jordmoder undersøger mig, jeg har ingen livmoderhals og er 2 cm åben - altså 4 døgn med veer on-and-off og så kun 2 cm ?
Får akupunktur og en slumrepille med hjem, så jeg kan få hvilet lidt inden slaget skal slås. Jordmoderen sætter så også liiiige en enkelt vestimulerende nål. Dette hænger jo ikke helt sammen med at jeg fik afslappende akupunktur og en pille der skulle få mig til at sove, så da jeg kommer hjem og får taget pillen slapper kroppen helt af, med det resultat af veerne virkelig får frit spil. Altså min krop er endnu mere træt, men vesmerterne holder mig alligevel vågen. Jeg sover på den lille sofa denne nat - der ligger jeg åbenbart bedst. Tom er solidarisk og sover på den store - eller sover og sover, det er nok så meget sagt - vi opholder os på vores sofaer denne nat.
Fredag og lørdag går stille og rolig, veerne er der engang imellem, men ikke vildt og voldsomt.
Søndag d. 22. juli 2007:
I løbet af dagen kommer veerne igen og denne gang ender de på 5 min interval, så jeg ringer til hospitalet, som da gerne vil se mig til tjek, hvis jeg virkelig gider kører derind... JO TAK!
Jeg får kørt strimmel og bliver tjekket indvendig men er kun 3 cm åben. Dog vil lægerne gerne tjekke mig, da jeg nu ikke har sovet i 7 døgn, og de er lidt nervøse for, om jeg vil have kræfter til at føde. De snakker morfindrop og overnatning på hospitalet, men det vil jeg helst ikke. Jordmoderen beder derfor om lov til at undersøge mig igen, hvilket hun får lov til. Da jeg rejser mig fra briksen for at gå ned til vores stue, som vi får, da vi skal vente lidt på lægerne, mærker jeg noget rende. Det havde det også gjort da jeg var til tjek torsdag, det var bare tegnblødning. Denne gang kommer der dog mere, og jeg siger til jordmoderen, at jeg nok skal have et nyt bind. Det skal jeg nok få, men ved næste skridt må jeg også bede om et par nye trusser. Hun vender sig og spørger om det ikke er vandet der er gået... og jo. Jeg står i mine badesandaler og sopper i fostervand
\"I er nu officielt indlagt\" siger hun så. Jeg har det helt fantastisk, da det føles som om et pres er fjernet fra maven, men ak... 10 min senere får jeg vestorm. Ingen pauser og ingen rytme, bare av av av! Efter en halv time kommer JM igen, og da hun ser, at der er vestorm, bliver jeg tilbudt en epidural. Jeg kunne have kysset hende
På dette tidspunkt mister jeg tidsfornemmelsen for epiduralen er først lagt omkring kl. 23, og vestormen startede ca. 19.45, men jeg har kun fornemmelsen af, at der går en times tid... det kan nok bedst skyldes den maske med lattergas som jeg får og gør et meget seriøst forsøg på at tømme
Narkoselægen kommer omrking kl. 21.30, og prøver flere gange at lægge blokaden mellem to veer, men da jeg har vestorm, er der ingen pauser, kun en smule nedgang i smerterne indimellem, så jeg får besked på at suge kraftigt i masken mens han lægger den. Tom er blevet bedt om at sætte sig ned, så han ikke dejser om midt i det hele - ikke fordi han blev dårlig men narkoselægen havde åbenbart set det ske før.
Jeg er heldig, da epi´en virker med det samme, og herefter får vi besked på at sove de næste 5-6 timer, for før vil der ikke ske noget. Jeg bliver tjekket omkring midnat, hvor jeg er åbnet ca. 4 cm, så der vil gå lidt tid endnu. Men da kl. er 1 får jeg lyst til at presse, og JM blev tilkaldt. Hun tror ikke på mig, men jeg er altså 9½ cm åben nu, så den er god nok. Og så starter problemerne, for efter 1½ times presseveer uden noget resultat bliver lægen tilkaldt. De snakker kejsersnit, hvilket jeg er helt med på, men de får mig vendt, så jeg får fødderne i bøjler og kan dermed presse bedre.
Tøsen vil dog ikke synke ordentligt ned i bækkenet, og hver gang jeg har presset, smutter hun op igen. En halv time senere bliver der tilkaldt både børnelæge og overlæge. Nu er der en JM, en sygeplejerske og 3 læger på stuen. Jeg kan ikke huske denne del, så det er kun efter Toms beretning:
Omkring 3.30 kommer der grønt fostervand, og hendes hjertelyd dykker, hver gang jeg har veer, og vil ikke længere stige igen efter veen. Så det skal gå stærkt med at få hende ud. Hun skal tages med kop, da hun stadig smutter op efter hver ve. Koppen bliver sat på hovedet af hende (av, det kunne jeg mærke!!) og pludselig vender hun 180 grader i maven, så lægen kalder efter en ny kop, da hun er sikker på, at den anden vil knække - oppe i mig. Her må Tom lige sidde ned, og have lidt kærlig omsorg fra sygeplejersken. Det sker dog ikke, og 20 min senere er Caroline ude. Hun kommer op på maven, og jeg når lige at røre hende, da hun bliver taget igen. Tom får ikke engang tilbudt at klippe navlestrengen, da hun åbenbart ikke trækker vejret ordentligt. Hun kommer over på bordet og bliver suget, men de kan ikke få al fostervandet op, så Tom får hende i armene, og jeg får lige lov at se hendes ansigt, og så er det op på neonatal.
Jeg ligger tilbage alene, med en ret tom fornemmelse. JM gør klar til at sy og jeg spørger- nok naivt - om jeg er bristet? Ja, men du får ikke af vide hvor mange sting du får, for jeg vil ikke skræmme dig!!!
Caroline får lagt en c-pap der skal presse det sidste vand ud af lungerne samt en sonde. Efter 2½ time kommer jeg endelig op til hende. Hun skulle egentlig ligge med det i 24 timer, men 3 timer efter de har lagt det, hiver hun det ud og har klaret sig fint uden (sådan tøs). Vi kom hjem efter 2 døgn på barselsgangen.
Fødslen var hård, og men ikke lang (ca. 8 timer). Grunden til at hun ikke kunne synke ordentlig ned i bækkenet, var at hun lå som stjernekigger. Hun vendte sig dog i sidste øjeblik, da koppen blev sat på hendes hoved, og kom derfor \"rigtig\" ud.
Søskende på babylisten:
Caroline har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 6/1-2008
> Slet profil <