Hej!

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Janni og Malte

Mor: Janni, 43 år ( 5/7)
Søn: Malte, 16 år 2 mdr

Fødselsdato: 30/9-2008 kl 22:40
Oprindelig termin:20/9-2008
Født da mor var 41+3 henne
Fødselsvægt: 4300 g
Fødselslængde: 56 cm
Fødested: Aalborg Sygehus Nord
Bopæl: Vestbjerg
Hjemmeside

> Ret profil / Tilføj søskende <

Mor
Mor
slet
. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Det hele starter op søndag og mandag, med nogle opstarts veer – ikke noget jeg føler jeg kan bruge til noget – eller virker for den sags skyld. Mine opstarts veer, forsvinder dog når jeg har sovet – og begynder så igen, når jeg har lavet noget i løbet af dagen.

Tirsdag har jeg aftalt med manden at jeg skal ud og handle lidt tirsdag i Bilka – de har nogle gode tilbud, og jeg har brug for at komme lidt ud, og ikke tænke på at jeg er 10 dage over termin. Jeg får afleveret begge børn i dagpleje og børnehave, samt kørt manden i skole. Omkring kl. 9 lige som jeg er ved at gøre mig klart til at kører i Bilka, kommer den første ve – og sådan fortsætter de ellers med at komme resten af formiddagen og eftermiddagen.
Jeg må have været et specielt syn i Bilka, rende rundt og handle med veer – for derefter lige at smutte en tur i H & M, for at snage lidt.
Da jeg henter manden fra skole, kører vi i Fakta og handler det sidste ind, derefter på posthuset og så ind til slagter Ole. Da alt er klart og købt, kører vi først op og henter Signe og derefter henter vi Adam. Begge børn bliver hentet tidligt – allerede kl. 14.15. Da vi kommer hjem lægger jeg mig på sofaen, og jeg får også manden til lige at hente min dyne og pude så jeg kan ligge rigtig godt. Jeg er stadig sikker på at det bare er, snyde veer – og at jeg snart stopper med at have dem. Jeg får endda manden overtalt til at han skal få lavet den ribbenssteg jeg har købt og glædet mig til at få til aftensmad. Under spisningen har jeg en del veer – og nu vil manden altså gerne lige en tur på FG og se om nu ikke de giver noget. Han ringer så til min mor, så hun kan passe de to store.
Det var meningen jeg skulle føde hjemme, men i sidste øjeblik fik manden altså ”sceneskræk” og i stedet bliver jeg fragtet på sygehuset. Da vi kommer der ud, er der lidt ventetid – undersøgelses rummet er optaget, så jeg ender med at vente ca. 20 min før jeg kan komme til. Da jeg kommer der ind, bliver der lige lavet de sædvanlige prøver osv. Og jeg bliver undersøgt – hvorefter JDM viser mig hvor meget jeg ca. er åben – hun mener jeg lige skal blive et par timer så de kan se, hvad der sker. Jeg får et klyx og derefter kører de en strimmel i ca. 30 min. Allerede da jeg fik det klyx, satte det skred i mine veer – puh, hvor de begyndte at rulle ind. Efter de ca. 30 min. Bliver jeg igen undersøgt, og nu er kanten fra min livmoderhals forsvundet.
Jeg får lov til at komme op og gå – hvilket er en enorm lettelse – så kan jeg bedre arbejde med mine veer – syntes jeg selv. Jeg havde spurgt ind til at komme i karbad, men pga. travlhed på FG var alle kar optaget, så den mulighed var lidt langt ude i fremtiden. Jeg får mig ellers pustet igennem de næste mange veer – og omkring kl. 22 bliver jeg igen undersøgt. Jeg får igen vist hvor meget jeg har åbnet mig – og da jeg ikke lige kan forholde mig til det hun viser mig, spørger jeg efter hvad det er i cm. – svar fra JDM er så – ”det er ikke sådan at sige”
