Hej!

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Trine og Anna

Mor: Trine, 45 år ( 26/4)
Datter: Anna, 16 år 3 mdr

Fødselsdato: 1/8-2008 kl 21:51
Oprindelig termin:13/8-2008
Født da mor var 38+2 henne
Fødselsvægt: 2870 g
Fødselslængde: 49 cm
Fødested: Herlev
Bopæl: Farum
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

[b]Annas lange vej til verden [/b]

Jeg havde længe haft på fornemmelsen, at jeg ville komme til at føde før termin, som var d. 13/8. Temmelig skræmt over og i dyb fornægtelse af at skulle føde, blev der revet bøger om fødsler ned fra hylderne på biblioteket og læst fødselsberetninger på MOVE til den store guldmedalje. Det hjalp, og jeg følte mig efterhånden mentalt klar til at håndtere veer i timevis.
Den 30/7 om aftenen gik vandet så kl. 22.30 til stor forundring for mig; havde jo læst at kun 10-15% af fødsler starter på den måde, så jeg havde regnet med veer først. Men spændende! Ringede til fødegangen og fik besked på at komme ind dagen efter kl. 8. Var meget spændt og sov dårligt, men fik ingen veer om natten. Dagen efter blev jeg undersøgt; næsten udslettet livmoderhals, men -selvfølgelig - endnu ikke åbnet spor. Så vi blev sendt hjem igen med besked på at komme dagen efter kl. 8 til igangsættelse, hvis ikke der var sket noget inden da. -Meget lang dag fulgte derefter! Med intet andet end plukveer... :venter:
Gik i seng om aftenen og havde ventet veer i løbet af natten, men vågnede skuffet om morgenen og måtte konstatere, at jeg havde sovet godt :sover: Øv, for havde bestemt ikke lyst til ve-droppet.
Men igen ind på fødegangen d. 1/8, hvor det blev konstateret, at status var som i går: knap nogen livmoderhals tilbage og ikke åbnet spor. Men baby i god stand.
Så 9.15 blev jeg koblet på ve-drop og havde ventet stormende veer. -Men næ nej, der skete intet andet end at livmoderen trak sig kraftigt sammen regelmæssigt. Det føltes som når cuffen pustes op omkring overarmen, når man får taget sit blodtryk. Og jeg kunne jo godt regne ud, at det næppe var sådan det skulle føles at have veer :unsure: Jordmoderen og en læge begyndte ret hurtigt at tale om, at det jo kunne ende i et kejsersnit pga. infektionsrisiko, da vandet havde været gået så længe. Men ikke om jeg skulle have kejsersnit; jeg ville gerne have lov at føde selv. Alle de mentale forberedelser på fødsel og mine brede, fødedygtige hofter, skulle jo nødigt være forgæves. Så et par salte tårer blev det til; meget skuffet over, at jeg ikke kunne finde ud af at lave nogle ordentlige veer :wah:

Det blev kl. 14.15 aftalt, at vi holdt to timers pause, hvorefter de ville starte ve-droppet hurtigt op igen. Lægen snakkede noget om, at det var ligesom katalysatoren på en bil, eller noget i den stil :huh: men det blev jeg jo ikke meget klogere af :hmm: Så vi gik en tur på en lille time, gik tilbage på stuen og så faldt jeg i søvn og sov en time!!! -Og drømte, at jeg havde nogle smadder-gode veer :sover:

