Benjamin 3 år slet |
Mor: Tanja, 38 år ( 3/6) |
Mandag d. 30. april, mødte vi på fødegangen klokken 07.30. Vi blev med det samme gjort klar.. Fik lagt drop og kateter. Klokken 08.10 blev vi hentet til operationsstuen. Jeg var meget bange for at få lagt rygbedøvelse, så græd lidt.. De var meget søde til, at forklare hvordan det hele ville forløbe sig. Jeg var ikke bange for nålen, eller noget.. Det var bare tanken om, at de skulle skære i mig, mens jeg var vågen. Det gjorde egentlig ikke særlig ondt, at få lagt bedøvelsen, det var bare meget ubehageligt. Tror klokken var omkring 08.30, da de lagde bedøvelsen.. Det begyndte med det samme at prikke i benene, som om de sov. Og det bredte sig snart op til maven også. Så smurte de jod på maven, og spurgte om det føltes lunt, og det gjorde det. Lige pludselig hørte jeg, at de sugede et eller andet, og spurgte med det samme, hvad det var.. Sygeplejersken kiggede på mig og sagde, at det var fostervandet! Hvor jeg udbrød: \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"Er I gået i gang?!\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\" Jeg anede det virkelig ikke…
Efter det, gik der ca. to minutter, så hørte jeg vores lille dreng græde.. Klokken var 08.44.. Hold da op! Jeg var blevet mor.. Jeg så ham ikke med det samme, kun lige hans fødder og en hånd.. De tog ham med udenfor, og tørrede ham.. Steingrím gik med ud, og klippede navlesnoren.
De var kun udenfor i omkring 4-5 minutter, men hold op de føltes som 4-5 timer.. Jeg længtes så meget efter, at se min lille skat, holde ham, kysse ham… Jeg ville bare have ham i mine arme, eller bare have ham tæt på mig. Utroligt, at man får sådan en følelse, ja den følelse er bare slet ikke til at beskrive.
Da de endelig kom ind igen, fik jeg lov til at holde i hans hånd og kysse ham.. Nej, hvor var/er han bare dejlig! Der var vi så, alle 3, en rigtig familie. I skulle se Steingríms øjne, de lyste bare af stolthed, og har gjort det siden.
Da klokken var 09.20 blev vi kørt ind på en stue, hvor vi kunne få tid til at nyde hinanden. Mens jeg lå i sengen, og ventede på at bedøvelsen skulle ophæve, sad mine to mænd ved min side. Og jordemoderen sad der også, og udfyldte diverse papire. Der gik nok 5 timer inden jeg kunne bevæge mine ben, og før jeg så min lille dreng, sådan rigtig, for første gang..
Han var 53 cm lang og vejede 3870 g.
Den 3. maj vejede han 3585 g og den 5. maj vejede han 3790 g. Så han tager godt på, og trives! Det er bare skønt at vide. Den 11. maj vejede han 4.000 g og den 29. maj vejede han 5 kg og var 58 cm lang! :o)
Gabriel (15 år 3 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 10/1-2015
> Slet profil <