Mor-/barn-profil for Rikke og Silas
+x(200)) Silas 7 uger slet |
Mor: Rikke, 45 år ( |
+x(200)) Glad mor slet |
10/9). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
18.01.08
Resten af slimproppen gik midt i Føtex sammen med en masse vand, hvilket gjorde, at jeg troede, at vandet var gået. Mig ind til tjek på fødegangen, forventningsfuld , for nu kom han jo snart ud, vores lille Silas Stor næse til mig - det var ikke vandetT, men bare for-vandet. Jeg havde desuden 2 cm. af livmoderhalsen tilbage Veerne begyndte om natten kl. 1:20 og jeg fik ikke meget søvn den nat.
19.01.08
Kl. 7 om morgenen faldt jeg endelig i søvn og sov 3 timer, og da jeg vågnede, var veerne pist forsvundet! Vi tog på fødegangen igen for at være helt sikker på, at det ikke var vandet, der var gået dagen før. Jeg havde ca. 1,5 cm. af livmoderhalsen tilbage. Efter tjekket på fødegangen, tog jeg til fødselsdag hos min mormor, for jeg orkede ikke bare at tage hjem, selvom jeg var DØD-træt! Om aftenen var der semi-finale i Melodi Grand Prix, og veerne begyndte igen lige så stille - meget uregelmæssige, men med mere bid i. Jeg twistede lidt til Juanes, som var pause-underholdning i Grand Prix\'et, for at holde veerne ud.
20.01.08
Kl. 4 faldt jeg endelig i søvn, men blev vækket ca. hver time af en ny ve. Hele formiddagen og eftermiddagen gik med uregelmæssige veer, som bed mere og mere, så jeg måtte twiste mig igennem dem. Kl. ca. 17 gik manden, hunden og jeg en rask tur for at prøve at sætte lidt mere fut i veerne. Therese havde givet mig gode råd til at byde flere og regelmæssige veer velkomne, så det gik vi og gjorde under turen Da vi kom tilbage, smed jeg mig i karbadet for at løsne lidt op for tingene, mens jeg lå og koncentrede mig om vejrtrækning, brystvortenulren og positive tanker. Jeg sagde AV, hver gang en ny ve kom, og STOP når den sluttede, så Christian kunne sidde inde i stuen og tage tid. Kl. ca. 19 sagde han til mig, at nu måtte jeg gerne komme op og ringe til fødegangen, for der var 2-3 minutter imellem veerne, og de varede mellem 45-60 sekunder. Samtidig ringede vi til min mor og spurgte, om hun ikke havde lyst til at køre en lille aftentur - \"Joeh Rikke, det kan jeg da godt. Hvor vil du foreslå, at vi kører hen?\", sagde hun i spøg, for hun havde nok ret meget på fornemmelsen, hvor aftenturen skulle gå hen
(resten af beretningen er en blanding af fødselsjournalen og min egen og Christians erindring)
Kl. 20:10 bliver jeg undersøgt på fødegangen af jordemoder FTK, som skriver, at barnet ligger med hovedet fast i bækkenet. Fosterskøn 3500 g. Jeg er 3 cm. åben, vandet er ikke gået, og der er pt. ingen tegnblødning. Hun indlægger mig til fødsel. Vi bliver vist ned på fødestue 7, hvor de gør et kar klart til mig, da jeg gerne vil føde i vand.
Kl. 20:45 får jeg sørme ros for at klare veerne flot. Vi har fået en midlertidig jordemoder, HDB, fordi FTK måtte gå hjem med en meget slem migræne Der bliver tilkaldt en narkoselæge pga. mit høje BMI mhp. at lægge en evt. profylaktisk epidural (det står der i fødselsjournalen). Da han kommer viser det sig imidlertid, at jeg faktisk ikke har et valg! Jeg SKAL have lagt en epidural i tilfælde af, at noget går galt, og det skulle ende i akut kejsersnit, med den begrundelse at overvægtige kvinder er sværere at lægge bedøvelsen på end slanke kvinder, og hvis det pludselig skal gå stærkt, så skal der helst være indlagt kateder til bedøvelsen i forvejen. Det betyder samtidig, at jeg må vinke farvel til min vandfødsel Det var virkelig en stor pille at sluge, når man står dér forventningsfuld, med nogle gode veer selv, som er til at arbejde med - men selvfølgelig var det vigtigste, at Silas kom sikker ud til os, hvis noget skulle gå galt.
