Mor-/barn-profil for Dykker og Sofus
+x(200)) Sofus ½ år slet |
Mor: Dykker, 50 år ( |
+x(200)) Dykker-tøsen slet |
2/10). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
http://morsverden.dk/debat/index.php?showtopic=116780&hl=
Fredag den 20. juni var jeg på café-slabberads med MamaTux og Louiseh79. Jeg var bare megatræt... ikke bare der, men hele dagen og tænkte virkelig i mit stille sind... bare jeg ikke føder i dag - jeg er simpelthen for træt! Tog en ½ time på øjet om eftermiddagen - og igen kl 20.30. Og vi gik i seng ved 23 tiden og sov til 9.30 lørdag morgen. Vi konstaterede, at vi nok havde haft god brug for søvnen, og at det var dejligt at vågne friske og veludhvilede. Efter badet bukkede jeg mig ned (så godt man nu kan med sådan en mavse!) og smurte lotion på mine ben. Da jeg rejste mig og \\\"tissede\\\" jeg på gulvet. Jeg tænkte... hmm.. er det vandet eller kan jeg nu ikke holde på urinen? Er det idag? Havde jo læst at fostervand enten er klart eller grønt, og det her var gult. Trippede hen til toilettet og \\\"tissede\\\" videre på vejen derhen. Jeg konkluderede, at det nok var den famøse slimprop, der var kommet sammen med vandet. Tog et bind på, tørrede op og sagde ikke noget til manden. Skulle lige selv samle mig, før jeg skulle være den rolige klippe for ham Vi satte os og spiste morgenmad, læste avisen.. og jeg konsulterede Politikkens graviditetsbog og kom selv lige up to date med processen omkring vandet der går... man glemmer jo det man har læst 100 gange tidligere!!! Ved 11 tiden sad jeg og skrev et svarkort på en brylupsinvitation og skulle lige tjekke noget i invitationen, rejste mig, og så kom der en skylle igen... kneb lårene sammen og styrtede ud på toilettet og var ikke længere i tvivl. Kaldte på manden og sagde - \\\"jeg tror vandet er gået\\\"! Han fik helt skræmt ansigt og sagde \\\"jeg kan ikke huske hvad jeg skal gøre... du må hjælpe mig!\\\". Han fortalte, at han nærmest blev kastet tilbage til at jeg sagde, at testen var positiv... sådan lidt i chock. Han ville ringe til hospitalet med det samme, men jeg tjekkede lige deres hjemmeside først og sagde, at nu så vi lige tiden lidt an, at de anbefalede, at man lige tog et bind på og så hvor meget det sivede. (Hallo kloge... det sivede sgu ikke - det kom i floder! Hvad var der at være i tvivl om!! ) Manden pæsede rundt som et forvirret dyr, lavede kaffe og the til os og anrettede på altanen... jeg tænkte jeg lige ville hente et håndklæde at sidde på, og så kom 3. skylle, og manden kiggede bedende på mig og sagde - \\\"vil du ikke godt være sød at ringe nu\\\"? Jeg ringede til hospitalet, og de bad mig komme ind til tjek kl. 14. Manden ryger ellers kun ved fester, men han blev nødt til at gå ind til naboen og få en cigaret. Naboerne blev helt vilde og det var lige før de panikkede mere end os. Vi var faktisk forbavsende rolige... det var nok ikke gået op for os rigtigt.
Kl 14 kom vi ind på Hvidovre. Jeg blev undersøgt (av!) og var alene 2 cm åben og med masser af livmoderhals tilbage. Det blev kørt ctg strimmel i 40 min. og vi kørte derfra omkring kl. 15.30 med besked om at komme igen kl 10 næste dag, hvis ikke der var sket noget inden.
Vi kørte forbi supermarkedet og købte lidt mad på vejen hjme, og da vi rundede hjørnet i forretningen med bleer og sutter kom der en ve jeg måtte reagere på. Hjemme fik jeg en enkelt mad og mistede så appetitten. Ringede til mine forældre ca. kl 16.30 og fortalte at vandet var gået. Havde et par veer, som jeg snakkede igennem. Troede at det bare var plukkeveer med lidt smerter når nu vandet var gået Havde jo en forventning om at veer skulle gøre herre-nas med det samme!! Lige bagefter ringede manden til sine forældre og der gik mine veer for alvor igang. Jeg lagde mig på sengen og han afbrød samtalen og begyndte at time mine veer.... der gik lige på og hårdt med 2½ minutters mellemrum og ½ minuts varighed. Ingen reelle vepauser til mig!!
Kl. 17.45 ringede manden til hospitalet og jeg fik en JM i røret, men hun sagde, at så længe jeg kunne tale i en ve var de ikke stærke nok endnu, og hun var vist ikke enig i mandens timing af veens længde. Hun spurgte hvad jeg havde lyst til... og det anede jeg ikke... kunne ikke tage stilling til noget. Hun sagde at vi bare kunne komme hvis det var det jeg var mest tryg ved.