En ny jordemoder kom så ind ved 16.30-tiden og var meget overrasket over at finde os dér, for de havde troet, at vi var væk, da de ikke havde set os komme tilbage <_<
Men ve-drop blev startet op igen på fulde hammer, og der kom også hurtigt gode, kraftige veer, der føltes langt mere \\\\\\\'rigtige\\\\\\\'. Ve-droppet blev hurtigt skruet op, og veerne kom hvert 2. minut og med en varighed på 45 sek til et minut. Så jeg var ret lettet: intet kejsersnit til mig!
Efter 2½ time med gode veer begyndte jeg imidlertid at fryse meget, og blev pakket ind i tæpper, men rystede alligevel som en lille skødehund. Jordemoderen lavede en undersøgelse af mig og kunne konstatere: udslettet livmoderhals, men overhovedet ikke åbnet spor!!! :wah: Jeg har for 2 år siden fået lavet et keglesnit, hvor jeg forinden fik taget 4 biopsier uden bedøvelse (læs: insister på at få lokalbedøvelse -uanset om de tager det som en selvfølge, at det skal man ikke og selvom de påstår af livmoderhalsen kun er smertefølsom for stræk; det passer ikke!!!), og jeg har efterfølgende været meget øm og bange ved roderi med min livmoderhals. Hellere en times veer end gynækologisk undersøgelse!
Jordemoderen fortalte, at jeg har meget ar-væv deroppe, og sagde at hun ikke troede på, at det ville give sig. De to tidligere jordemødre havde intet nævnt om arvævet, men da Annas puls desuden var steget og lå nu konstant omkring 180-185, så jeg kunne jo godt se, hvor det bar hen.
Min stigende feber gjorde dog, at det ikke længere var så slemt at acceptere et kejsersnit. Og jeg ville jo gerne have en sund baby ud, så kunne godt se, det var lidt åndssvagt at satse hendes helbred, fordi jeg gerne ville have lov at være \\\\\\\'naturlig kvinde, der er god til at føde\\\\\\\' og synes at kejsersnit et lidt \\\\\\\'snyd\\\\\\\'.

Så jeg blev gjort klar til operation kl. 21 og det lyder måske mærkeligt, men der var bare sådan en god og hyggelig stemning i operationslokalet. De var virkelig søde allesammen, og jeg følte mig i gode hænder. Rune var dog ikke helt glad for det, da de skulle anlægge rygmarvsbedøvelsen på mig. Han er bestemt ikke en mand med let til tårer, men da en sygeplejerske lagde en beroligende hånd på hans skulder, kom der lige nogle salte tårer :wub:
Og bim bam busse, så var der en baby ude i verden kl. 21.51! Lille og meget fedtet :wub: Lægen skønnede hende til 3100g, men hun vejede kun 2860g, fordelt på 49 cm. Derefter forsvandt jordemoderen og Rune for at finde børnelægen, og de var væk det meste af en time. Kort efter at hun var kommet ud, begyndte hun at knirke lidt, og da det kan være tegn på infektion, ville børnelægen gerne have hende overført fra Herlev til neonatalafdelingen på Glostrup, da man åbenbart ikke kan tage en blodprøve på en nyfødt, der viser om det har en infektion. Hellere indlægge 10 for meget end en for lidt, mente han, og det kunne vi jo kun være enige i. Så kort efter jeg havde fået hende over til mig, blev hun hentet af en ambulance og kørt til Glostrup. Rune kørte bagved, men der ville nok gå 2 timer før jeg kunne få en ambulance, dvs. omkring kl. 00 :( Det er godt nok længe at vente, når ens lille baby lige er blevet kørt væk. Helt forkert føltes det!
Anna skulle ligge på neonatalafdelingen, mens jeg skulle indlægges på barselsgangen. Rune derimod måtte ikke sove på barselsafdelingen før natten efter :gak: Meget meget træls, når man lige er blevet opereret og er bekymret for sin lille nyfødte!
Jeg kom til Glostrup kl. 3 og blev da kørt direkte over til neonatal, hvor jeg endelig kunne ligge med guldklumpen på maven. Sikke en følelse! Havde været så bange for, jeg var en af dem, der ikke har den følelse med det samme, især fordi jeg ikke har været særlig pjattet med følelsen af at være gravid, men puha da, hvor er hun fantastisk :wub:
Hun kom på antibiotika i 3 dage, og hendes infektionstal faldt som de skulle, så d. 3. fik jeg hende over til mig på barselsgangen og d. 5. tog vi hjem. Hun er så sød og nem, så vi føler os simpelthen så heldige! Det er fantastisk at få sådan en dejlig baby! :wub:
Tænker lidt på, om det er muligt at føde en evt. nr. 2 \\\\\\\'normalt\\\\\\\' pga. arvævet på livmoderhalsen, men det er der ikke rigtig nogen, der kan svare på. Der plejer ikke at være problemer efter et keglesnit. Men 2½ time med gode, regelmæssige veer burde da give lidt. Ihvertfald bare ½ cm. Men den tid den hovedpine. Det er gået super med at komme over kejsersnittet.

Søskende på babylisten:

Anna har ingen søskende på babylisten

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 22/8-2008

> Slet profil <