Kl. 21:05 får jeg lagt epiduralblokaden, og den fungerer fint. Faktisk så fint, at jeg pludselig ikke mærker andet til mine veer, end hvis det var plukkeveer, dvs. sammentrækninger i maven uden smerte. Jeg har igen fået ny jordemoder, BM.
Kl. 23:10 er jeg kun 4 cm. åben, dvs. at jeg har åbnet mig 1 cm. på 3 timer pga. at epiduralblokaden har svækket mine veers effekt. Jordemoder beslutter sig derfor for at prikke hul på mit vand, for at se om det kan sætte skub i veernes effekt. Fostervandet er klart.
21.01.08
Kl. 00:05 kan jeg begynde at mærke mere til veerne.
Kl. 00:45 bliver jeg undersøgt indvendig, og der står, at jeg er 4-5 cm. åben, og at barnet er begyndt at få en fødselssvulst, fordi det hele går såååå langsomt. Samtidig er jeg meget træt af at ligge ned til mine veer, som bliver kraftigere og kraftigere igen, så jeg får allernådigst lov til at gå på toilettet. Jordemoderen fortæller mig, at de er nødt til at sætte skub i processen med et S-drop (ve-drop).
Kl. 01:17 bliver der sat en elektrode på barnets hoved, fordi de har svært ved at måle hans hjertelyd igennem min mave. Jeg er stadig kun 4-5 cm. åben.
Kl. 01:40 bliver S-droppet sat igang på 15 ml/time
Kl. 02:00 bliver S-droppet øget til 30 ml/time
Kl. 02:20 bliver S-droppet øget til 60 ml/time
Kl. 02:35 står der i journalen, at jeg føler, at det presser lidt nedadtil. Elektroden på barnets hoved viser, at hjerterytmen falder til 85 slag/min under hver ve, men retter sig langsomt. Jeg får iltmasken på for at give Silas lidt mere ilt. Indvendig undersøgelse viser, at jeg nu er 8 cm. åben.
Kl. 02:45 står der, at veerne bliver kraftigere og længere af varighed. Igen får jeg ros for at klare veerne flot, selvom jeg efterhånden synes, at de er ved at være hårde.
Kl. 03:00 bliver S-droppet øget til 90 ml/time. Jeg er helt åben nu, efter lidt fingerhjælp fra jordemoderen. Barnets hoved er nu 2 fingre over bækkenbunden.
Kl. 03:05 viser elektroden på barnets hoved, at hjerterytmen falder til 80 slag/min, og det retter sig ikke. Afd. jordemoder og pædiater (børnelæge) tilkaldes. Der presses aktivt, står der.
Kl. 03.10 bliver der tilkaldt en læge, som skal hjælpe med at få Silas ud, pga. nedsat hjerterytme på 70 slag/min. S-droppet bliver øget til 120 ml/time. Jeg har presset få veer, og der er indikation for forløsning. Ved indvendig undersøgelse mærkes barnets hoved ikke ved 4. håndgreb (står der i journalen). Hovedet ligger 1-2 fingre over bækkenbunden. Der bliver anlagt cup på barnets hoved, og der trækkes ve-synkront i én ve, hvorefter barnets hoved følger med ned og lirkes igennem introitus (hvad jeg gætter er skedeåbningen).
Kl. 03:18 bliver Silas født
Han skriger straks, så børnelægen fordufter ret hurtigt. Han får 10/1 og 10/5 i apgarscore.