Kl. 19.15 insisterede manden på at ringe til hospitalet. Jeg var gået på toilettet fordi jeg skulle tisse og var så i øvrigt stort set ikke i stand til at røre mig. Fik JM i røret og hun sagde \\\"jamen dine veer varer 1 minut - så kom I ind med det samme\\\". Vi kørte kl. 19.33 (skulle lige pruste i p-kælderen hen til bilen.). Kunne dårligt komme ind i bilen... og under vejs mod hospitalet sad jeg med lukkede øjne og prustede det bedste jeg havde lært på APA-kurset. Fik også pressetrang og priste mig lykkelig for at jeg havde lært at holde igen med gisp.
Da vi ankom på Hvidovre 19.45 havde jeg veer som perler på snor og måtte et par gange hænge på mandens skuldre.... Jordemoder Lis kom styrtende ned ad gangen og sagde, at hun jo nok syntes hun kunne høre nogle, der prustede. Jeg blev hjulpet op på undersøgelsesbriksen, blev rost for mine gode vejrtrækninger... og Lis konstaterede, at jeg var 10 cm åben og i fødsel. Så gik der nærmest \\\"skadestuen\\\" i den... briksen blev hastigt kørt over på den anden side på fødestuen, og JM, SOSU ass. og manden løftede mig over på fødebriksen (1-2-3-løft). Jeg gispede det bedste jeg havde lært, så JM kunne nå at blive klar. JM Mette Cecilie kom ind og overtog slagets gang. Hun var bare helt fantastisk. Vi følte os super trygge hos hende.
Sofus manglede at rotere den sidste \\\"trekant\\\" som de sagde, så jeg skulle om på alle fire og rotere med understellet for at få ham på plads. Jeg kunne slet ikke holde ud at ligge i den stilling. Og drengen roterede ingen steder. Efter 1 time med presseveer (føltes som 15 minutter!) faldt effekten af mine veer, og jeg fik vestimulerende drop. Jeg havde faktisk lidt svært ved at mærke mine veer som pressetrang, og jeg måtte ind i mellem presse alene fordi jeg vidste jeg havde en ve - havde lagt min hånd på maven og kunne mærke den spændte. Et par gange pressede jeg så meget, at jeg nærmest besvimede. Mette Cecilie var super til at guide mig - pres-træk vejret-pres igen....
Sofus puls begyndte at falde når jeg havde veer, så fødselslægen blev tilkaldt. Jeg fik ilt og der blev taget blodprøve af Sofus, som viste at han fik ilt nok. Lå og sugede i ilten og tænkte \\\"Hey - det lyder som en iltregulator, der er for tør når vi dykker\\\"! Jeg kunne mærke at Sofus rykkede frem og tilbage i bækkenet - 2 skridt frem og 1 tilbage! Dr. Kirsten sagde, at nu skulle han ud! Hun lagde en sugekop og han var ude på 2 ryk. Kirsten så ikke ud af meget, men manden sagde, at hun virkelig kunne trække... selvom Kirsten sagde at hun ikke skulle trække så hårdt. Det var faktisk først ved sugekoppen, at jeg syntes smerterne var voldsomme. Men det var hurtigt overstået.
Sofus blev lagt op på maven af mig, og jeg begyndte straks at græde... og manden lige så. Han spurgte \\\"trækker han vejret\\\"? og JM forsikrede os om at det gjorde han helt fint. Og så sagde manden \\\"Hvaad blev det\\\"? Kirsten grinede lidt og sagde \\\"ja det har vi ikke lige tjekket.... det blev en dreng\\\"!
Lægen klippede hastigt navlestrengen, og Sofus blev fjernet fra mig og lagt over til børnelægen, som var blevet tilkaldt. Han bad farmand om at komme med over til undersøgelsesbordet og vi blev med det samme forsikret om, at det var fast procedure at børnelægen med det samme tjekker sugekopbørn. Sofus kom tilbage på min mave med forsikringer om at det er en sund og rask dreng. I mellemtiden havde jeg født moderkagen, og JM var ved at gøre klar til at sy mig. Jeg var flækket ca. 4 cm indvendig og 2 udvendig, men heldigvis ikke ned i muskulaturen, så det skulle ikke give problemer. Da JM var færdig med at \\\"brodere\\\" kom der sandwich, saft og et flag ind til os, og vi fik 1 times tid for os selv med Sofus før JM kom ind og vejde og målte ham. 51 cm lang og 3588 gram.
Vi blev flyttet over på Fødeklinikken, hvor vi blev udskrevet tirsdag. Vi fik en ekstra dag derinde for at få amningen til at fungere ordentligt. Det var vi super glade for. I det hele taget var vi rigtig glade for opholdet på Hvidovre. Fantastisk behandling og vejledning fra start til slut.
Søskende på babylisten:
Kalle (14 år 2 mdr)
Sofus (16 år 5 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 2/10-2009
> Slet profil <