Nå, jeg får pustet mig igennem nogle flere veer – denne gang liggende, fordi JDM mener det er meget bedre at ligge ned når der er veer. Efter en ve, vender jeg mig rundt på siden og så mærker jeg ellers vandet som går og fosser ud af mig. Senere får jeg så at vide at vandet var grønt – så uanset, hvad ville jeg der være blevet indlagt på FG. Jeg syntes nu det gør så ondt, at jeg beder om en eller anden form for smertestillende, når jeg nu ikke kan komme i karbad. Jeg ender med at få to varmepuder til at starte med – og de virker da også en smule.
Efter yderligere nogle veer, får jeg igen vendt mig rundt på ryggen og bliver undersøgt – jeg er stadig ikke helt åben, men jeg er efterhånden ved at løbe tør for kræfter da veerne, kommer som perler på en snor. Efter yderligere 1 ve, kan jeg mærke at jeg skal presse – hvilket jeg siger til JDM, som svar får jeg ”Nej, det er du da slet ikke klar til – du skal mærke efter hvad din krop siger”
Fair nok, hun er jo JDM og må derfor vide bedre, puster mig igennem yderligere nogle veer – jeg kommer så igen om på siden, og her kan jeg så ikke lade være med at presse – og jeg kan mærke at hovedet begynder at komme ud. JDM beder mig om ikke at presse da jeg jo slet ikke er åben nok til at føde – jeg siger igen at jeg altså SKAL presse, og så presser jeg!
JDM for pludselig travlt, da hun opdager at jeg rent faktisk skal presse og at han næsten har hovedet ude. På et tidspunkt siger hun til mig at jeg ikke må presse når jeg ikke har veer – jeg får nu lettere vredt sagt at jeg altså HAR en ve! Efter ca. 3 pres føder jeg en vidunderlig lille dreng – han er fyldt med fosterfedt og – ja lort. JDM får så travlt med at finde de sterile ting frem, at hun slet ikke ser på klokken da han bliver født – dog ser manden på uret at klokken er 22.40 da han kommer ud.
Da han er ude, og jeg har født moderkagen – der var i øvrigt en stor knude på navlesnoren, som JDM syntes var vældig interessant. Får manden lov til at klippe navlesnoren på ham. Jeg bliver vasket og undersøgt for bristninger.
Jeg er gået lidt i stykker siger JDM – og så begynder hun at sy – på et tidspunkt spørger jeg hende efter hvor mange sting jeg skal have. ”Det er ikke sådan at sige” lyder svaret bare – lidt efter spørger jeg så om hun ikke snart er færdig ”det er ikke sådan at sige” lyder svaret igen! Til sidst er jeg voldsomt irriteret på hende, da jeg ikke syntes jeg kan få et helt konkret svar ud af hende! Så jeg ved kun at jeg er blevet syet – hvor mange sting jeg har fået, det aner jeg ikke.
Da han har suttet ved mig, bliver han undersøgt, vejet og målt – alt er ok! Vægten lyder på 4300 gr. og 56 cm – så han er en stor dreng, og jeg kan da godt forstå at jeg med mine 165 cm, havde lidt luft problemer.
Efter undersøgelsen får jeg at vide at når jeg har tisset, så må vi gerne kører hjem - den del er så lettere sagt end gjort, og først efter ½ l. sodavand og ½ l. juice, lykkes det mig at tisse 10 dråber, så jeg kan komme hjem. Kl. 2.05 går vi ind af døren til en spændt mormor det har passet de 2 store.
Jeg troede for resten slet ikke de ville beholde mig, så jeg havde jo sagt at vi ville komme hjem igen om ca. 1 time – den time blev så til 7 timer. Desuden så fandt vi ud af, at det er en kunst at finde en parkeringsplads når der er en stor fodboldt kamp på programmet – jeg måtte gå fra Netto og til sygehuset, da det var det eneste sted vi kunne finde 1 sølle ledig parkeringsplads.
Behøves jeg sige at jeg var voldsomt irriteret på den JDM det tog imod vores søn? Syntes det var så træls at hun ikke bare kunne give et klart svar.

Søskende på babylisten:

Adam (18 år 7 mdr)
Signe (20 år 10 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 12/11-2012

> Slet profil <