Jeg kan så fortælle, at jeg ikke var særlig meget tilstede under den sidste ca. ½ time af fødslen - jeg var i smerteland! Det jeg ved, har jeg fået at vide af Christian og læst mig frem til. Christian fortæller, at de måtte klippe mig åben i begge sider af skeden, for at kunne få begge hænder op og nå Silas, hive ham ned i bækkenbunden og sætte cuppen på hans hoved, men det mærkede jeg intet til, for jeg var i smerteland! Jeg havde ikke rigtige presseveer, men jeg skulle presse, for han skulle bare UD NU - hvis jeg ikke havde kunnet presse ham ud, var det endt i akut kejsersnit. Jeg lagde IKKE mærke til, at Silas\' hjertelyd faldt så drastisk til sidst og ikke steg igen - jeg var i smerteland! Man kan måske sige, at det er meget godt, at jeg ikke rigtig bemærkede noget til sidst, for det forhindrede mig da i at gå i panik over det!
Udover klipningerne i hver side af skeden, endte jeg med at sprække HELE VEJEN ned inkl. min ringmuskel! Huden havde slet ikke tid til at give sig, for det hele skulle jo gå så hurtigt lige pludseligt. Jeg blev inden syningen gik i gang spurgt, om jeg ville på operationsbordet og have en spinalblokade eller om jeg kunne nøjes med en podendusblokade (lokalbedøvende). Jeg skulle ikke nyde noget af at skulle ligge på opvågning eller på barselsgang B, bare pga. en syning, så jeg sagde til dem, at de kunne give mig podendusblokaden, så skulle jeg nok ligge stille! Jeg blev syet i 1 time af 2 personer. Lægen, som havde klippet i mig og sat cuppen på Silas\' hoved, måtte tilkalde en overlæge med speciale i svære syninger, fordi hun vurderede, at det simpelthen var for vanskelig en syning.
Det har gjort SINDSSYGT ondt forneden de første 3 dage, men nu er jeg \"kun\" lidt øm i betrækket. Jeg bliver desuden meget let overanstrengt i musklerne dernede, og så går de i kramper, og det gør vanvittigt ondt!! Jeg skal spise letfordøjeligt, for jeg er jo syet i numsen. Jeg må ikke løfte mere end hvad Silas vejer, og jeg skal til tjek om 3 mdr. på sygehuset, for at se om det er helet pænt.
Da Christian spurgte lægerne om hvor mange sting, jeg havde fået, sagde overlægen, at han ikke lige havde overblik over antallet, men at det var flere end Muhammed Ali havde fået i hele sin karriere!
For at slutte en lang og lettere drabelig beretning af, vil jeg fortælle, at jeg faktisk er bedøvende ligeglad med, om jeg er sprukket herfra og til verdens ende, for jeg fik min lille, vidunderlige dreng ud i sund og rask tilstand, og det er det, der virkelig betyder noget Han er så dejlig og skøn en dreng
------------------
Tilføjelse:
Well.. jeg blev lettere hidsig i slutningen af fødslen, siger Christian.. da Silas\' hjertelyd faldt så drastisk til sidst, fik jeg iltmasken på under hver ve, og jeg var MEGET irriteret på den, for jeg kunne jo ikke rigtig koncentrere mig om vejrtrækningen samtidig med at jeg skulle holde den, så Christian fik opgaven at holde iltmasken for mig.. MEN.. nujh hvor var jeg irriteret på ham, for han kunne ikke finde ud af at holde den helt tæt ind til munden og næsen, så den virkede ikke ordentligt alligevel.. så jeg SKÆLDTE ham ud hver gang..
Jordemoderen kom desuden og ville mærke på min mave under en rigtig slem ve, og så har Christian fortalt, at jeg bare daskede hendes hånd VÆK fra maven.. dér skulle hun i hvert fald ikke røre mig *av-det-gør-ondt-det-var-lige-dér-ikke-røre-ka\'-du-så-la\'-vær\'-det-er-mit-allerste-farligste-sted*
Endelig var der hende lægen, som klippede mig.. fra hun kom ind på fødestuen, kaldte hun mig konsekvent Heidi.. og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide navnet Heidi, men jeg lå dér og skulle til at føde min lille guldklump, og så ville jeg altså gerne hedde Rikke.. Så efter en 4-5 gange Heidi\'er, sagde hun \"og SÅ presser du Heidi\", hvorpå jeg tog fat under mine knæ, pressede og fik nærmest råbt hende ind i hovedet \"JEG HEDDER RIKKE!\"..
Søskende på babylisten:
Silas har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 8/10-2008
> Slet profil <