Mor-/barn-profil for Rikke og Alberte
 |
Mor: Rikke, 42 år ( |
|
26/10). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Tirsdag d. 19 aug.
Lone ringer til mig at Isabell er dårlig i legestuen og jeg kører over efter hende. På vej ned af trappen falder jeg med Isabell på armen og lander lige på maven oven på Isabell. Hun tager heldigvis ikke skade og Lone kommer styrtende for at hjælpe hende ind i legestuen igen.
Jeg kan mærke min fod er forstuvet og jeg bliver meget dårlig begynder at ryste og må ligge mig ned. Lone og en anden dagpleje syntes ikke jeg ser alt for godt ud og de beslutter at ringe efter en ambulance, jeg besvimer kortvarigt og Lone ringer til Thomas, som kommer så hurtigt han kan.
Da ambulancen kommer er mit blodtryk 70/33 og de får mig op på båren og jeg får lagt en venflon og de sætter væske op. Jeg er meget svimmel. Thomas der lige er kommet tager Isabell med i bilen og vi kører til Horsens sygehus. I ambulancen begynder jeg at få det bedre men det gør ond i min hænder, knæ, ankel og mave. Det er en lang tur. Det første de tjekker på skadestuen er min fod og mit bækken, jeg har mærket lillesøster sparke, men er stadig meget bekymret for hvordan hun har det. Endelig siger lægen at jeg må komme op på p6 til et tjek af lillesøster.
Jeg bliver modtaget af en sød jdm, hun sætter en CTG-måler på maven og da jeg hører det lille hjerte sige \"tuk tuk tuk\" kan jeg ånde lettet op. En læge kommer og tjekker mig, det er meget ubehageligt at hun rører ved maven og hun scanner efterfølgende for at se ind til lillesøster, hun har det fint. Der er heller ikke tegn på blødning i moderkagen. Lægen mener dog lige jeg skal have en overnatning for en sikkerhedsskyld. Isabell bliver henter af Ditte (min veninde) og er hos hende hele aften, da Thomas kører hjem henter han hende. Om aften bliver jeg rigtig dårlig da jeg er en tur på toilette og må ringe efter hjælp, jeg har ondt og sveder tran. Lægen bliver tilkaldt, han scanner igen for at kigge efter blødning, men kan ikke se nogen. Han giver mig noget smertestillende til at få min muskler til at slappe af, de virker ok. De kører igen en CTG-måling for at se hvordan livmoderen og baby har det, livmoderen har hyppige plukveer og det er svært at slappe af. Baby har det fint og er frygtelig aktiv, ligesom hun plejer. Jeg kan sagtens falde i søvn er så træt og de smertestillende er begynde at virke. Efter 3 timer søvn vågner jeg og har ondt er badet i sved og har frygtelig kvalme, ikke sjovt jeg drikker 4 glas vand og falder i søvn igen.
Onsdag d. 20
Thomas og Isabell kommer ved 9 tiden og jeg får igen kørt en CTG, der viser hyppige plukveer og jeg føler ikke at min livmoder på noget tidspunkt slapper af. Jeg har meget ondt og lægen er meget i tvivl om, hvad hun skal gøre. Vi snakker om at fødslen evt. skal sættes i gang eller så skal jeg have et kejsersnit. Kl. 17.30 blev jeg scannet og lægen syntes at fødslen skal sættes i gang, da min livmoder hele tiden trækker sig sammen og er hård, den slappede stadig ikke af og jeg er begyndt at åbne mig. Hun ville gerne forsøge at tage vandet så jeg selv kunne føde, men kan det ikke lade sig gøre, skal jeg forberede mig på et kejsersnit. Jeg ringer til Ditte og fortæller hende at de vil sætte fødslen i gang og at hun må komme og hente Isabell der er hos mig sammen med Thomas.
Ditte kommer og jeg bliver kørt på fødestue 2, Jdm fortæller at de vil tage vandet, når den fødsel de har nu er ovre. Vi bliver enige om at Thomas skal kører Isabell op til Kristian (Dittes mand) og putte hende, så bliver Ditte hos mig imens. Jeg kysser min prinsesse godnat og de køre.
Kl 22.00 er Thomas tilbage og jeg ringer til min mor og fortæller hvad der er i gærde, hun vil komme hjem og tager næste færge. Hun er jo på Fanø, så jeg krydser finger for hun når det.
Kl. 22.20 løsnede en jdm mine hinder og tager vandet.... av ikke rart, der går ca. 20 min så kom første ve, det er så befriende. Ja det lyder mærkeligt at en ve kan være befriende, men jeg har jo ikke haft en eneste pause i sammentrækningen siden tirsdag kl 12.... En time sener kommet skub på veerne og jeg har åbnet mig 3 cm. Min mor kommer. Efter mange veer, hvor jeg ikke rigtig følte det kom nogle vegne og deres måle ustyr ikke registrer mine veer, undersøgte lægen mig. Hun mener at Albertes kurve er så dårlig at hun skulle ud NU. Hun begyndte at forklare, hvad der skal ske og jeg blev frygtelig bange.... Jeg kan ikke koncentrere mig om mine veer og oveni det hele får jeg presse træng. Jeg er forvirret og ved ikke helt hvad jeg skal om jeg må presse eller ej... Jeg råber til jdm at nu skal jeg presse og det gør jeg, et langt pres og Albertes lille hoved kigger ud. Der går 1½ min inden næste presse ve og så er hun ude :) Jeg aner ikke, hvordan men på 3 min havde jeg åbnet mig de sidste cm, haft 3 presse veer og født Alberte, torsdag nat kl 2.56 lå hun lille og fin på min mave. Det var så overvældende at hun var der og at det hele gik så hurtigt.
Torsdag d. 21aug
Har talt med lægen, hun forklarede mig at min livmoder havde fået så hårdt et slag, at den øverste del var blevet lammet og jeg set i bakspejlet ikke burde have født selv. Hun var meget imponeret over, at jeg med en halv livmoder kunne presse Alberte ud.
Det var en dejlig fødsel, men ikke lige sådan jeg havde drømt det... Ville have født hjemme, men det må blive næste gang også INGEN trapper!
Søskende på babylisten:
Isabell (18 år 5 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 4/2-2009
> Slet profil <